Belgiere vil udvide grænserne for aktiv dødshjælp

Et nyt lovforslag er under behandling i det belgiske parlament, der skal udvide adgangen til aktiv dødshjælp til demente og til mindreårige.

Efter et belgisk tvillingepar har fået hjælp til at dø samtidig, rejser debatten sig om aktiv dødshjælp, mens det overvejes at udvide reglerne for aktiv dødshjælp til også at gælde for mindreårige

Et belgisk tvillingepar fik i december som det første søskendepar i verden officiel hjælp til sammen at gøre en ende på deres liv.

De 45-årige enæggede brødre fra den lille flamske by Putte var født døve og stod på grund af en genetisk sygdom til også helt at miste synet.

Udsigten til et liv uden mulighed for kontakt til hinanden og til omverdenen gjorde, at de søgte og opnåede aktiv dødshjælp under belgisk lov.

LÆS OGSÅ: Hvor går grænserne for dødshjælp?

Den tillader folk, der lider af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, der gør livet ubærligt og ikke kan behandles medicinsk, at få hjælp til at gøre en ende på deres liv, også selvom de ikke er dødeligt syge.

Deres fremtidsperspektiv var kun at kunne bruge følesansen, men hvilket autonomt liv ville der så være tilbage til at give indhold i deres eksistens, sagde Jacqueline Herremans, der er formand for en belgisk forening til støtte for dødshjælp og medlem af den eutanasikommission, der vurderer sagerne om aktiv dødshjælp, til nyhedsbureauet RTL-Info.

LÆS OGSÅ: Når arbejdet sætter samvittigheden under pres

Sagen har dog også rejst kritik fra blandt andre professor i medicinsk etik ved Det Katolske Universitet i Leuven Chris Gastmans.

Som etiker gør det mig utilpas. I dag virker det, som om aktiv dødshjælp er den eneste rigtige måde at afslutte sit liv på. Det er ikke godt. I et samfund så rigt som vores må vi kunne finde en anden og mere omsorgsfuld måde at håndtere menneskelig skrøbelighed på, siger Gastmans til avisen The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Et umenneskeligt valg

Historien om de to brødre, der altid har boet sammen og ikke kunne holde tanken ud om et liv uden hinanden, er med til at teste grænserne i den belgiske eutanasilov, der sidste år kunne fejre sit 10-års-jubilæum.

Siden lovens indførelse er antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp vokset støt. I 2012 oversteg tallet 1200. I 2011 var der 1133, der fik officiel lægeassistance til at afslutte deres liv. Heraf led næsten tre ud af fire af kræft, og 86 procent var over 60 år gamle.

Men førende specialist på området, onkolog og medlem af det føderale kontroludvalg for aktiv dødshjælp Wim Distelmans forsøger i et debatindlæg i avisen De Standaard at pille ved den generelle forståelse af eutanasi som noget, der kun bliver givet til terminale patienter i allersidste fase af deres liv.

Han påpeger, at 114 af sagerne i 2011, altså 10 procent, gjaldt patienter, der ikke var dødeligt syge.

Ved uhelbredelig ikke-terminal sygdom handler det ikke længere om medlidenhedsdrab, men om en livsafslutning for stærkt lidende patienter ud fra medfølelse og respekt for deres ret til selvbestemmelse, skriver Distelmans.

Dette er ikke den første sag om aktiv dødshjælp, der udfordrer de etiske rammer og skaber debat i den belgiske offentlighed. Alene inden for de seneste par år har lægerne givet tilladelse til afslutning på livet i en række andre kontroversielle sager. Blandt andet til psykisk syge indsatte i fængslerne og til et ældre ægtepar, der fik lov at dø sammen, selvom kun den ene var terminalt syg.

Samtidig er et nyt lovforslag under behandling i det belgiske parlament, der skal udvide adgangen til aktiv dødshjælp til demente og til mindreårige.

En videnskabelig undersøgelse af fem belgiske børneintensivafdelinger viste for et par år siden, at sundhedspersonalet på de belgiske hospitaler allerede i en vis udstrækning omgår loven på dette punkt.