Har en fængslet ret til dødshjælp?

En serievoldstægtsmand i Belgien har fået rettens ord for, at han kan få aktiv dødshjælp. Men har en straffefange ret til at bestemme, om han vil leve eller dø?

Belgien er et land, der er kendt for at skubbe til grænsen for brugen af aktiv dødshjælp.

Siden 2002 har det været lovligt at få statens hjælp til at dø i Belgien, og i februar 2014 vedtog landets parlament en lov, der gjorde det muligt at yde aktiv dødshjælp for børn.

Nu skaber endnu en sag debat i landet. Den 50-årige Frank van den Bleeken, som er dømt for flere voldtægter og et mord, har nemlig fået lov til at få statens hjælp til at dø, da han hævder at have "ulidelige psykiske problemer".

I Belgien er loven sådan, at ikke kun døende men også personer med ”konstant og ubærlig fysisk eller psykisk lidelse” kan søge om aktiv dødshjælp. Det er netop denne fortolkning, der har givet Frank van den Bleeken rettens ord for, at han kan få dødshjælp af en læge på et belgisk hospital.

Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd, peger på, at sagen i Belgien skaber debat, fordi den rammer ned i nogle centrale dilemmaer:

"Sagen her kommer efter tidligere debatter om, hvorvidt demente, psykisk syge og mindreårige skal kunne benytte sig af aktiv dødshjælp. Når man som i Belgien gør aktiv dødshjælp lovligt, så er det ret afgørende at se på, hvor grænsen skal gå. Hvem skal det gælde for, og hvem skal det ikke gælde for?" siger han.

Det er dog ikke den faktor, at der er tale om en straffefange, der bekymrer Jacob Birkler. Men det bliver problematisk, hvis en indsat i et fængsel føler, at han er så stor en belastning for samfundet, at han ønsker at dø:

"Det, der bekymrer mig mest, er, at spørgsmålet om aktiv dødshjælp bliver koblet til en prioriteringsdebat. For nogle borgere kan komme til at tænke: 'Ja, jeg er dybest set til belastning,' og de kan få svært ved at sige nej til at få aktiv dødshjælp."

I Belgien har sagen skabt debat om, hvorvidt det er i orden, at en morddømt fængselsindsat må benytte sig af muligheden for aktiv dødshjælp. Men når det kommer til menneskerettighederne, er en straffefange ikke dårligere stillet end andre. Det forklarer Peter Scharff Smith, som er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder:

"Når du kommer i fængsel og bliver frihedsberøvet, mister du åbenlyst nogle rettigheder. Du kan for eksempel ikke bevæge dig frit omkring. Men det menneskeretslige princip er, at du bør beholde de rettigheder, der ikke naturligt bliver begrænset af, at du sidder i fængsel," siger han. Derfor har en straffefange i Belgien ret til at søge om at få dødshjælp på lige fod med andre.

Fatima Sabir, som er ph.d.-studerende i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, er enig i, at fængsling i sig selv er ikke er en relevant faktor, når det kommer til aktiv dødshjælp. Det interessante i sagen er til gengæld, hvilket liv Frank van den Bleeken har haft i fængslet.

"Der, hvor det kan være problematisk, er, hvis en straffefange har det så dårligt i fængslet, at personen ikke ønsker at leve mere. Så er det ikke aktiv dødshjælp, der er problematisk, men så skal vi se på, hvilke levevilkår, de indsatte i fængslerne har."