Familielæger yder aktiv dødshjælp

Selv om det er strafbart, medvirker de praktiserende læger aktivt til at slå deres patienter ihjel, viser undersøgelse. De har nok haft deres grunde, mener lægernes formand

Når en uhelbredeligt syg patient opsøger sin læge og beder om hjælp til at ende livet, har mange læger svært ved at sige nej. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 2500 praktiserende læger, foretaget af PLS Rambøll. Ni procent af de 500 læger, der har villet medvirke i undersøgelsen, svarer ja til at have ydet aktiv dødshjælp. Og syv procent har hjulpet en patient med at begå selvmord. Den aktive dødshjælp er lige udbredt i storbyer og landområder, og den er uafhængig af lægens alder og køn.

Det overrasker ikke Landsforeningen En værdig død, der kæmper for at få aktiv dødshjælp gjort lovlig,

og som har bestilt under-

søgelsen.

– Vi har længe vidst, at mange læger vælger at hjælpe deres patienter på denne måde. Nu har vi tal på det, og de viser jo, at lovgivningen er ude af trit med praksisen hos lægerne. Det triste er, at lægerne stadig er henvist til at udføre deres medmenneskelige gerning i det skjulte og uden retningslinjer eller kontrol. De risikerer at blive mistænkeliggjort, og det afholder helt sikkert mange fra at gøre det, selv om de gerne vil, siger foreningens næstformand Tom Alsner.

Han henviser til, at 17 procent af de praktiserende læger ifølge undersøgelsen er tilhængere af, at aktiv dødshjælp bliver lovligt, og at 22 procent ville udføre dødshjælpen, hvis en lovliggørelse blev fulgt op af efteruddannelse af lægerne.

Siden 1992 har det været lovligt i Danmark at yde såkaldt passiv dødshjælp. Det vil sige, at lægen efterkommer patientens ønske om at afstå fra yderligere behandling, selv om lægen ved, at det fører til døden. Men det er bare et spørgsmål om tid, før politikerne efterkommer borgernes ønske og også gør aktiv dødshjælp lovligt, mener Tom Alsner.

– Den nyeste meningsmåling viser, at 68 procent af danskerne er tilhængere af aktiv dødshjælp, så opbakningen er der. Og jo før, vi får praksisen ud af mørket, jo før kan vi kontrollere, at det også er de rigtige, der modtager den aktive dødshjælp. Vi ved, at det ikke altid var tilfældet i Holland, men de har fået ryddet op, siden aktiv dødshjælp blev lovliggjort, siger Tom Alsner.

Formanden for de Prak-

tiserende Lægers Organi-

sation, Michael Dupont,

mener, at loven er fin, som den er.

Han synes dog ikke, det er problematisk, at nogle læger ikke overholder den.

– Alle læger har oplevet at sidde over for en patient, der ønsker hjælp til at dø. Og loven sikrer, at vi kan sige nej, så derfor skal vi bevare den. Når nogle så alligevel ikke overholder loven, er det selvfølgelig principielt forkert, men de har sikkert haft tungtvejende grunde til det, siger Michael Dupont.

Han påpeger, at aktiv dødshjælp er et område fyldt med gråzoner.

– Hvis en læge giver patienten en stor dosis smertestillende medicin med hjem, som kan være dødelig, er det så aktiv dødshjælp? Jeg ved det ikke. Men folk kører jo også overfor gult, og hvis

det er for at undgå at køre nogen ned, så er det vel okay, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Aktiv dødshjælp

Som det første land i

verden tillod Holland i 1994 aktiv dødshjælp. I 1996 blev det tilladt i den australske delstat Northern Territories,

i 1997 i den amerikanske

delstat Oregon og i 2002

i Belgien.

Læs også lederen