Bekymring over indsamling til aktiv dødshjælp

Foto: Michael Daugaard/ Denmark

28-årig uhelbredeligt syg samler penge ind for at få aktiv dødshjælp. Sagen rejser vanskelige spørgsmål om medansvar for andres død, påpeger flere

28-årige Christina Berg Gregersen fra Aarhus blev for et år siden diagnosticeret med den arvelige og uhelbredelige sygdom Huntingtons Chorea og ønsker at afslutte livet med sygdommen ved aktiv dødshjælp. Derfor har hun valgt at starte en indsamling på internetsiden Caremaker, hvor hun håber på at indsamle de i alt 120.000 kroner, det koster at kunne rejse til Schweiz og modtage aktiv dødshjælp, hvor denne form for assistance i modsætning til i Danmark er lovlig.

I Danmark er det ulovligt at være medvirkende til et andet menneskes død, men det er dog vanskeligt at sige, hvorvidt man faktisk også kan blive straffet for at bidrage til en indsamling af midler til assisteret selvmord, lyder det fra Trine Baumbach, som er lektor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Det er på grænsen til det strafbare, men samtidig er det også et uafklaret spørgsmål rent strafferetsligt, fordi der ikke har været lignende sager tidligere. Spørgsmålet kompliceres yderligere af, at hvor man i Danmark kan straffes for at medvirke til et selvmord, så har man ifølge Den Europæiske Menneskeretsdomstol samtidig ret til at tage sit eget liv, siger hun.

LÆS OGSÅ: På femten år har fire danskere fået hjælp til selvmord i Schweiz

Hos Landsforeningen En Værdig Død, der arbejder for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark, har man aldrig tidligere oplevet, at en person oprettede en indsamling for at rejse midler til assisteret selvmord i udlandet. Formand Flemming Schollaart ser sagen som et udslag af, at der i Danmark er for få muligheder til uhelbredeligt syge patienter, der ønsker at afslutte livet.

Hos Landsforeningen Huntingtons Sygdom har man ikke nogen officiel holdning til spørgsmålet om aktiv dødshjælp for personer, som er ramt af sygdommen, og henholder sig derfor til gældende dansk lovgivning. Foreningen oplever dog ofte, at medlemmer henvender sig med overvejelser om aktiv dødshjælp, fortæller formand Bettina Thoby. Hun vil ikke gå nærmere ind i den konkrete sag, men kan dog godt forstå Christina Berg Gregersens situation:

Huntingtons er en barsk sygdom. Hvis man har set et sygdomsforløb, som har været særligt slemt, kan jeg godt forstå, at man begynder at tænke på aktiv dødshjælp, siger hun.

I Det Etiske Råd har man heller aldrig oplevet lignende indsamlinger til aktiv dødshjælp, og medlem Thomas Ploug betegner sagen som højst usædvanlig på flere måder:

Når man normalt taler om aktiv dødshjælp, er der tale om folk, der er i de sidste faser af livet, og det er der jo ikke tale om her. Man kan jo ikke vide, om der viser sig behandlingsmuligheder om bare fem år, som man ikke kender endnu, siger han og peger samtidig på, at der kan være flere etiske faldgruber ved at vælge at støtte indsamlingen:

Problemet er, at man er med til at muliggøre en død, som man ikke har nogen god mulighed for at kende de nærmere omstændigheder omkring. Omstændighederne for, hvad man vælger at give penge til, kan ændre sig, og så kommer der en konflikt mellem de normer og værdier, der har været grundlaget for, at man valgte at støtte i første omgang. Man har jo ikke nogen mulighed for at sige til eller fra, efter at pengene er givet, siger han.

Ikke kun det juridiske, men også det moralske ansvar ved at støtte en indsamling er en mudret størrelse, mener Thomas Ploug:

Hvis hun ikke kunne få det assisterede selvmord uden den økonomiske hjælp, så bliver de, som bidrager, også medvirkende årsager til hendes død.

Han påpeger samtidig, at der kan være et etisk problem i, at den alvorligt syge med en offentlig indsamling vil føle sig forpligtet eller presset til at gennemføre, hvad vedkommende først har meldt ud:

Hvad nu hvis hun får samlet de her penge og så fortryder sin beslutning om fem år? Man kan bestemt ikke udelukke muligheden for, at den offentlighed, der er omkring det her, kommer til at opleves som et pres om at gennemføre det. Det er et stort pres at have på sine skuldre.