Den unævnelige abort

Janusz Rudzinski har i det forgangne år foretaget op mod 600 aborter for polske kvinder som læge på et tysk hospital tæt på grænsen til Polen. Abort er ulovligt i Polen, men titusinder af polske kvinder får hvert år afbrudt et svangerskab -- enten i Tyskland eller på illegale "undergrundsklinikker" i Polen. -- Foto: Mathias Irminger Sonne.

Hvert år tager titusindvis af polske kvinder over grænsen til Tyskland for at få foretaget en abort -- i værste fald efter mislykkede, illegale forsøg i Polen. Det afspejler et samfund styret af den katolske kirke, hvis dogmer den polske befolkning for længst er holdt op med at efterleve

Klokken er lidt i otte, og bedst som dagslyset er ved at bryde gennem den grå morgendæmring indfinder tre kvinder sig i gynækologisk afdelings lyse lokaler på Prenzlau hospital. Den ene kvinde, som er ledsaget af sin partner, har i årevis ønsket at blive steriliseret. Hun har allerede to børn og ønsker ikke flere. De to andre, som er her sammen med en veninde, er ufrivilligt blevet gravide og vil have en abort.

Til fælles har de, at de alle har taget turen over den polsk-tyske grænse godt 20 kilometer øst for Prenzlau. Gynækologen i Prenzlau, Janusz Rudzinski, er selv fra Polen og kender kvindernes situation bedre end nogen anden. I 2009 foretog han omkring 400 aborter for polske kvinder, mens tallet i 2010 er op mod 600. Årsagen er simpel: I Polen er det ulovligt, i Tyskland er det lovligt.

"Desværre er det ikke alle kvinder i denne situation, der har mulighed for at komme til Tyskland," siger han med umiskendelig polsk accent.

"Det kræver internetadgang at finde os. De skal kunne betale prisen, og de skal kunne komme her til Prenzlau to gange."

Første gang kommer kvinderne til den obligatoriske rådgivning, hvor der oplyses om de etiske aspekter og om mulige fysiske og psykiske følger af beslutningen. Anden gang – tidligst tre dage senere – kommer de til selve aborten, hvis det er den, de ender med at vælge.

I dag sidder de to kvinder, der ønsker abort, her for anden gang og venter på indgrebet, der varer få minutter og udføres under fuld narkose. De to kvinder vil under ingen omstændigheder interviewes, men under lovning om absolut anonymitet genfortæller Janusz Rudzinski i grove træk deres historie.

De er begge fra Warszawa, den ene er lærerinde, omkring 40 år og har allerede tre børn.

"Den slags klienter har jeg flere af. De føler sig for gamle og har hverken kræfterne eller økonomisk overskud til et barn mere," fortæller Janusz Rudzinski.

Den anden klient er en blond kvinde med kønne ansigtstræk, som er typisk for de polske kvinder, der opsøger Janusz Rudzinskis klinik. Flertallet af hans klienter er frigjorte singlekvinder fra en af de større polske byer; unge kvinder, som stadig er på jagt efter den rigtige, men som har svært ved at finde en ledig mand af deres egen sociale kaliber.

"De vil have mænd, som de er tiltrukket af, og fornuftsægteskaber – for eksempel på grund af et barn – er utænkelige for dem," lyder gynækologens vurdering.

Den unge kvinde, der netop nu sidder og venter, er i begyndelsen af 30?erne og har en lederstilling i en bank, resumerer gynækologen.

"Hun vil egentlig gerne have et barn – måske om 2-3 år, men ikke nu. Der ville ikke være en fader til barnet, og i Polen ville det være katastrofalt for hendes karriere," siger han.

I kommunismens dage havde Polen som resten af Østblokken en liberal abortlovgivning. Men under stor indflydelse fra den katolske kirke foretog landet efter Berlinmurens fald en kovending mod en af Europas strengeste abortlovgivninger – kun ved seksuelle overgreb eller livstruende tilstande for kvinden eller fosteret er indgrebet tilladt.

Det officielle tal for polske aborter ligger derfor på omkring 100 om året. Organisationen for Kvinder og Familieplanlægning sætter derimod tallet til "op mod 200.000". Et tal, der blot får Rudzinski til at trække resigneret på skuldrene:

"Der foretages titusindvis af illegale aborter i Polen, og mindst lige så mange tager til udlandet. Du kan finde notitser om "gynækologiske ydelser" i mange polske aviser. Det koster omkring en månedsløn. Men det mærkelige er, at alle i Polen ved det, men ingen taler om det. Kirken dikterer det ene, folk praktiserer noget andet – og lukker øjnene for gabet mellem den prædikede moral og praksis."

Årsagerne til denne situation ligger ifølge Andrzej Kaluza fra Det Tyske Polen Institut lige for.

"Kirkens store autoritet i Polen er groet ud af landets omtumlede historie, hvor man i lange perioder ikke har haft en stat i territorial forstand. I kommunismens tidsalder, hvor kirken blev undertrykt i Østblokken og kirkens rolle var svindende i Vesten, cementeredes den katolske kirkes autoritet i Polen. Med stort mod støttede og beskyttede den systemkritikere, og samtidig tilbød den et værdigrundlag, som ikke var politisk dikteret."

Selv de konservativ-liberale som ministerpræsident Donald Tusk står i dag derfor fuldt og fast bag kirken, mener Andrzej Kaluza.

"Men i det offentlige liv er kirken trængt i defensiven. Især de unge efterlever ikke dens budskaber, som tiden måske er løbet fra," siger han.

Wanda Nowicka fra Organisationen for Kvinder og Familieplanlægning i Warszawa vil gerne skrive under på Andrzej Kaluzas historiske analyse. Den diplomatiske formulering kan hun derimod ikke tilslutte sig.

"Kirken har siden Murens fald spillet en hovedrolle i undertrykkelsen af kvinders rettigheder og frie valg. Den har presset sin modstand mod prævention, seksualoplysning og abort igennem med succes. Også kunstig befrugtning er den imod. Flere biskopper har kaldt børn, der er skabt ved hjælp af kunstig befrugtning, for ?Frankenstein-skabninger?. De er skabt af videnskabsmænd og ikke af Gud, siger de," fremhæver hun.

Denne succes er efterdønninger af kommunismens sammenbrud. Under kommunismen fandtes den såkaldte Liga Kobiet (kvinde-sag), der dikterede, at kvinder havde ret til blandt andet uddannelse, job og abort. Efter Murens fald og abortforbuddet i 1993 opstod der derfor kun sporadiske feministiske strømninger i Polen, fortæller Wanda Nowicka.

"Den kommunistiske kvindebevægelse var diktatorisk bestemt ovenfra, og da der ikke var forsamlingsfrihed, var der efter kommunismens sammenbrud heller ingen strukturer eller fora, hvor kvinder kunne kæmpe for deres rettigheder," siger hun.

"Det civile samfund er meget svagt i Polen. Folk med fælles interesser organiserer sig ikke. Derfor er det svært at skabe synlig forandring, også selvom virkeligheden under overfladen forandrer sig," mener hun.

I Andrzej Kaluzas øjne ligger en del af problemet samtidig i, at der i Polen mangler en sund debatkultur.

"Kompromis er et skældsord i politiske debatter. Man stræber ikke mod konsensus, men havner i en skyttegravskrig. Det ses for eksempel i abortdebatten, hvor parterne ikke tøver med at kalde hinanden mordere og kvindehadere," siger han.

Konsekvensen er åbenlyst et klima, hvor den offentlige moral ligger meget langt fra polakkernes egentlige livsførelse. Blandt doktor Rudzinskis klienter på Prenzlau hospital er cirka hver tiende kvinde under 20 år.

"De unge polakker lever, som det passer dem. De fleste har sex allerede i 16-17-årsalderen, men udadtil tilpasser de sig normerne," lyder vurderingen fra Rudzinski, der for nylig spurgte en ung, troende kvinde, hvad hendes præst sagde til hendes og hendes veninders livsstil.

"Hun lo hjerteligt og spurgte, om jeg virkelig troede, at præsten havde noget at skulle sige i forhold til deres livsførelse. Man kan kalde det en slags frigjort kristendom. Mange unge polakker tror på Gud, men kun så længe troen og kirkens doktriner passer ind i deres liv," pointerer han.

Den polske læge fortæller, at han får op til 50 opkald om dagen med alle mulige forespørgsler om lægelig hjælp: Sterilisation, fødselsforberedelse, aborter, kejsersnit, plastickirurgi, livmoderkræft. Heldigvis er de fleste opgaver mere opløftende end aborter, som han betragter som et nødvendigt onde. Den mest ubehagelige sideeffekt af den polske lovgivning og dobbeltmoral er i Rudzinskis øjne de mange illegale aborter.

"Af og til har jeg nogle yderst ubehagelige tilfælde, hvor kvinder kommer med store skader i underlivet eller på fosteret efter illegale forsøg på abort i Polen, oftest i elendigt udstyrede klinikker. I enkelte tilfælde har skaderne været så graverende, at jeg har anbefalet kvinderne at tage videre til Holland, hvor abort under visse omstændigheder er tilladt frem til 21. uge af graviditeten. Og i allerværste fald kan det ende med, at kvinderne aborterer et beskadiget, men levende foster. Det er katastrofalt," siger han.

Også på det praktiske, præventive plan medfører den polske dobbeltmoral alvorlige problemer, fortæller Wanda Nowicka fra Organisationen for Kvinder og Familieplanlægning.

"Der findes knap nok seksualoplysning og kampagner for prævention. Derfor bliver uforholdsmæssigt mange ufrivilligt gravide."

Trods den stærke symbiose mellem kirkens moral og de unges lyssky livsførelse tror både hun og doktor Rudzinski alligevel på, at forholdene langsomt vil ændre sig. Polens EU-optagelse, åbenhed og nye tider kan på længere sigt ikke ignoreres.

Ikke desto mindre er angsten for social udstødelse stadig enorm i Polen. Derfor holder de fleste kvinder det også absolut for sig selv, hvis de får foretaget en abort.

"Den bankansatte, blonde kvinde, som var her i formiddag, tilbød mig en betragtelig sum under bordet, hvis jeg ville destruere hendes journal," fortæller doktor Rudzinski i kantinen efter frokostpausen.

"Det måtte jeg selvfølgelig afvise. Men det viser noget om, hvor bange kvinderne er for, at det skal komme ud," siger han.

Klokken er 14, og Rudzinskis arbejdsdag er allerede slut. Han har egentlig nået pensionsalderen, men alligevel har han valgt at fortsætte sit virke på Prenzlaus gynækologiske afdeling på deltid.

"I praksis er det nærmere et fuldtidsjob, men jeg vil gerne understøtte den langsomme, men sikre frigørelse, der er ved at ske i det polske samfund. Forhåbentlig vil det en dag være kvinderne selv, der bestemmer over deres eget liv, og ikke den katolske kirke," siger han.

udland@k.dk

Den offentlige moral ligger meget langt fra polakkernes egentlige livsførelse, og de unge polakker lever, som det passer dem, vurderer flere eksperter. Her er det et par i den sydpolske by Krakow. -- Foto: Henryk T. Kaiser.