Læger: Patienter må godt tørste ihjel

MED AFSTEMNING Både for døende og pårørende kan døden blive alt for lang og pinefuld, så længe aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark, mener professor

Det var ikke eftervirkningerne af en blodprop i hjernen, der direkte slog Peter Sandøes 86-årige far ihjel.

Faderen døde af tørst seks dage efter, at plejepersonalet og familien havde besluttet at indstille al livsforlængende behandling. Lægerne fjernede både væske og sondemad, men ville ikke give så meget morfin, som familien ønskede, med den begrundelse, at patienten kunne dø af det.

LÆS OGSÅ: Aktiv dødshjælp: Hvem bestemmer, hvornår smerte er ubærlig

Jeg oplevede den langstrakte proces forbundet med at dø af tørst som meget ubehagelig og uværdig. Når lægerne går ind og lukker for tilførslen af væske til min fars krop og dermed reelt iværksætter en aflivning, bør de også kunne gøre arbejdet færdigt på en måde, så patienten får en værdig død, påpeger Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Dør dyr mere værdigt end mennesker?

Som et flertal af danskerne mener Sandøe, at loven bør ændres, så lægerne i visse pinefulde tilfælde får mulighed for at yde aktiv dødshjælp, men både medlemmer af Det Etiske Råd og Lægeforeningens etiske udvalg afviser at støtte drab på patienter.

Det vil være et skråplan ud over alle grænser, hvis læger skulle til at slå ihjel, og det kunne også skabe en stor utryghed blandt patienterne. Det er godt, at vi ikke må yde aktiv dødshjælp, men derfor kan man godt anerkende, at pårørende synes, det er svært at se på, at deres nærmeste er døende, siger overlæge Lisa Maria Bang fra Lægeforeningens etiske udvalg.

Hendes lægekollega i udvalget, Ole Nørskov, er enig.

|Som læger skal vi hjælpe og lindre, men vi må ikke give medicin, der slår folk ihjel. Det er en del af både lægeløftet og den gældende lovgiving. Når vi fjerner væsken og sondemaden, dør patienten, fordi han ikke selv er i stand til at spise og drikke, ikke fordi lægen aktivt slår ham ihjel. Og det er helt i orden at dø af tørst. Det er ikke en pinefuld død, siger han.

Det Etiske Råd med formand Jacob Birkler i spidsen er imod aktiv dødshjælp. Den konkrete sag gør dog indtryk på filosof og medlem af rådet, Thomas Ploug.

Det er hverken rimeligt eller værdigt at lade folk dø af sult eller tørst. For mig at se er der en etisk relevant forskel mellem at stoppe en udsigtsløs behandling af en sygdom og så fratage et menneske grundlæggende livsfornødenheder som væske og føde. Det sidste er for mig at se i højere grad at sidestille med aktiv dødshjælp, og det er jeg bestemt ikke tilhænger af, siger han.

Sundhedsstyrelsen er nu på vej med en ny vejledning for, hvordan læger skal håndtere døende patienter. Men aktiv dødshjælp er ikke en del af reglementet. Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, hilser præciseringerne velkommen, fordi det nu bliver helt klart både for læger og pårørende, hvad der skal ske i den afsluttende behandling.

LÆS OGSÅ: Højesteret afviser ønske om død

Minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF), erkender, at spørgsmålet om aktiv og passiv dødshjælp indeholder nogle svære dilemmaer.

Jeg vil i den kommende tid forhøre mig hos de forskellige ordførere og andre, om der er et ønske om at diskutere dette emne med henblik på ændringer. For uden en fornyet debat om det synes jeg ikke, der er grundlag for at ændre reglerne på området, siger ministeren.

LÆS MERE:
Dør dyr mere værdigt end mennesker?

10 vigtige ting at vide om aktiv dødshjælp

TEMA
: Aktiv dødshjælp