To argumenter imod aktiv dødshjælp fra Ole Hartling

Ole Hartling, tidligere formand for Etisk Råd - I dag overlæge på Vejle Sygehus. Foto: Claus Fisker Nordfoto

Argumenterne for aktiv dødshjælp vil altid pege frem til argumenterne imod, mener læge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling

Argumenter for aktiv dødshjælp er nemme at få øje på - men de holder ikke vand. Det mener læge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling.

Han ser to gennemgående argumenter for aktiv dødshjælp i debatten i dag, og dem opfatter han samtidig som kilden til at finde modargumenterne.

De to argumenter for aktiv dødshjælp går på:

1) At aktiv dødshjælp kan forhindre ubærlig og unødvendig lidelse.

2) At man med aktiv dødshjælp vil kunne respektere patientens selvbestemmelsesret, siger Ole Hartling.

Skal læger kunne slå ihjel?

De to argumenter for aktiv dødshjælp virker overbevisende på mange, og derfor vil hovedparten af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelser ofte være enige, mener Ole Hartling.

Men stiller man det samme spørgsmål, bare med stærkere ord som: Går du ind for, at læger skal kunne slå patienten ihjel, vil udfaldet af undersøgelsen sandsynligvis pege i en mere negativ retning.

Derfor er statistik på spørgsmål som aktiv dødshjælp forbundet med stor usikkerhed. De tilsyneladende gode argumenter for at lovliggøre aktiv dødshjælp er i virkeligheden langt mere kompliceret, end det umiddelbart ser ud til.

- Man må se på argumenterne for aktiv dødshjælp for at finde argumenterne imod, mener Ole Hartling.

Absurd løsning
Det første argument for aktiv dødshjælp, der henviser til, at aktiv dødshjælp kan forhindre ubærlig og unødvendig lidelse, kan modsiges med:

1) At det er en absurd løsning på lidelsens problem at ville forbedre livet ved at tilintetgøre det. Det er en forkert antagelse, at man fjerner lidelsen ved aktiv dødshjælp. Man fjerner derimod den, der lider. og:

2) At vi i dag er så langt fremme teknologisk, at vi har meget effektive midler til at lindre lidelsen.

- Vore dages muligheder for lindrende behandling burde overflødiggøre aktiv dødshjælp. En lov om at slå ihjel er mere unødvendig end nogensinde i forhold til den lovgivning vi allerede har, påpeger Ole Hartling.

Selvbestemmelse er en illusion

Det næste argument for aktiv dødshjælp
, der henviser til, at man med aktiv dødshjælp respekterer patientens selvbestemmelsesret, bliver på samme måde mere nuanceret, når det sættes i forhold til en række etiske problemstillinger.

- Selvbestemmelse er en illusion om, at man i alle livets tilfælde har et frit valg. Hver given mulighed fører til en tvang til at overveje mulighederne. Valget tænkes at være frit, men man bliver ikke fri for valget. - Og her taler vi desuden om et valg, der skal træffes af et menneske som er trængt, bange, fortvivlet og måske i forvejen føler sig til overs, siger Ole Hartling.

Umulige valgsituationer

Og han kommer med flere argumenter imod tilladelse af aktiv dødshjælp:

Når den ene kan slå den anden ihjel, kan det være med til at forskyde forholdet mellem læge og patient. Muligheden sætter begge parter i nogle grundlæggende umulige valgsituationer.

Hvor går grænsen?

En yderligere uheldig konsekvens af aktiv dødshjælp mener Ole Hartling opstår i de afgrænsningsproblemer, der følger med.

- Som det ses i Holland, hvor aktiv dødshjælp er lovlig, kan det blive svært at definere hvor grænsen går i en lang række situationer: Hvem skal have lov til at udføre aktiv dødshjælp? Er patienten under pres i afgørelsesøjeblikket? Man slipper aldrig for skønnet, og her er der ingen fortrydelsesret.

Dermed kan en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp fostre endnu flere etiske dilemmaer.

I Etisk Råds rapport fra 2003 er der beskrevet 3 argumenter for og imod aktiv dødshjælp. Læs dem her