Domstol kritiserer schweizisk selvmordslov

For en uge siden fik 61-årige Kjeld Rasmussen, der var uhelbredeligt syg, hjælp til selvmord på en klinik i Schweiz. Kristeligt Dagblad fulgte ham på rejsen til Zürich. – Foto: Leif Tuxen.

En dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg vil formentlig tvinge Schweiz til at ændre loven om assisteret selvmord. Det kan føre til øget selvmordsturisme, vurderer dansk juraekspert

I Schweiz er det lovligt at yde hjælp til selvmord. Og det gør landets læger og organisationer, når uhelbredeligt syge patienter ønsker det. Men skal man også have adgang til assisteret selvmord, hvis man er bare gammel og træt af livet? På det punkt er den schweiziske lovgivning uklar. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg fastslået ved en netop afsluttet retssag.

LÆS OGSÅ: Derfor skriver vi om Kjelds assisterede selvmord

Retssagens hovedperson, den 82-årige schweiziske kvinde Alda Gross, klagede til domstolen, fordi hun ikke kunne få læger i Schweiz til at udskrive en dødelig dosis medicin. Alda Gross er ikke uhelbredeligt syg, men ønsker at dø, fordi hun i tiltagende grad lider under sin krops fysiske og psykiske forfald. Både læger og organisationer afviste at hjælpe hende, fordi de mente, at det stred imod deres lægefaglige etik, og de ikke ville trækkes ind i et juridisk efterspil. Også selvom assisteret selvmord i princippet er lovligt, hvis hjælpen gives ud af uegennyttige motiver.

Afgørelsen ved Menneskerettighedsdomstolen vil formentlig tvinge Schweiz til at ændre sin lovgivning på området. Det mener en række juridiske eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med. Men om det vil føre til flere eller færre tilfælde af assisteret selvmord, er endnu uvist.

Advokat for Alda Gross og formand for Den Schweiziske Sammenslutning af Sundhedsadvokater (SMLA), Frank Th. Petermann, siger:

LÆS OGSÅ: En enkeltbillet til Zürich

Når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siger, at der er sket et brud på menneskerettighederne, er det normalt noget, Schweiz vil tage til efterretning. Det vil være en kæmpe lettelse for både patienter og læger, hvis det én gang for alle bliver slået fast, at det er i orden, at lægerne udskriver en dødelig dosis til de patienter, som de vurderer har behov for det, uden at de behøver at frygte, at sundhedsmyndighederne kommer efter dem.

Også lic.jur. Robert Weyeneth, der er ansat ved Det Juridiske Fakultet ved Basel Universitet, tror på, at Schweiz kommer til at følge EMDs anbefaling.

Den nuværende lov er for uklar, og jeg håber, der bliver strammet op, men vi må også sikre, at den nye lovgivning ikke vil kunne misbruges. Det vil være værd at overveje at etablere en uafhængig og upartisk etisk komite bestående af eksperter såsom læger, jurister og psykologer, der kan være med til at tage beslutningerne om sager angående assisteret selvmord.

Ruth Baumann-Hölzle, dr.theol. og leder af Institut for Dialog og Etik i Zürich, tror og håber til gengæld ikke, at afgørelsen får be-tydning for den eksisterende lovgivning:

Bekymringen er, at flere kriterier kan føre til diskussioner om, hvad der er et værdigt liv. Jeg frygter, at mennesker, som i andres øjne ikke lever op til kriterierne for, hvad der er værdigt, kan komme under socialt pres for at begå selvmord. Hvis vi ikke bare tolererer, men også accepterer assisteret selvmord som en social praksis, kan det få en alvorlig indvirkning på svage og alvorligt syge mennesker.

Også den danske juraekspert i bioetiske dilemmaer Janne Rothmar Herrmann, lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, mener, at Schweiz kommer til at ændre loven.

Det er forventeligt, at Schweiz vil rette ind og udarbejde nogle juridisk bindende retningslinjer. Måske vil de begrænse muligheden til udelukkende at gælde mennesker med dødelige sygdomme, måske ikke det må tiden jo vise, siger hun.

Adgangen til assisteret selvmord gælder ikke kun indbyggerne i Schweiz, hvilket en lang række europæere har benyttet sig i løbet af årene. Også fire danskere har begået selvmord i Schweiz. Senest Kjeld Rasmussen, der døde på klinikken Dig-nitas i Zürich for en uge siden.

Spørgsmålet er, om en ændring af loven vil have indflydelse på det, som kritikere kalder selvmordsturisme.

Hvis man åbner for personer uden dødelige sygdomme, kan man muligvis forvente en øget turisme, fordi flere læger måske vil være villige til at udskrive medikamentet som følge af de mere klare og juridisk bindende retningslinjer, vurderer Janne Rothmar Herrmann.