Mand fik hjælp til at dø hjemme

-

En læge og sygeplejerske hjalp en yngre mand med ALS til at dø i eget hjem. Manden var ved bevidsthed og bad selv om at få endt sit liv

Iført helt almindeligt tøj kom overlæge Jesper Qvist og en sygeplejerske for seks år siden hjem til en mand, der led af muskelsvindsygdommen ALS. Formålet med besøget var at afbryde hans behandling og på den måde ende hans liv. Før lægen gik igen nogle timer senere, var manden død, og Jesper Qvist havde skrevet hans dødsattest.

Det er en meget usædvanlig situation som læge at stå i, men det er vi forpligtede til, hvis patienten ønsker det, siger Jesper Qvist, der arbejder på Neurocentret på Rigshospitalet.

Her ligger også en intensiv afdeling, hvor lægerne jævnligt afbryder behandlingen af patienter, når udsigten til bedring ikke findes. Det sker altid i samråd med familien, at respiratoren bliver slukket.

Det specielle ved ALS-patienter er imidlertid, at de er ved bevidsthed og selv kan kommunikere deres ønske om at få afbrudt behandlingen. Således også den yngre mand, som Jesper Qvist og sygeplejersken besøgte for år tilbage. Manden var kendt igennem flere år på hospitalet, ligesom Jesper Qvist også kendte mandens hustru. Parret havde to børn på seks og ni og år, manden var gået med til at få opereret en kanyle ind i halsen, hvor en respirator kunne sættes til. Situationen blev uudholdelig for manden, men i samråd med sin hustru besluttede han at fejre begge børns fødselsdage i efteråret og også tage julen med. Derefter kontaktede parret Jesper Qvist med henblik på at få afbrudt behandlingen, så manden kunne dø. Parret ønskede, at det skulle foregå derhjemme.

Det gik vi med til. Hvorfor skulle jeg tvinge ham herind på hospitalet for at han kunne få en institutionaliseret død, spørger Jesper Qvist.

Manden var afklaret om de fleste ting i forløbet, men formåede ikke selv at vælge en dato for sin død så det blev Jesper Qvists beslutning, hvilken dag det skulle foregå. Da han og sygeplejersken kom hjem til parret, blev de mødt af et: "Skal vi se at få det overstået" fra manden, og der blev så indlagt en kanyle i armen. Her fik manden såvel morfin som stesolid for at undgå fornemmelsen af kvælning, og da patienten sov, blev respiratoren slukket. Efter 15 minutter var manden død.

Vi synes, det var en ordentlig måde at gøre det på, men det sætter nogle krav til de medarbejdere, der går ind i det. Patienten har selvbestemmelsesret, og den skal respekteres, også selvom han rent fysisk ikke er i stand til at udøve den. En nyrepatient, der går i dialyse, kan undlade at møde op, og efter et stykke tid dør han. Men en ALS-patient kan ikke selv afbryde behandlingen. Derfor må vi gøre det, hvis han ønsker det, siger Jesper Qvist.

Efterfølgende skrev Jesper Qvist en artikel i Ugeskrift for Læger om episoden, men bladet nægtede i første omgang at trykke artiklen, idet dets jurist vurderede, at det, der var sket, var "forrygende ulovligt". Det var først et år efter, da Sundhedsstyrelsen i et brev til Jesper Qvist havde skrevet, at det, han havde gjort, var en korrekt handling, idet han var forpligtet til at følge patientens ønske, at artiklen blev trykt.

Jesper Qvist peger på, at det specielle ved ALS-patienterne er, at de er ved bevidsthed. Man kan også "afslutte" livsforløb hos mennesker, der befinder sig i en grøntsagslignende tilstand på et plejehjem.

Hvis der er tale om håbløs sygdom, hvor behandling er udsigtsløs, kan man i samråd med familien stoppe væske- og ernæringsbehandling og lade patienten sulte og tørste ihjel. Også i et sådant tilfælde vil man først give morfin, så patienten ikke lider også selvom det så betyder, at den syge dør af morfin og ikke af sult og tørst. Alt andet ville være forkert, siger Jesper Qvist.

For ham er den nuværende lovgivning god. På den ene side forbyder den aktiv dødshjælp, og på den anden side siger den, at patientens selvbestemmelse skal respekteres.

Det er ikke et område, der egner sig til yderligere lovgivning.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

doktor, læge, sprøjte, etik, syge, sygehus
-