Ny forskning: Alvorligt syges dødsønske er ikke altid reelt

Foto: .

MED AFSTEMNING Når en person beder om aktiv dødshjælp, kan det have mange årsager. Det bør være med til at nuancere den genopståede debat om emnet, mener etikere

Alvorligt syges ønske om aktiv dødshjælp er ikke nødvendigvis et oprigtigt ønske om at få fremskyndet døden.

Det konkluderer en ny, stor undersøgelse, som har samlet og analyseret de seneste års mest væsentlige internationale forskning på området.

LÆS OGSÅ: Skal det være lovligt at yde aktiv dødshjælp?

Når alvorligt syge eller døende bliver direkte adspurgt, hvorfor de ønsker aktiv dødshjælp, er svarene nemlig meget forskellige. De er dog alle udtryk for overvældende, følelsesmæssig nød, som de fem spanske forskere skriver i rapporten What Lies behind the Wish to Hasten Death? (Hvad ligger bag ønsket om en fremskyndet død?).

Hovedtemaerne i svarene er tab af kontrol, tab af værdighed, tab af mening, frygt for dødsprocessen og et ønske om muligheden for at kunne afslutte livet hurtigt, hvis smerterne bliver for store. Og så er ønsket hos nogle mest af alt et råb om hjælp. At ønsket om aktiv dødshjælp dermed kan være udtryk for mange ting, bør fremover inddrages i plejen af de døende og uhelbredeligt syge, konkluderer forskerne.

I Det Etiske Råd er formanden, filosoffen Jacob Birkler, glad for, at undersøgelsen kommer netop nu, hvor aktiv dødshjælp igen er kommet højt på den offentlige dagsorden. Det er sket efter endnu en sag, hvor en privatperson er blevet idømt en betinget straf for forsøget på at yde aktiv dødshjælp til sin far. Og efter at Folketingets politikere, som traditionelt har været imod en lovliggørelse af aktiv dødshjælp, nu er indstillet på en ny og åben debat om emnet. Debatten er dog stadig meget skarpt opdelt i fortalere og modstandere og stadig meget lidt baseret på erfaringer fra praksis, mener Jacob Birkler.

LÆS OGSÅ: Farlig dødshjælp

Med denne undersøgelse får vi en bred indsigt i, hvad modtagerne af aktiv dødshjælp selv ønsker. Undersøgelsen kan ikke bruges ensidigt for eller imod lovliggørelsen af aktiv dødshjælp, men den understreger de mange nuancer, som for ofte udelades i dette emne. Aktiv dødshjælp er ikke blot et ønske om at komme hurtigt herfra, det er langt mere sammensat, og det kan vi i højere grad indrette vores indsats efter. Eksempelvis ved at blive bedre til at finde frem til, hvordan man kan imødekomme de alvorligt syge på flere måder, siger han.

LÆS OGSÅ: Lovliggørelse har ikke ført til stigning i aktiv dødshjælp

Thomas Søbirk Petersen er lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet og en kendt fortaler for aktiv dødshjælp. Han ser også den nye undersøgelse som interessant og vigtig for debatten. For den belyser, at ligesom så mange andre behandlinger i sundhedsvæsenet kan aktiv dødshjælp misbruges, og fatale fejl kan opstå. Derfor skal vi være ekstremt omhyggelige, hvis praksissen skal indføres.

Men det er samtidig vigtigt at holde fast i, at nogle uhelbredeligt syges smerter ikke kan lindres. Nogle kan ikke finde mening eller trøst eller kontrol ved at tale med en psykolog. For nogle mennesker er den bedste hjælp døden. Det er muligt, at der er tale om færre mennesker, end der nogle gange gives udtryk for i debatten. Men de findes, og vi svigter dem, hvis vi ikke tillader aktiv dødshjælp, mener Thomas Søbirk Petersen.