Seks politikere: Det mener jeg om aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp kommer igen til debat, derfor har Kristeligt Dagblad spurgt de 179 medlemmer af Folketinget om deres holdning til aktiv dødshjælp. Læs her, hvorfor Uffe Elbæk (RV) og Mike Legarth (Kons) mener, at det skal legaliseres. Hvorfor Karina Adsbøl (DF) og Fatma Øtkem (V) er imod, og hvorfor Thyra Frank (LA) og Flemming Møller Mortensen (S) ikker har taget stilling. -

MED GRAFIK Kristeligt Dagblad har spurgt Folketingets 179 medlemmer, om de går ind for at legalisere aktiv dødshjælp og assisteret selvmord

JA, Uffe Elbæk, Radikale Venstre:

Hvorfor går du ind for at legalisere aktiv dødshjælp?

Det er min subjektive og helt personlige holdning. For mig er det en del af menneskerettighederne. Det er min rettighed som menneske at afgøre, om jeg vil være i det her liv eller ikke vil være i det her liv. Jeg er fuldt vidende om, at det er et meget følsomt emne forbundet med store etiske og personlige problemstillinger. Men jeg mener, at det må være op til den enkelte at vælge, om man skal fortsætte sit liv eller ej.

Mange kritikere frygter, at det vil føre til en glidebane, hvor det ene fører til det næste. Hvad tænker du om det?

LÆS OGSÅ: Jeg vil så gerne leve, men jeg er nødsaget til at tage mit liv

Jeg tror ikke, nogen overvejer at få aktiv dødshjælp som en hovsa-beslutning. Det er et absolut sidste valg, man træffer på grund af alvorlig sygdom af en eller anden karakter. Så jeg tror bestemt ikke, det vil åbne for en glidebane. Jeg mener, at det er grundtilgangen hos os alle, at vi nærmest klynger os til livet. Vi har ikke lyst til at dø. Men hvis folk virkelig modent har overvejet alle muligheder og ønsker at forlade livet på en værdig måde, er det op til den enkelte at afgøre.

Vil dødshjælp komme på den politiske dagsorden?

Det er for tidligt at sige. Det er et meget emotionelt spørgsmål med alle mulige etiske og religiøse parametre. Så hvis nogen skulle tage det op, skulle det ske på tværs af flere ministerområder.


JA, Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti:

Hvorfor går du ind for dødshjælp?

Det er min personlige holdning, at alle også uhelbredeligt syge mennesker selv skal bestemme over deres eget liv. Den ret skal man have som menneske, det skal hverken staten samfundet eller andre kloge hoveder bestemme. Selvbestemmelsen er meget vigtig her.

Hvem skal yde dødshjælpen?

Det skal være læger, som selv har påtaget sig hvervet, og som er uddannet til opgaven. Ingen læger skal påduttes at gøre det.

LÆS OGSÅ: Politikerne er uenige med befolkningen om aktiv dødshjælp

Er du ikke bange for, at syge mennesker kan føle sig presset til at tage imod dødshjælp for ikke at ligge andre til last?

Nej. Det skal vi sikre ved, at det er en uvildig læge, og der skal naturligvis også være en række kriterier, der er opfyldt. Blandt andet skal man sikre, at alt er gjort for at lindre, støtte og helbrede patienten, og at der ikke er mulighed for forbedring af situationen.

Hvordan kan man sikre sig, at pårørende ikke presser på?

Jeg er overbevist om, at livsgnisten i mennesker gør, at man ikke kan lade sig påvirke til det her. Og det skal jo kun være i de tilfælde, hvor der ikke er ende på lidelserne og man bare venter og venter og ikke har et værdigt liv.


NEJ, Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti:

Hvorfor siger du nej til at legalisere aktiv dødshjælp og assisteret selvmord?

Jeg mener, at man allerede i dag sørger for at smertedække patienter og sørger for, at de sover stille ind. Så på et eller andet plan foregår det allerede i praksis. Jeg tror, det er problematisk at slippe det løs, fordi man ikke helt kan vurdere, hvad det fører med sig.

Hvad kan det føre med sig?

Det kan føre til skred i brugen af aktiv dødshjælp, som vi slet ikke kan forudsige omfanget og konsekvenserne af. Hvis aktiv dødshjælp bliver gjort lovligt i Danmark, lægger vi også et urimeligt pres på døende og deres pårørende. Den døende kan for eksempel føle, at vedkommende er en belastning og derfor nærmest har pligt til at tage imod aktiv dødshjælp, mens de pårørende omvendt set kan blive plaget af skyldfølelse og en følelse af at have været en pårørendes bøddel, hvis de vælger at indgå en aftale med en terminal pårørende om aktiv dødshjælp. Der er mange dramatiske konsekvenser af og ved aktiv dødshjælp.

Hvordan skal vi så møde mennesker, der ikke føler, at smertedækning er nok for dem?

Idéen om en dødssprøjte er altså ret uhyggelig, jeg kan ikke stå inde for de ting, som jeg mener, det kan føre med sig. Omvendt set mener jeg heller ikke, at terminale patienter skal lide til det sidste. Den nuværende lovgivning giver mulighed for lindrende passiv dødshjælp, og jeg mener, at der er behov for at se nærmere på, om vi nu også bruger denne nok.


NEJ, Thyra Frank, Liberal Alliance:

Hvorfor er du imod dødshjælp?

Som liberal kunne man sige, at vi selv skal bestemme over vores liv og levned. Men med baggrund i 38 års arbejde inden for ældreomsorgen har jeg set mange gamle mennesker, der havde mistet troen på livet, og som sagde, de gerne ville have fred. Men som blomstrede op igen, fordi vi på plejehjemmet talte med dem og var omkring dem. Ensomhed er farlig, og folk, der ønsker at dø, kan i virkeligheden ønske livet, hvis de bliver set og mødt. Desuden risikerer man også, hvis man indfører aktiv dødshjælp, et pres fra pårørende eller fra folk selv, som ikke ønsker at være til besvær.

Hvordan skal vi møde de mennesker som oplever lidelse og ønsker at dø?

Vi har allerede god mulighed for med medikamenter at sørge for, at man ikke behøver have smerter og angst. Det kan godt være, at vi kan blive bedre, men læger må i hvert fald ikke være bange for at give nok medicin.

SKRIV: Aktiv dødshjælp: Har du haft dilemmaet inde på livet?

Kan du forstå dem, der selv vil bestemme, hvornår de skal dø, hvis de lider af en uhelbredelig sygdom?

Ja, men jeg tror, det handler om at sikre, at man ikke dør i angst og smerte, og at der er nogen sammen med os. Men dybest set handler det her om holdninger og værdier. Hvad er det for et samfund, der ikke kan udvise medmenneskelighed, men kun kan tilbyde at tage livet af en? Det er et kæmpe tab, hvis det kommer dertil.


VED IKKE, Fatma Øtkem, Venstre:

Hvorfor er du i tvivl?

Der er utroligt meget etik i det, og det er en svær debat, vi politisk bevidst er gået udenom. Jeg mangler mere viden og flere argumenter. En større klarhed.

Hvad taler for og imod for dig?

Umiddelbart når man hører historier om mennesker, der lider af sygdom, og som gerne vil dø, går det lige i hjertet. Og som liberal vil jeg naturligvis gerne have, at folk selv kan bestemme over deres liv og deres død. Omvendt er jeg ikke sikker på, at de muligheder, vi har for at yde palliativ behandling, bliver brugt optimalt. Og jeg tænker, at vi i første omgang skal forsøge at gøre det vi gør bare endnu bedre.

Hvad skal der til, for at du kan tage stilling?

Jeg kunne godt tænke mig en større undersøgelse af hele området og vide mere om erfaringerne fra udlandet. Jeg kunne nok overtales til at legalisere det herhjemme med de rette argumenter. Men skulle jeg trykke på en knap lige nu og her, ville jeg mene, at vi skulle udtømme de muligheder, vi har allerede. Men jeg er som sagt ikke låst fast på noget endnu.


VED IKKE, Flemming Møller Mortensen. Socialdemokraterne:

Hvorfor er du i tvivl?

Det her er ikke bare at sige ja eller nej. Det er et vanskeligt felt, men vi skal ikke være berøringsangste over for at diskutere det som politikere ærligt og troværdigt. Jeg er et meget eksistentielt tænkende menneske og tænker, at livet ikke for enhver pris er bedre end døden. Det kan godt være, at jeg en dag er et sted i livet, hvor jeg gerne vil herfra med alle mine sanser. Og i mit arbejde som sygeplejerske har jeg ofte mødt mennesker, som syntes, at nu var livet for svært. Omvendt hvis man kunne nå længere med palliativ behandling, ville der måske ikke være behov for at bede om hjælp til at stoppe livet.

Hvad skal der til for, at du kan tage stilling?

Jeg tog som formand for Sundhedsudvalget initiativ til, at udvalget tog på studietur til Holland og England for at lære af, hvad andre demokratiske samfund har gjort. Og ikke mindst blive klogere på debatten, der har præget deres beslutninger.

Kom du din egen holdning nærmere?

Ja. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at opsøge mere viden om, hvad vi har af tilbud om palliation herhjemme. Jeg mener, vi skal undersøge nærmere, hvad vi tilbyder folk, der har ubærlig smerte. Herunder også hvilke muligheder der er for at bede om mere smertestillende også ud over den grænse som lægerne måske synes er tålelig.

Hvad betyder din egen tro i den her sammenhæng?

Jeg er stærkt troende og beder Gud om hjælp i min hverdag. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne komme derude, hvor det er for ubærligt og ikke giver nogen mening længere hverken for mig eller Gud, at jeg lever længere. Omvendt tror jeg også, at den medicinske og teknologiske udvikling på sigt kan gøre, at man bedre kan håndtere ubærlige smerter.


GRAFIK: DET MENER POLITIKERNE

<b></b><br />