Ateister kan også være abortmodstandere

I USA vinder ateistiske abortmodstandsgrupper frem. Abortmodstandere betegner sig i USA som 'Pro-Life,' hvilket også er teksten på de balloner, som en pro-life demonstrant holder over hovedet foran San Fransisco's rådhus. Foto: Ellie Van Houtte Demotix Denmark

Ateistiske abortmodstandsgrupper vinder frem i USA. I Danmark er fænomenet stadig ukendt hos både ateister og abortmodstandere, men begge grupper har forståelse for fænomenet

Når jeg fortæller folk, at jeg både er ateist og abortmodstander, bliver de meget forvirrede, da mange ser de to ting som uforenelige. Denne tankegang er et resultat af religionernes uforholdsmæssigt store besættelse af emnet, og den efterfølgende vi vil være alt, hvad I ikke er-attitude blandt ateister. Derfor vil ingen af fløjene rigtig kendes ved os ateistiske abortmodstandere.

LÆS OGSÅ:
Etik uden Gud? Ja, hvorfor ikke!

Sådan skriver Patrick Ptomey på den amerikanske hjemmeside Secular Pro-life, der sammen med grupper som Secular and Agnostic Pro-Life League og Pro-Life Nonbelievers kæmper imod abort i humanismens navn. Ifølge dem er fostre mennesker og burde dermed være omfattede af menneskerettighederne.

De ateistiske abortmodstandere beretter om at møde modvilje blandt både ateister og abortmodstandere, der ikke mener, at de to holdninger kan forenes.

I Danmark er hverken ateistiske foreninger eller abortmodstandere stødt på ateistiske abortmodstandere, men begge grupper forholder sig åbent til fænomenet.

Bestyrelsesmedlem i foreningen Respekt for Menneskeliv Torben Riis mener ikke, at man behøver at være religiøs for at anerkende et foster som et menneske.

LÆS OGSÅ: Flere aborterede fostre end antaget er i live

Vi siger jo ikke: Gud har sagt, at det må I ikke gøre!, men vi siger, at menneskelivet starter ved befrugtningen, og det er altså en biologisk kendsgerning. Der dumper ikke efterfølgende noget ned fra himlen, der gør, at vi bliver mere mennesker, hvilket også ses ud af de mange forskellige abortgrænser, de forskellige lande sætter. Den eneste eksakt videnskabelige grænse, vi har til at definere liv, er ved befrugtningen, siger han.

Alligevel har han i sit arbejde ikke mødt nogen abortmodstandere uden et religiøst tilhørsforhold.

Læge og medlem af Ateistisk Selskab Søren Mehl Knudsen er tilhænger af den fri abort, da han finder det helt grundlæggende, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop. Han mener dog ikke, at denne holdning har noget at gøre med hans medlemskab i Ateistisk Selskab.

En abortstillingtagen har ikke eller burde ikke have noget at gøre med det at være religiøs eller ikke være religiøs. Man skal jo ikke være abortmodstander, fordi man tror på en Gud. Man skal være abortmodstander, fordi man mener, det er en dårlig idé at fjerne fostre, siger han.

LÆS OGSÅ: Præsten og ateisten: Sådan har sekularismen påvirket samfundet

Han kan godt følge Torben Riis logik i at definere livet ved undfangelsestidspunktet, da det er svært at argumentere for, at den danske abortgrænse på 12 uger eksempelvis skulle være bedre end den svenske på 18 uger.

Han mener, det er svært at give en præcis definition af, hvornår et menneske er et menneske. Men han tror, det ville give nogle frugtbare diskussioner i Ateistisk Selskab, hvis der var nogle abortmodstandere.

Så ville vi have noget at diskutere frem for blot at være enige om, at Gud er ret dum, siger han spøgende og hilser dermed en større variation af etiske standpunkter velkommen.

Hvis man som ateist skulle finde ud af, at man er imod abort, eller som abortmodstander skulle komme frem til, at man ikke tror på en gud, ser der altså ud til at være rig mulighed for at engagere sig på begge fløje.

Talsmand Thorkild Svendsen fra Humanistisk Samfund, der betegner sig som en ikke-religiøs humanistisk forening, er heller ikke afvisende over for idéen. Han forholder sig dog noget mere skeptisk til foreneligheden mellem Humanistisk Samfunds etiske grundlag og en modstand mod abort.

Personligt vil jeg vurdere, at det er svært foreneligt, men det er ikke det samme, som at det er fuldstændig uforeneligt, eller at vedkommende ikke kan være medlem af Humanistisk Samfund. Det er meget væsentligt for os, at man har ret til at udvikle sin egen etik, siger han.

Han ønsker dermed at adskille sig fra en mere dogmatisk indstilling til etiske spørgsmål, som man kan finde den andre steder.

Særligt inden for religiøse grupper kan der nok være en mere ens holdning blandt deres tilhængere, for eksempel imod abort, siger han.

Denne indvending deler Søren Mehl Knudsen fra Ateistisk Selskab ikke. Han påpeger, at det tværtimod forholder sig omvendt.

Der er jo masser af religiøse mennesker, der går ind for fri abort, og det stilles der ikke spørgsmålstegn ved. Nogle gange tror vi ateister, at vi har fundet den moralske sandhed, og at vores holdninger hænger sammen med det ikke at tro på Gud. Men de kan lige så godt bunde i den opdragelse vi har fået i det danske samfund, siger han.