Danskerne ønsker aktiv dødshjælp legaliseret
MED GRAFIK Et flertal af danskerne mener ifølge en ny måling, at det bør være lovligt at yde aktiv dødshjælp. Det sker dog næppe, før vi får gjort op med tabuerne om døden, lyder det fra flere eksperter
Når Danmark inden længe får enten en ny regering eller en fornyet udgave af den gamle, står én ting højt på ønskelisten hos befolkningen. 56 procent mener, at politikerne bør ændre loven, så det bliver lovligt at yde aktiv dødshjælp. Kun 18 procent af danskerne er imod en ændring, mens 26 procent svarer "ved ikke" i en meningsmåling foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad og etik.dk.
Målingen ligger på linje med lignende målinger gennem det seneste årti, men det har ikke fået politikerne til at ændre holdning. Kun De Konservative er positive over for aktiv dødshjælp, så selv hvis der kommer en ny regering, ændres loven ikke, og det er der gode grunde til, mener tidligere sundhedsminister for Venstre og nuværende næstformand i Det Etiske Råd, Ester Larsen. For det første føler politikere sig generelt ikke forpligtet til at følge meningsmålinger. De er netop valgt til at repræsentere befolkningen med deres egen dømmekraft. For det andet bygger den dømmekraft som regel på mere indsigt, end den almindelige borger har, fordi politikerne har et helt embedsmandssystem i ryggen.
LÆS OGSÅ: Det mener retsordførerne om aktiv dødshjælp
Og specielt aktiv dødshjælp har vist sig at være et særligt kompliceret emne, fordi der er så mange følelser og fordomme involveret, mener Ester Larsen:
"Vi er som mennesker meget skræmt ved udsigten til lidelse, og derfor er de flestes umiddelbare reaktion: 'Ja, selvfølgelig skal vi skåne meget syge mennesker for lidelse'. Mange er ikke klar over, at man kan smertelindre langt de fleste sygdomme. Derudover er der risikoen for, at nogle føler sig presset til ikke at ligge andre til last. Og endelig er der det helt principielle spørgsmål om at slå andre ihjel. Jeg tror, mange ville svare anderledes, hvis de blev spurgt: 'Går du ind for drab på begæring'?"
LÆS OGSÅ: Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp
Der er dog også en helt anden grund til politikernes modvilje: Der er ingen stemmer i etiske problemstillinger, mener filosof Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet, der blandt andet forsker i netop etiske problemstillinger.
"Etiske spørgsmål rykker ikke noget for alvor, fordi de fleste mener, at andre ting er vigtigere. At der dør 27.000 børn om dagen af sult og mangel på medicin er eksempelvis vigtigere, end at 10 danskere om året kan få lov til at vælge, hvornår de vil dø. I det hele taget vælger vi ikke parti efter deres etiske stillingtagen, fordi politikerne i mange tilfælde bliver stillet frit og derfor ofte er internt uenige," siger han.
Hos Socialdemokraterne kan sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen meget vel blive én af dem, der skal udstikke retningslinjerne for hjælpen til de alvorligt syge, hvis regeringsmagten skifter. Hun slår fast, at det ikke er partiets politik at legalisere aktiv dødshjælp, men hun ser gerne, at der opstår en grundig debat om emnet. For det er stadig mytebelagt, og folk er forvirrede over, hvad der allerede er tilladt.
TEMA: Aktiv dødshjælp
"Vi er endnu ikke modne til at tage en velovervejet beslutning om, hvorvidt vi ønsker muligheden for aktiv dødshjælp i Danmark, fordi døden i sig selv stadig er så stort et tabu. Vi er gode til at diskutere livreddende behandling, men dårlige til at diskutere, hvad en værdig død egentlig er, og det er bestemt også politikernes skyld. Derfor vil jeg gerne opfordre til debat og til at få flere fakta frem i lyset, så vi kan finde ud af, hvad vi egentlig vil," siger hun.
Om meningsmålingen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1008 interview over internettet med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 2. - 5. maj 2011.
Spørgsmålet lød:
"Bør den regering, der kommer til efter folketingsvalget i år, tage lovgivningsskridt til at få legaliseret aktiv dødshjælp herhjemme?"