Nej til aktiv dødshjælp

Det etiske spørgsmål har fået ny aktualitet, blandt andet fordi en odenseansk mand i fredags fik 60 dages betinget fængsel for at have forsøgt at begå medlidenhedsdrab på sin syge 84-årige far.

Danmark bør ikke ændre lovgivning om aktiv dødshjælp

Vi skal hjælpe de håbløst syge, men ikke med at komme hurtigt herfra.

I Danmark må læger smertelindre og måske derved fremskynde en hurtigere død. Det kaldes passiv dødshjælp. Men læger må ikke unødigt fremskynde døden med aktiv dødshjælp til patienter, der beder om at få afkortet deres liv. Og det skal der ikke ændres på.

LÆS OGSÅ: Aktiv dødshjælp - debatten, der ikke vil dø

Det etiske spørgsmål har fået ny aktualitet, blandt andet fordi en odenseansk mand i fredags fik 60 dages betinget fængsel for at have forsøgt at begå medlidenhedsdrab på sin syge 84-årige far.

Samtidig er der i Det Etiske Råd og i Folketinget en ny åbenhed over for at afkriminalisere personer, der hjælper andre til en hurtig død. I Det Etiske Råd, hvor alle medlemmer for en halv snes år siden var modstandere af aktiv dødshjælp, blev emnet drøftet igen på et møde for nylig. I dag hersker der, hvad rådets formand Jacob Birkler kalder for en frugtbar uenighed om spørgsmålet.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelses-udvalg er samtidig ved at undersøge mulighederne for en studietur til klinikker i blandt andet Holland, hvor der ydes aktiv dødshjælp.

Et markant flertal af befolkningen er tilhængere af aktiv dødshjælp, når de spørges i meningsmålinger, men om de også er det, hvis de selv stilles over for det konkrete valg om at give en syg ven eller et sygt familiemedlem dødssprøjten, er en anden sag. Heldigvis tyder alt på, at et flertal i Folketinget fortsat er imod aktiv dødshjælp.

Sagen fra Odense viser da også, at den eksisterende lovgivning fungerer godt. Der dømmes ikke som ved andre mord, men med en besindighed. Samfundet markerer via domstolene, at vi her befinder os i en etisk gråzone langt fra det kategoriske, men understreger samtidig, at aktiv dødshjælp er strafbar.

Det er en myte i debatten, at menneskers ønske om at dø vokser, jo tættere man kommer på døden. Det forholder sig ofte omvendt. Jo tættere et mennesker er på døden, des mere hænger det ved livet.

Mange har erfaret, at den sidste tid kan være den vigtigste. Den kan bruges til at forsone sig med dem, man gjorde uret, og den kan bruges til at sige tak til dem, man skylder tak.

Det bedste, vi som samfund kan gøre for de håbløst syge, er at bygge hospicer. Her får døende den rigtige smertebehandling og ofte også modet til at leve, indtil døden indtræder af sig selv. Vi skal ikke hjælpe døende for hurtigt hen mod døden. Det ligger dybt i den kristne etik, at mennesket ikke må gøre sig til herre over livet og derfor heller ikke døden. Det syn har haft en stærkt humaniserende påvirkning af vores kultur, og det skal der ikke ændres ved.bjer