Bertel Haarder: Lægen skal ikke redde liv for enhver pris
I nogle tilfælde kan det være mest etisk korrekt at fravælge et foster eller at undlade at genoplive et menneske, mener Bertel Haarder (V). Sundhedsministeren deler i dette interview sine tanker om genteknologi, sundhedsudgifternes himmelflugt og aktiv dødshjælp
I et venteværelse på en afdeling for mentalt handicappede børn mødte Bertel Haarder (V) en gang en kvinde, der gjorde stort indtryk på ham. Hun var der med sin søn, som tilsyneladende havde været ude for en ulykke, der havde givet ham en alvorlig hjerneskade. Haarder spurgte hende, hvad der var sket, og hun svarede: "Han lå på bunden af bassinet i svømmehallen i 10 minutter. De genoplivede ham. Og de var stolte af det."
– Så så hun på mig. Det blik glemmer jeg aldrig, siger Bertel Haarder.
Da han den 22. februar i år blev landets nye indenrigs- og sundhedsminister, blev han også minister for nogle af livets store spørgsmål. Og særligt diskussionen om fosterdiagnostik og sene aborter kan få Haarder til at stille blikket på uendeligt og tænke grundigt over sine svar.
Ved hjælp af ny teknologi kan man i dag opdage problemer som hjertefejl og mentale handicap, allerede inden børn bliver født, og give forældre mulighed for at få abort frem til 24. uge. Samtidig gør nye behandlingsmetoder det muligt at holde liv i ekstremt tidligt fødte børn helt ned til 23. uge. Bertel Haarder har med en handicappet søn selv haft spørgsmålet så tæt inde på livet, som det kan komme. Han synes ikke, man kan fordømme forældre, der vælger et alvorligt handicappet foster fra, hvis de får muligheden.
– Jeg talte en gang med en læge, som med god grund pralede af de forbedrede overlevelseschancer på hans felt. Jeg fik ham til at undersøge, hvordan det gik børnene, og det viste sig, at ingen af dem kunne klare sig selv. Ingen af dem fik et rimeligt liv, og så giver jeg ikke meget for den overlevelsesprocent. Så synes jeg, det er dybt problematisk.
Overlevelse er ikke en værdi i sig selv?
– Ikke altid. Man kan ikke lave et regelsæt, for det handler om det enkelte tilfælde. Men man kan godt blive en bedre læge af at have det med i betragtning. Lægerne må mobilisere al deres åndskraft og medfølelse, for det er nogle utroligt svære beslutninger, de skal træffe på meget kort tid.
Går vi for langt med at holde liv i mennesker i dag?
– Det håber jeg ikke.
Ministeren byder på kaffe og frugt på sit kontor dagen efter regionernes årsmøde, hvor sygehusenes økonomi om muligt stod endnu højere på mediernes og politikernes dagsorden end normalt.
"En bombe under velfærdsstaten", sagde den økonomiske overvismand forleden om de stadigt stigende offentlige udgifter til danskernes sundhed.
Flere ældre, ny medicin og befolkningens stigende krav til behandling har fået staten til at bruge en fjerdedel mere på området i 2008 i forhold til 2000.
Bertel Haarder og resten af regeringen har erklæret sig klar til at lade sundhedsudgifterne stige yderligere i de kommende år. Han erkender dog, at der skal ske noget, hvis ikke sundhedsvæsenet skal give hullet i statskassen uhæmmet vokseværk. Men ministeren vil hellere tale om effektivisering end konkrete begrænsninger af, hvad borgerne kan forvente af gratis behandling.
Skal gravide kvinder for eksempel fortsat kunne kræve at få kejsersnit? Og skal vi operere alle mænd, der opdager, at de har prostatakræft, som ellers udvikler sig så langsomt, at mange vil nå at dø af andre årsager?
– Servicen vil fortsat blive bedre, og man skal altid kunne blive behandlet i det offentlige, hvis man er syg. Men vi skal blive mere effektive, og det er her, de nye sygehuse kommer ind i billedet. Når lægerne bliver mere specialiserede, og vi bliver bedre til at lære af de bedste hospitaler, kan vi forbedre produktiviteten med 15-25 procent, siger ministeren.
Bertel Haarder er kendt for sit kristne livssyn og sin opvækst i højskoleverdenen. Og når han tænker efter, spiller det også en rolle i hans tilgang til sit nye ministerområde.
– Jeg tror på, at mennesker er skrøbelige. Mennesker mangler indsigt, og vi er nødt til at være ydmyge, både over for skaberværket og over for livets grænser. Derfor skal vi passe på med firkantede principper, hvor vi gør os selv til guder og dommere. Jeg har også respekt for lægestanden, som jo har lovet at bevare liv. Men de skal ikke skabe unødige lidelser og dyrke deres egne overlevelsesstatistikker for at hjælpe patienterne.
Betyder den ydmyghed noget for din holdning til behandlingsformer som genteknologi og stamcelleforskning?
– Det er jeg tilhænger af. Hvis nogen siger, at vi skal holde os til det såkaldt naturlige, så er det jo okkultisme. At gøre det, som hidtil har været almindeligt, til noget guddommeligt. Vi har en moralsk forpligtelse til at udvikle vores evner til at lindre og forebygge, og hvis man ved hjælp af fosterdiagnostik og stamcelleforskning kan hjælpe familier i nød, så skal vi da gøre det efter helt almindelige næstekærlige principper, siger Bertel Haarder og rykker sig helt ud på kanten af sin stol.
– Hvis selvbestaltede etikere går imod det, så er det, jeg bruger betegnelsen "etisk kynisme". Det er nemt at være etisk på andres bekostning. Når det gælder handicappede børn og det med at få 23 uger gamle fostre til at overleve, så har jeg lyst til at sige til de etikere: Kunne I ikke selv komme og passe dem? Så kan I se, hvad det er, jeres etik fører til.
Ministeren læner sig tilbage igen. Han har også en holdning til en anden del af livet. Den sidste.
Bertel Haarder har med egne ord været "optaget" af spørgsmålet om aktiv dødshjælp, som han betragter som et vanskeligt dilemma. Men besøg på et af landets hospicer har givet ham tro på, at der er alternative løsninger.
– Jeg hører til dem, der mener, at vi somme tider lader mennesker blive pint og plaget for meget i den sidste tid. Derfor er jeg glad for at have oplevet, hvor dygtige de er på hospicer til at lindre smerter og give folk en tålelig afslutning på livet. Det er uacceptabelt, hvis vi anbringer folk i en situation med endeløse pinsler, siger han.
Det betyder ikke, at han for altid vil afvise ideen om aktiv dødshjælp. I den slags følsomme spørgsmål vil Bertel Haarder faktisk ikke være skråsikker på noget som helst:
– Jeg skal ikke gøre mig til dommer, som han siger.