Skal det være lovligt at yde aktiv dødshjælp?

MED AFSTEMNING Diskussionen om aktiv dødshjælp er igen aktuel, men fronterne har rykket sig, og tonen er en anden. For aktiv dødshjælp er blevet en del af en ny værdidebat, hvor den enkeltes ret og medbestemmelse er mere i centrum end nogensinde, mener forskere og etikere. Og det kan meget vel ændre dansk praksis

Aktiv dødshjælp er igen på den offentlige dagsorden. Det har den været, siden den 60-årige Ole Duemose Andersen i juni i år blev idømt 60 dages betinget fængsel for forsøget på at udøve aktiv dødshjælp mod sin far. Emnet har været jævnligt tilbagevendende gennem årtier altid med de samme ingredienser: Et klart flertal i befolkningen er for. Og politikerne, lægerne og Det Etiske Råd har hidtil været imod.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Alvorligt syges dødsønske er ikke altid reelt

Men denne gang er noget forandret. Befolkningen er stadig for aktiv dødshjælp (70 procent i den seneste måling), men sundhedsminister Astrid Krag (SF) efterlyser en ny og mere åben diskussion og vil indhente erfaringer fra Holland, hvor aktiv dødshjælp har været lovligt siden 2001. Folketingets sundhedsordførere er nu alle tilhængere af at tage diskussionen på ny, og i Det Etiske Råd debatteres spørgsmålet atter.

Resultatet kan meget vel blive en ny dansk tilgang til aktiv dødshjælp hvis ikke som følge af denne debat, så af den næste, spår professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, sociolog og mangeårig forsker i døden.

Forklaringen skal især findes i en ny type værdidebat, hvor individets rettigheder og det folkelige demokrati er hjørnesten.

I mange år har politikerne siddet den folkelige deltagelse i debatten om aktiv dødshjælp overhørig. I stedet har de spurgt Det Etiske Råd og udvalgte filosoffer til råds, og debatten har generelt kørt på et meget højtravende plan. Formentlig fordi politikerne mente, at emnet var for komplekst for den almindelige mand. Men jeg tror, politikerne nu har vejret, at den ikke går længere, forklarer han.

Og grunden til, at den ikke går, er den myndiggørelse af individet, som særligt de seneste 10-15 år er vokset i styrke i den vestlige verden, mener Michael Hviid Jacobsen. Det gælder ikke mindst i forhold til at kontrollere vores private liv og dermed også vores død. Det ekspertvælde, der længe har styret diskussionen om aktiv dødshjælp, står derfor for fald.

Der sker i disse år en række nedbrydninger af holdninger, som har været fastlåste meget længe. Homovielser er et andet eksempel. Det handler for mig at se om, at folkets stemme er blevet stærkere. Og at den siger: Døden er mit valg. Jeg bestemmer hvor, hvornår og hvordan, siger han.

Historisk set er det ikke usædvanligt med værdidebatter, der rykker sig. Vores værdier forandrer sig langsomt, men måden, de forvaltes og kommer til udtryk på, kan hurtigere skifte, påpeger Thomas Søbirk Petersen, der er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

Den nye diskussion om aktiv dødshjælp er netop udtryk for sådan et skifte, mener han. Debatten er båret frem af den dalende tro på absolutte moralregler. Eksempelvis at vi aldrig må slå andre ihjel. Eller at et ægteskab nu engang skal være mellem mand og kvinde.

Vi er generelt begyndt at sætte flere og større spørgsmålstegn ved en række traditioner. Det gælder aktiv dødshjælp, men også blandt andet organdonation, kunstig befrugtning og kloning. Og det skyldes især, at moderne teknologi skaber nogle udfordringer for de traditioner og blotlægger nogle uhensigtsmæssigheder. Vi kan for eksempel holde folk i live længere, men hvordan sikrer vi, at det er det bedste for dem?, siger han.

En anden drivkraft er, at minoriteter i Danmark generelt har fået mere selvtillid, fordi de har oplevet lydhørhed. Ikke mindst de homoseksuelle, som først fik registreret partnerskab, så mulighed for at adoptere og nu mulighed for at blive gift som alle andre.

Der er en villighed til at udfordre de traditionelle standpunkter lige nu, som ikke har været nær så stærk tidligere. Informationsteknologien er også en vigtig faktor for den udvikling, fordi det som politiker er blevet sværere at sidde overhørig, at flere hundrede tusind mennesker har set et klip på YouTube, hvor en dødssyg mand kæmper for at opnå aktiv dødshjælp, siger Thomas Søbirk Petersen.

En af de autoriteter, som gennem de senere år har været blandt de mest afgørende i debatten om aktiv dødshjælp, er Det Etiske Råd. Sidste gang, rådet samlet rådgav politikerne om emnet, var i 2003, og her blev det et enstemmigt nej. Gangen forinden, i 1996, gik en enkelt imod flertallet. Nu har sundhedsminister Astrid Krag (SF) så bedt om råd igen, og netop i disse uger diskuterer medlemmerne, hvad anbefalingerne skal være. Et endeligt svar kommer i september, og det vil i høj grad påvirke sundhedsministerens tilgang til emnet, har hun erklæret.

Uden at foregribe rådets anbefaling vil formanden, Jacob Birkler, dog godt pointere, at selvom den generelle folkestemning er i færd med at rykke sig i retning af mere selvbestemmelse og mindre konservatisme, er der fortsat en lang række argumenter både for og imod aktiv dødshjælp.

Når der alligevel er et stemningsskifte i gang, skyldes det flere ting, mener han, men især den medicinske udvikling, som har gjort os så gode til at behandle, at døden ofte udskydes. Og fordi den sidste tid dermed er blevet forlænget, er dødsprocessen blevet mere synlig. Samtidig er den palliative, altså den lindrende, pleje blevet markant udbygget, så hele diskussionen om, hvordan vi bedst tager os af vores døende, er blevet mere påtrængende. Men det fører alt sammen ikke nødvendigvis i retning af en lovliggørelse af aktiv dødshjælp, mener han:

Den type værdidebat, vi er på vej ind i, er helt generelt mere end nogensinde styret af den enkeltes ønske om selvbestemmelse. Den kan for så vidt være en god og fornuftig retning. Men i spørgsmålet om aktiv dødshjælp er det bare afgørende, at det ikke blot handler om at være for eller imod retten til at dø. Det handler om at skabe de bedste rammer for døende, og her er der mange veje at gå, aktiv dødshjælp er blot én af dem. Samtidig er det vigtigt, når vi diskuterer de forskellige veje, at vi i højere grad inddrager de praktiske erfaringer og de fagspecialer, der faktisk foreligger. De viser netop, at de alvorligt syges ønske om aktiv dødshjælp er meget sammensat. Det bør debatten om aktiv dødshjælp derfor også være.

Politisk ligger emnet aktiv dødshjælp lige nu uberørt. Det har endnu ikke været på dagsordenen i Folketingets Sundhedsudvalg, og det er endnu ikke planlagt, hvornår udvalgte politikere skal til Holland eller Schweiz for at se nærmere på, hvilke praktiske løsninger man har valgt omkring udførelsen af aktiv dødshjælp, oplyser formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Julie Skovsby (S).