Jordemoder med medietække

Lillian Bondo har i 12 år været formand for jordemødrenes fagforening og er også medlem af Det Etiske Råd. Hun holder sig stadig ajour med sit fag ved at følge kolleger på sin gamle arbejdsplads i sin ferie. – Foto: Det Etiske Råd.

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, er en kendt stemme i den etiske debat. I overmorgen fylder hun 60 år

Mere end 1500 børn har hun hjulpet til verden som jordemoder. De seneste 12 år er det dog først og fremmest som formand for Jordemoderforeningen, at Lillian Bondo har beskæftiget sig med fødsler. Selvom Jordemoderforeningen er en af Danmarks mindste fagforeninger med godt 2500 medlemmer, viser en infomedia-søgning, at navnet Lillian Bondo optræder 500 gange på 18 måneder.

LÆS OGSÅ:
Abort: Hvordan skal man afslutte livet før livet?

Det skyldes ikke mindst Lillian Bondos indsigt i etiske spørgsmål som fosterdiagnostik og sene aborter og så det faktum, at hendes mobiltelefon næsten altid er tændt. Ifølge kolleger misser hun sjældent en chance for at være på. Ikke på grund af personlig forfængelighed, men fordi hun betragter det som et aktiv for jordemødrene, at de bliver hørt i debatten. Søndag den 17. marts fylder jordemødrenes forkvinde 60 år.

Lillian Bondo tog oprindeligt en humanistisk basisuddannelse fra Roskilde Universitet i midten af 1970erne. Derefter arbejdede hun på fabrik og gjorde rent i seks år. Det var også i den periode, at hun fik sine første børn og mødet med ildsjæle på fødegangen overbeviste hende om, at det var den helt rigtige profession. I 1984 blev hun færdig som jordemoder.

Hvad angår fødsler, er udviklingen ikke på alle punkter gået, som Lillian Bondo kunne ønske:

For mange kvinder er det godt, at de i dag bliver udskrevet hurtigere end før. Men det store problem er, at nogle af dem, der kommer for hurtigt hjem, savner opbakning fra sundhedsplejen, siger Lillian Bondo, der også peger på, at flere gravide er overvægtige i dag, og at der er mere stress blandt unge kvinder og større sociale skel i sundhed.

I 2011 blev Lillian Bondo medlem af Det Etiske Råd. Hvis nogen havde troet, at hun som fagforeningskvinde ville forfægte snævre standsinteresser, blev den opfattelse gjort til skamme, fortæller en kilde i rådet.

Hun arbejder meget seriøst med etiske spørgsmål og er altid i stand til at abstrahere fra sin organisations interesser. Hun har praktikerkasketten på og kan bidrage med erfaringer fra det virkelige liv, samtidig med at hun har stor teoretisk indsigt, lyder skudsmålet.

12 år som fagforeningsformand har også budt på mindre sjove tider. Den store sundhedsstrejke i foråret 2008 efterlod Jordemoderforeningen med en anstrengt økonomi, og jordemødrene fik ikke det lønløft, de havde håbet på. Men formanden lod sig ikke slå ud.

Lillian er et meget udholdende menneske. Hun bliver ved og giver ikke op, hvad enten det handler om de fødendes vilkår eller en debat, hvor hun mener, jordemødrene skal være med, siger næstformand i Jordemoderforeningen Kit Dynnes Hansen.

Det fremhæves også, at Lillian Bondo ikke hører til den type formand, der valgte fagforeningskarrieren, fordi hun var kørt sur i nattevagterne på fødegangen. Hun ser det som sin hovedopgave at løfte jordemoderfaget og skeler gerne til Sverige, hvor jordemødrene har en bred rolle i sundhedsforebyggelsen. Det er blandt andet også hendes fortjeneste, at der nu oprettes en kandidatuddannelse for jordemødre.

Lillian Bondo har de senere år brugt en ferieuge på sin gamle afdeling på Rigshospitalet, hvorfra hun har ulønnet orlov. Det har bestyrket hende i, at hun stadig kan fungere som jordemoder, selvom der er kommet nye behandlinger til .

Hun bor i Søborg med sin mand, Tage, der arbejder i en anden del af fagbevægelsen. Parret har fire voksne børn mellem 19 år og 34 år og to børnebørn. Hun lægger ikke skjul på, at arbejdet sluger det meste af hendes tid. Men indimellem bliver der tid til at læse krimier og større værker om strategisk krigsførelse under Anden Verdenskrig og også en ridetur på den islandske hest, som hun har anskaffet sig.