Kampen mod abort må aldrig nogensinde opgives
Kristendemokraternes hykleri kender ingen grænser. Hvor gør vi af de beskidte efterladenskaber efter abortindgreb, som burde være strafbare, men som fuldt ud er lovlige i dagens Danmark?
Det seneste indspark i abort-debatten, lanceret af Kristendemokraterne den 4. marts 2011, drejer sig nu om, hvor vi skal begrave de 16.000 babyfostre, vi kynisk likviderer hvert år, og hvordan de kan få sig en værdig begravelse med tilknyttet kirkeligt begravelsesritual. Vanviddet kender åbenbart ingen grænser ?
LÆS OGSÅ: Faderhuset synger om abort i ny video
At et parti, hvis navn indeholder ordet "kristen", dropper kampen om abortens totale afskaffelse og i stedet går op i forholdene for disse aborterede babylig – at de ikke længere skal i forbrændingen, men nu sikres en rigtig grav og tilmed have en bøn med på vejen – er absurd og viser, hvor meget bedraget er over os.
Forleden sendte Kanal 4 tv-programmet "De unge mødre – hvor blev de af?" Her ser man en mor vælge at "afbryde graviditeten" af sit andet barn (det vil sige: Hun beslutter at få barnet slået ihjel ved hjælp af et abortindgreb, da babyen ifølge scanningen havde en defekt på urinrøret). Herefter får hun det aborterede foster begravet i folkekirken, og præsten udfører et traditionelt begravelsesritual.
I udsendelsen er budskabet, at det er forfærdeligt, når noget så tragisk hænder. Moderen græder over at miste barnet og er tilsyneladende slet ikke i kontakt med, at hun faktisk havde et valg.
Mon nogen havde fortalt hende, at hun kunne vælge at føde barnet med den defekt på urinrøret, barnet muligvis havde, og så kæmpe en kamp for sit barn? Hun er programmeret til at slå sit barn ihjel og hører så bagefter præsten tale om en tragedie, som rammer.
UDSENDELSEN AFSPEJLER et koldt og kynisk samfund, hvor de fleste er oplært til ikke at reagere autentisk. Vi er blevet bedraget til at tro, at vi ikke har andre muligheder end at slå vores egne børn ihjel – børnene skulle jo nødig blive en hindring for mødrenes lykke og velfærd eller en belastning for samfundet.
Det skal sikres, at abortfostret bliver behandlet som et menneske, der har "uendelig værdi fra undfangelse til grav", skriver Per Ørum den 4. marts 2011 på Kristendemokraternes hjemmeside, og fostrene skal derfor ikke bortskaffes som klinisk affald.
Over for den udtalelse burde ethvert menneske med en rest af almindelig dømmekraft tilbage ryste kraftigt på hovedet, knibe sig selv i kinderne og vågne helt op! Det lille barn, som bestialsk blev frataget livet af sine egne nærmeste, skal have en værdig begravelse, fordi det har "uendelig meget værdi fra undfangelse til grav" – her en ualmindelig kort værdiperiode – bevidst afbrudt, da man som forældre, sundhedssektor og politikere ikke så værdien i at kæmpe for det svageste, vi har. Det er dybt forrykt.
I stedet for at lægge en klar linje og fortsætte arbejdet med at få abort afskaffet, ønsker Kristendemokraterne altså at pynte på det uhyrlige med fine ord og ritualer, så de små fostre kan få en æstetisk og værdig udgang af deres aflyste liv.
Kan Kristendemokraterne ikke se det absurde og afstumpede i, at de selvsamme personer, der var årsag til barnets død, står og græder over tabet af deres "kære" ved en begravelse?
Frem for at æstetisere debatten om de ihjelslåedes ret eller bede hykleriske bønner for myrdede børn, som kun tjener til at lette forældrenes dårlige samvittighed, skulle alle, som stadig har deres sunde dømmekraft tilbage, kæmpe 100 procent for livets ret.
Alle har ret til at leve – det er en grundlæggende menneskeret – om man er en lille baby i mors mave, et handicappet barn, et sygt barn eller et såkaldt ønskebarn.
Ruth Evensen er medstifter af og præst i Menigheden Faderhuset