Kirkelig abortmodstand er skrumpet ind

Loven om fri abort fra 1973 affødte et nyt parti med kirkelige rødder. I dag tror ingen på, at den frie abort forsvinder, men flere biskopper ønsker mere rådgivning

Den 24. maj for 40 år siden stod 50 præster i ornat i Folketinget som en tavs demonstration mod vedtagelsen af lov om fri abort.

Kristeligt Dagblad skrev på lederplads, da loven trådte i kraft, at denne lov ikke gælder for kristne.

Bispekollegiet reagerede i 1970 mod lovforslaget om den første næsten frie abort-lov, da et stort flertal af dem udtrykte, ...at det afgørende i sagen var respekt for livet og dets muligheder.

LÆS OGSÅ: Flertal af danskerne: Handicap er gyldig grund til abort

Lolland-Falster Stifts biskop, Thorkild Græsholt, ønskede dog ikke at afgive et kristeligt svar. Han ville i stedet argumentere humanistisk for livet.

Journalist og højskoleforstander Poul Erik Søe (1937-2008) sagde i den anledning, at den samlede bispeudtalelse blev folkekirkens død, fordi den blev talerør for det nystiftede parti Kristeligt Folkeparti.

I 1973 kom der ingen udtalelser fra biskopperne.

De har ikke senere udtalt sig samlet.

Argumentationen mod abort har i kirkelige kredse ofte været Bibelens 5. bud: Du må ikke slå ihjel.

Dilemmaet er, at man i den juridiske verden godt må tage et fosters liv indtil 3. måned.

Men i dag er abortsagen kørt, siger kirkehistoriker Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet.

Det er den stort set også set i et kirkeligt perspektiv. Abort-debatten i dag foregår på den kirkelige højrefløj, selvom også den, med få spektakulære undtagelser, har opgivet ævred. Den tidehvervsk-grundtvigianske fløj gik slet ikke ind i debatten om fri abort i 1960erne og 70erne, for politisk flokmentalitet blev betragtet som helligbrøde på det tidspunkt.

For biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard har den frie abort stadig kirkelig relevans.

Abort har i høj grad en kirkelig, teologisk indgangsvinkel, fordi det handler om sorg, smerte og tvivl. Det er et meget menneskeligt problem, siger biskop Steen Skovsgaard.

Jeg siger ikke, at abort er drab. Jeg siger, at det er at tage et liv.

Jeg mener ikke, at folkekirken siden abortlovgivningen i 1973 har haft grund til at rose sig selv vanvittig meget i debatten om fri abort, og det gælder også mig selv, siger Skovsgaard.

LÆS OGSÅ: Den fri abort er en etisk glidebane

Til gengæld synes han, at folkekirken skal holde vågen åben og hjertet varmt og tale følsomt om emnet.

Steen Skovsgaard var i sin præstetid i Aarhus også præst på en gynækologisk afdeling, og han har derfor også mødt mange kvinder, der har fået en abort.

Men jeg har aldrig kunnet finde vilje eller kald til at deltage i en demonstration mod fri abort.

Og jeg er heller ikke enig i, at der er tilstrækkelig vejledning og støtte til mødre, der måske ville have valgt at få barnet, hvis muligheden var der, siger han.

I anledning af 40-året for den fri abort har biskoppen taget abort-spørgsmålet op i stiftets teologiske tænketank.

Efterfølgende har nogle af stiftets præster lagt små klummer om fri abort ind på stiftets hjemmeside.

Blandt andet skriver sognepræst John Andersen, at aborten skal være fri. Samtidig mener han dog, at et kristent samfund svigter, hvis det ikke taler om livets hellighed og ukrænkelighed. Og at abort er drab, men at man hverken skal dømme eller fordømme kvinder, der vælger en abort.

Sognepræst Christian Bandak skriver, at hvis man fratager et ufødt barn livet, så er det at drage Guds hellighed i tvivl. Til gengæld mener han, at kirken bør støtte enlige mødre, så de ikke behøver at tage det drastiske skridt.

En tredje præst, Torben Friis, appellerer til at tale rent imod den forråelse, der gør abort til et rent teknisk problem, der ordnes rutinemæssigt. Han skriver også, at de fleste abortmodstandere er mænd.

Men vi må leve med det etiske dilemma og nødvendige onde, en abort er. For buddet om ikke at dræbe er absolut, skriver han.

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, siger, at abortlovgivningen er kommet for at blive.

Og så kan vi glæde os over, at de illegale aborter er væk, siger han.

Men det vigtigste for mig at sige i den sag er, at der bør være et tilbud om rådgivning, så ingen kvinde træffer et valg om abort, fordi hun ikke ser andre udveje. Jeg synes også, det er vigtigt, at kirken markerer beskyttelse af de svage derved, at kirken arbejder for en ordentlig rådgivning. For hvis kirken kun kendes for militant abortmodstand, så mistes det diakonale aspekt, siger Karsten Nissen.

Aarhus-biskop Kjeld Holm har siden 1960erne været for fri abort.

Men jeg går ind for alt, hvad der bliver sagt om rådgivning for kvinderne. Men jeg tror, at kvinder vælger abort, fordi alle andre udgange er spærret, siger Kjeld Holm.

Hans eneste argument for en fri abortlovgivning lyder, at så er det ikke nødvendigt at gå til en kvaksalver.

Selvfølgelig skal folkekirken også engagere sig i de etiske forhold og have en løbende debat om abort. Men jeg opfatter ikke den fri abort som det mest påtrængende etiske emne i dag. Men kirken skal ikke forfalde til protester, hverken i forhold til lovens vedtagelse eller en mindelund, understreger Kjeld Holm.

Sognepræst i Sdr. Felding Orla Villekjær fik i 1995 en næse af biskoppen for at demonstrere mod fri abort iført præstekjole. Villekjær stiftede anti-abortforeningen Retten til liv. Jeg kæmper stadig, siger manden, der også står bag abortmindelunden i Vedersø, hvor digterpræsten Kaj Munk virkede.

Jeg underviser blandt andet konfirmanderne om fosterdrab.

Mindelunden har fået nye midler. Kaj Munks søn Arne Munk døde i 2011, og efterlod abortmindelunden til Retten til liv.

Der kom også et politisk parti ud af abortdebatten. Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970, blandt andet på grund af indførelsen af fri abort. Partiet, der indtil for nylig har vist sig levedygtigt, kom i Folketinget ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973. Her var Flemming Kofod-Svendsen formand fra 1979 til 1990.

Vi har altid haft den holdning, at der skulle være et retsværn for fostre, siger han i dag.

Da aborten blev fri, var der mange præster, også uden for højrefløjen, der var imod abort. Det gjaldt desuden en række læger og jurister.

I dag regner Flemming Kofod-Svendsen ikke med, at loven nogensinde bliver fjernet.

Fri abort i 40 år