Teknologiske fremskridt udfordrer fosteretikken

"Lægerne får i nær fremtid mulighed for at finde meget detaljerede oplysninger om hvilke sygdomme, som for eksempel brystkræft eller Alzheimers, der eventuelt vil ramme et ufødt barn senere i dets liv. Muligheden for at fremskaffe den slags oplysninger skaber et væld af etiske problemstillinger for forældrene," siger børnelæge og professor i etik, John Wyatt. Foto: .

Den teknologiske udvikling spurter fremad på det medicinske område. Det udfordrer vores etik vedrørende begyndelsen af livet, vurderer ekspert, der samtidig advarer imod en hård retorik i spørgsmålet om abort

Abortdebatten, som i manges øjne har været præget af skyttegravslignende tilstande mellem tilhængere og modstandere af abort, sætter ofte sindene i kog. Mandag aften forsøgte de deltagende på københavnsk konference om fosteretik at gå en anden vej og debattere emnet uden at havne i en sorthvid debat.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om abort

At dømme ud fra fremmødet af omkring 300 travle studerende er de etiske udfordringer omkring fosteret og det nyfødte barn vigtige nok til at tage en mandag aften ud af kalenderen. Scenen var sat på et af Panum-instituttets store auditorier og fire foredragsholdere berørte på forskellig vis en række etiske dilemmaer, der opstår før og efter fødselstidspunktet.

De teknologiske landvindinger på det medicinske område går hurtigt. Meget hurtigt, forklarede John Wyatt, som var en af de inviterede talere på konferencen.

John Wyatt, der er børnelæge og professor i etik og perinatologi ved University College London, vurderede, at de forbedrede muligheder for at opdage sygdomme hos fosteret på et tidligt tidspunkt er forbundet med alvorlige etiske udfordringer.

LÆS OGSÅ: Biomedicin er en ustoppelig supertanker

Lægerne får i nær fremtid mulighed for at finde meget detaljerede oplysninger om hvilke sygdomme, som for eksempel brystkræft eller Alzheimers, der eventuelt vil ramme et ufødt barn senere i dets liv. Muligheden for at fremskaffe den slags oplysninger skaber et væld af etiske problemstillinger for forældrene, som i takt med øget information også må finde sig i et tungere ansvar. Guddommelig viden medfører guddommeligt ansvar, argumenterede Wyatt og fortsatte:

Generelt er formålet med teknologiske fremskridt at skabe bedre kvalitet i behandlingen for det enkelte individ. Det er helt passende, men nu om dage bruges den diagnostiske teknologi ikke primært til omsorg for fosteret, men derimod til at beslutte om en graviditet skal afsluttes. Det er rigtignok stadig moderens valg, men spørgsmålet er, om en fortsat udvidet brug fosterscreening er den rette anvendelse af den medicinske teknologi.

John Wyatt har brugt en stor del af sit liv på en intensivafdeling for for tidligt fødte børn. Det er derfor en mand, der taler af erfaring fra utallige møder med pårørende. Det samme gælder en anden af konferencens talere, ledende overlæge på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen, der fik ordet efter briten havde fremlagt sine synspunkter.

Wilken-Jensen talte både om fordele og omkostninger ved den nuværende danske abortlovgivning. Grundlæggende mente hun, at abortlovgivningen fungerer godt i Danmark.

Du kan forbyde abort, men du kan ikke få abort til at forsvinde. Folk vil blot få det lavet under ukontrollerede og farlige forhold i stedet, bemærkede Wilken-Jensen og gav samtidig udtryk for, at fordelene ved de nuværende muligheder for abort blandt andet er, at langt færre børn fødes med Downs syndrom.

En anden fordel er den gravides valg, sagde Wilken-Jensen, men ligesom de øvrige oplægsholdere ved konferencen pegede hun på, at de teknologiske muligheder i den medicinske videnskab også har en bagside: Fosterscreening kan skabe en masse bekymringer. Hvordan skal et forældrepar for eksempel forholde sig til at der er en sandsynlighed på 1:12000 for at deres kommende guldklump vil blive født med en unormal kromosom-sammensætning? Hvad betyder tallet? Hvor stor er risikoen?

Wilken-Jensen mente, at sundhedssystemet må blive bedre til at forebygge de mange bekymringer blandt andet ved at give bedre information til gravide.

Konferencen sluttede med muligheden for at stille spørgsmål via sms til foredragsholderne. Mange var hurtige på mobiltasterne, og de studerende var blandt andet nysgerrige efter at vide, hvorfor antallet af børn med Downs syndrom skal nedbringes, og hvad forskellen er mellem eutanasi og sene aborter.

Jeg troede ærlig talt ikke at folk turde lade sig udfordre på et så følsomt område. Men jeg må indrømme, at jeg mine forventninger blev gjort til skamme. Vi var mange, og de fleste blev der hele aftenen, siger en af de meget tilfredse arrangører, den nyuddannede læge, Andreas Hoff, fra Kristne Medicinere.

STORT TEMA: Abort

Det har stor værdi for mig, at vi kan respektere hinanden. Specielt når vi diskuterer disse vigtige ting. Vi er forskellige, men vil gerne have en dialog, hvor der er plads til at være uenige, siger Andreas Hoff og hentyder dermed til at mandagens konference er kommet i stand via et samarbejde mellem fem forskellige studenterorganisationer. 

LÆS OGSÅ: Hvornår begynder livet

Charlotte Fergo fra GO, der er Gruppen for Medicinstuderende med interesse i Gynækologi og Obstetrik, er også begejstret:

Opbakningen har været overvældende, og vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger, siger Charlotte Fergo, der også lægger vægt på det vigtige ved at debattere etiske spørgsmål i et godt samtaleklima.

LÆS OGSÅ: Det er vigtigt at tænke over sproget, når det gælder aborter

En pointe John Wyatt, der selv er erklæret kristen, også tilslutter sig:

Nogle kristne abortmodstandere har skadet abort-debatten på grund af deres voldsomme retorik i offentligheden. Når man bruger udtryk som holocaust eller mord på uskyldige om abort, opnår man intet.

Den slags sprog er skadende og rykker ikke noget. Specielt fordi så mange mennesker i samfundet er berørt af abort på den ene eller anden måde. Som sundhedspersonale er vores første opgave at vise empati og omsorg for den gravide, der ofte står i en svær situation. Men vi skal også tage vare på det ufødte barn, og her hjælper en hård retorik ikke, fortæller John Wyatt.