Junglelov og kærlighedsetik

Ifølge Jakob Wolf har Darwins udviklingsteori ikke noget med etik at gøre. For den handler om, hvordan naturen ser ud, og ikke om, hvordan samfundet bør være. - Foto: stock.xchng

Er det i orden at frasortere fostre med Downs syndrom og lade højt begavede elever gå i såkaldte eliteskoler

Der er aldrig før født så få børn med Downs syndrom som nu. Flere skoler opdeler elever i a- og b-hold, alt efter hvor intelligente børnene er, og debatten om aktiv dødshjælp blusser til stadighed op. Der er flere eksempler på, at samfundets svageste vælges fra. Men på den anden side har vi et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, der tager sig af de svageste. Alle kan få deres børn i skole, alle kan komme på hospitalet eller tage en uddannelse, og samfundet tager sig af udviklingshæmmede børn.

Spørger man etik- og natursynsforsker Jakob Wolf, der er afdelingsleder ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, eksisterer der netop to tendenser side om side i det danske samfund tendenser, der siger noget om, hvordan vi ser på mennesket.

Der er et grundlæggende princip om, at man skal tage sig af den svage, og at man bør gå imod naturprincippet om, at den svage bukker under. Men samtidig kan man gøre mere i dag med den teknologiske udvikling, som gør det muligt eksempelvis at få sene aborter ved Downs syndrom. Men spørgsmålet er, om samfundet er blevet mere brutalt. Det er svært at sige, for der er også kræfter i velfærdssamfundet, der trækker i den anden retning. Eksempelvis har der rejst sig et ramaskrig, fordi Skattekommissionen ikke tager nok hensyn til de svage, siger Jakob Wolf.

Han påpeger, at udnyttelsen af de svage var meget større i industrisamfundets begyndelse, hvor fattige sultede og døde, fordi der intet socialt sikkerhedsnet var. Ifølge Jakob Wolf har Darwins udviklingsteori ikke noget med etik at gøre. For den handler om, hvordan naturen ser ud, og ikke om, hvordan samfundet bør være.

I fødekæden lever vi af at æde hinanden, og det svageste dyr bukker under. Men derfor er det ikke sikkert, at det bør være sådan. Etik handler om, hvordan en situation bør være. I etikken er det væsentligt at tage vare på den svage, og traditionelt set er næstekærlighed forbundet med etik. Så i etikken dominerer kærligheden og står i modsætning til, at man udnytter den anden for selv at overleve, siger han.

I modsætning til Jakob Wolf mener Thomas Søbirk Petersen, ph.d. og lektor ved Afdeling For Filosofi på Roskilde Universitet, at jungleloven i øjeblikket viser sig i det danske samfund. Han henviser til, at eliteskoler nyder succes, og at vordende forældre i stigende grad vælger en abort, når fostret viser sig at være misdannet. Men jungleloven, hvor den bedst egnede udvælges, er ikke nødvendigvis umoralsk.

I spørgsmålet om at udnytte samfundets ressourcer og dermed udvælge de bedst egnede foregår en fuldstændig rimelig selektion. Det nytter jo eksempelvis ikke noget at have en dårligt seende mand til at styre flytrafikken i Københavns Lufthavn. Det vil i den sammenhæng være umoralsk ikke at foretage en selektion, fordi en manglende selektion ville skade en masse folk. Men for at undgå et frasorteringssamfund må vi hele tiden forholde os til, om den selektion, der foregår, er rimelig, siger han.

Men overhovedet at karakterisere det danske samfunds til- og fravalg som noget, der svarer til en junglelov, er ifølge Peter Øhrstrøm, medlem af Det Etiske Råd og professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, ikke rimeligt.

Den nuværende frasortering i det danske samfund kan ikke ligestilles med Darwins teori om, at de bedst tilpassede overlever. I vores samfund handler vi heldigvis ikke kun ud fra, at de stærkeste skal klare sig. Hvis det var tilfældet, ville vores samfundsetik slet ikke hænge sammen, siger han.

De fravalg, der trods alt finder sted, er i følge Benjamin Ervill fra tænketanken Center for Kristen Etik og Moral, CeKEM, nødvendige. Eksempelvis kan vi ikke undvære adgangskrav til medicinstudiet, jurastudiet og andre uddannelser, mener han. Dog er han nervøs for, at vi bevæger os i retning af et frasorteringssamfund, fordi den teknologiske udvikling tillader det.

På den ene side hjælper teknologien til, at vi kan blive helbredt og leve længere, men på den anden side sorterer den liv fra. Det er bekymrende. Jeg tror ikke, at den svage vil synes, det er rart at blive sorteret fra. Ser man TV 2s udsendelser om mongolerne Morten og Peter, lader det til, at de er glade, har mod på livet og synes, det er rart at være til, siger han.

Den seneste årsberetning fra Abortankenævnet viser, at der aldrig før har været så mange sene aborter som nu. I 2007 fik 821 kvinder tilladelse til en abort efter 12. uge. Det skyldes et landsdækkende tilbud om fosterdiagnostik, som også betyder, at der aldrig før har været født så få børn med Downs syndrom eller svære misdannelser.

Ifølge Svend Andersen, professor i teologi på Aarhus Universitet, går den danske samfundsstruktur grundlæggende imod Darwins teori om, at de bedst tilpassede overlever. Det viser sig især i sundhedsvæsenet, som tager sig af de svage individer, der ville bukke under for de darwinistiske principper. Men, tilføjer han, der er for tiden en tendens til mindre tolerance over for samfundets svageste.

Det grundlæggende politiske og samfundsmæssige princip i Danmark er, at der skal være lighed for alle individer. Men i disse år sætter blandt andet enorme millionlønninger til bankdirektører og læger fra privathospitaler spørgsmålstegn ved den grundlæggende lighedstanke. Sådanne tegn forstærker uligheden i vores samfund, siger Svend Andersen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

gehlert@kristeligt-dagblad.dk

Ifølge Jakob Wolf har Darwins udviklingsteori ikke noget med etik at gøre. For den handler om, hvordan naturen ser ud, og ikke om, hvordan samfundet bør være. - Foto: stock.xpert