Jane Aamunds ønske om en værdig død skaber debat

Forfatteren Jane Aamund er plaget af eftervirkninger fra de mange strålebehandlinger, som hun har modtaget gennem årene. Det er en daglig udmattende kamp mod smerterne, fortæller hun i et interview med Ude og Hjemme. – Foto: Jens Astrup/.

Forfatter Jane Aamunds offentlige udmelding om, at hun overvejer at afslutte livet ved assisteret selvmord, kan få stor betydning for hele debatten, mener retoriker. Formand for Det Etiske Råd efterlyser en mere generel diskussion om, hvordan man sikrer alle en værdig død

Jeg kan mærke, at tiden nærmer sig, at jeg snart må ansøge om aktiv dødshjælp. Sådan lød den opsigtsvækkende melding i går fra forfatter Jane Aamund i et stort interview med ugebladet Ude og Hjemme.

Den 77-årige Jane Aamund, som blandt andet står bag bestsellere som Klinkevals-trilogien og Colorado Drømme, har i årevis kæmpet mod kræften.

Allerede som 33-årig fik hun konstateret livmoderhalskræft og fjernet livmoderen. Udover livmoderhalskræften har hun også været ramt af brystkræft og kræft i ganen, der var så indgribende, at ganen måtte bortopereres. Mange strålebehandlinger mod kræften gennem årene har i dag resulteret i strålingskader, der betyder, at Jane Aamund nu lider af stærke daglige smerter.

Samtidigt kan hun ikke tåle morfinpræparater, og der er derfor ingen mulighed for at kunne lindre smerterne på denne måde. Derfor er hendes tilværelse i dag en udmattende daglig kamp mod smerterne, fortæller hun i interviewet med Ude og Hjemme.

SPECIALHISTORIE:
En enkeltbillet til Zürich

Kan det så få betydning for debatten om aktiv dødshjælp, at det nu er en så kendt dansker som Jane Aamund, som vælger at stå frem med et ønske om at afslutte livet ved assisteret selvmord?

Det kan det helt bestemt, lyder det fra lektor i retorik ved Københavns Universitet Charlotte Jørgensen.

For ikke alene kan Jane Aamund af indlysende grunde trække offentlig opmærksomhed, fordi hun er en bredt offentlig kendt person, men hun har også rent retorisk den fordel for gennemslagskraften af hendes historie, at hun samtidigt også i de flestes øjne fremstår som en meget troværdig person:

Stein Bagger ville da bestemt også kunne tiltrække sig noget offentlig opmærksomhed, hvis han stod frem med et ønske om at modtage assisteret selvmord. Jane Aamund er til gengæld en person, som de fleste oplever som meget tro-værdig, og det gør, at hendes overvejelser får mere vægt, end hvis de kom fra en person, som folk ikke opfattede som pålidelig, siger hun.

Den megen medieopmærksomhed omkring aktiv dødshjælp kan være et gode, i hvert fald for så vidt, at den giver mulighed for, at man får diskuteret etiske overvejelser blandt flere mennesker. Opmærksomheden rummer dog samtidigt også en klar risiko for, at debatten om spørgsmålet bliver forsimplet og kommer til at mangle nuancer, lyder det fra formand for Det Etiske Råd, filosof Jacob Birkler:

LÆS OGSÅ:
Folk fra hele verden rejser til Schweiz for at dø

Når man i offentligheden har denne debat om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt, så bliver det meget hurtigt til et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod aktiv dødshjælp og om, hvorvidt det nu skal lovliggøres eller ej, siger han.

Især finder Jacob Birkler det problematisk, at debatten både mere generelt og i Jane Aamunds tilfælde ofte kommer til at fokusere på, hvorvidt nogen har ret til en værdig død fremfor de bredere overvejelser om spørgsmålet:
Der er jo ikke nogen, som ikke ønsker, at folk får en værdig død. Og når der så er tale om en folkekær dansker, der står i en sådan situation, hvordan kan nogen så ønske at se hende lide? Det er der jo ingen, der gør, siger han.

Han mener derfor, at det er risikabelt, hvis aktiv dødshjælp i medierne og offentligheden generelt kommer til at fremstå som noget, der alene handler om retten om til en værdig død og som noget, der kan løses ved hjælp af lovgivning:

Det er et dilemma, og den slags kan man i sagens natur ikke løse, Man kan blot finde på forskellige måder at håndtere dem på. I stedet for at diskutere for eller imod aktiv dødshjælp, så skal vi spørge os selv og hinanden, hvordan vi hjælper døende bedst muligt, siger han.