Støtten til aktiv dødshjælp bunder i uvidenhed

Susanne Ursula Larsen er overlæge ved onkologisk afdeling på Odense Universitets-hospital, medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og spidskandidat til kommunalvalget i Odense 2013. – Privatfoto.

Kræftlæge og medlem af De Radikales hovedbestyrelse Susanne Ursula Larsen stemte på partiets landsmøde i weekenden imod et forslag om, at partiet skal støtte aktiv dødshjælp

570 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp. Men i en ny udtalelse går et flertal i Det Etiske Råd imod indførelsen af aktiv dødshjælp. Hvorfor er der denne skillelinje mellem Det Etiske Råd og befolkningen?

LÆS OGSÅ: Flertal i Det Etiske Råd står fast på at afvise aktiv dødshjælp

Jeg tror, at befolkningens holdning baserer sig på uvidenhed om den lovgivning, vi allerede har. Nogle tror måske, at mennesker bliver holdt i live af medicin mod deres ønske. Sådan er loven ikke. Alle patienter har ret til at sige nej til behandling. Det andet aspekt er, at den gældende lovgivning gør det muligt at lindre symptomer som smerte, kvalme og angst i den udstrækning, det er nødvendigt. Klassisk gør man det ved morfin eller andre smertestillende og beroligende midler, og det er jo stoffer, der kan afkorte livet. Den viden, tror jeg ikke, er udbredt. Derfor er det meget påkrævet med en debat om, hvad den nuværende lovgivning rummer. Det Etiske Råds udtalelse viser, at mennesker, der har sat sig ind i problematikken, finder ud af, at man faktisk kan løse de fleste situationer inden for lovgivningens rammer. Jeg vil ikke afvise, at der nogle gange finder forfærdelige ting sted for pårørende og syge. Men det berettiger ikke til, at der indføres aktiv dødshjælp.

Mangler der simpelthen information om hjælpen til døende?

Ja, mange tror, at den eneste måde, man i Danmark kan tage livet af sig selv på, er ved at nægte at indtage føde. Ethvert voksent menneske har ret til at sige nej til en hvilken som helst behandling. For eksempel kan en lungepatient sige nej til respiratorbehandling.

Mange mener, at indførelsen af aktiv dødshjælp i Holland har gavnet de dårligste patienter?

Jeg har læst tal fra Holland, der viser, at 3 ud af 100 dødsfald skyldes aktiv dødshjælp. Det er en meget uheldig udvikling, og jeg frygter en glidebane, hvor aktiv dødshjælp betyder, at der kommer et pres på den syge eller handicappede. De syge ved godt, at de er en belastning for de pårørende, og det kan udvikle sig til, at man ønsker aktiv dødshjælp for de pårørendes skyld. Ikke for sin egen.

Kan der ikke være tilfælde, hvor en person er så svært syg, at det giver mening at afbryde livet?

I mit eget virke som læge har jeg set, hvordan menneskers opfattelse af livskvalitet ændrer sig, fra man er helt rask, til man bliver syg. I mine 20 år som kræftlæge er jeg aldrig blevet spurgt, om jeg ville hjælpe med at afslutte en patients liv. Men de pårørende har nogle gange spurgt, om jeg ikke kunne gøre et eller andet. For de nærmeste har i nogle tilfælde svært ved at se deres kære lide forfærdeligt.

Men på dit partis landsmøde blev der fremsat en resolution, der gik ind for aktiv dødshjælp?

Resolutionen blev stemt ned. Men jeg tror, at Radikal Ungdom går ind for den. Det afspejler, at når man er ung og stærk, kan man ikke forestille sig, at der kan være kvalitet i at ligge dødssyg i en seng. Efterhånden som man bliver ældre eller svagelig, rykker ens opfattelse af livskvalitet sig. For nogle patienter er det at være i live en kvalitet, for de håber hele tiden.