Abortloven skal have et eftersyn
Der skal ikke være fri abort af handicappede sent i graviditeten, mener politikerne på Christiansborg. De mener dog, at der er et problem, som de nu vil kigge på
Kvinder, der sent i graviditeten via en scanning erfarer, at de venter et handicappet barn, skal fortsat søge et abortsamråd om tilladelse til at få en provokeret abort, mener et flertal af politikerne på Christiansborg. Samtidig mener flere dog, at det er et paradoks, at samfundet tilbyder scanninger af gravide i 20. uge for derefter at lade det være op til et abortsamråd at afgøre, om kvinden må afbryde graviditeten.
Debatten er opstået, efter at en ung kvinde i Kristeligt Dagblad i lørdags fortalte om, hvordan hun havde fået afslag på abort i 20. uge, fordi samrådet vurderede, at en manglende underarm på det barn, hun ventede, ikke var alvorligt nok til en sen abort. Det mente kvinden, som i stedet fik aborten foretaget i England.
Sundhedsordfører Vivi Kier (K) kan godt se paradokset.
Jeg siger ikke, at vi skal ændre abortloven, men det lyder umiddelbart ulogisk, at samfundet tilbyder scanninger i 20. uge, men ikke giver forældrene mulighed for at reagere på de svar, scanningerne giver. Derfor bliver vi nødt til at se loven igennem med nye øjne og tage stilling til, hvorvidt der måske er noget, vi skal have rettet op på, siger hun.
Også Jens Peter Vernersen (S) efterlyser en grundig debat om de sene scanningstilbud både blandt sundhedsudvalgets medlemmer og hos ministeren.
Det er så alvorligt et spørgsmål, at også Det Etiske Råd må komme på banen med en vurdering, så forældre kan få fuldstændig afklaring på, hvilke rettigheder og muligheder, de egentlig har, når de får at vide, at de venter et handicappet barn, siger han.
Lone Dybkjær (R) mener også, at her er en opgave for Det Etiske Råd, og selvom hun umiddelbart ønsker at fastholde abortsamrådene, bør vi have en diskussion om, hvad der er et så alvorligt handicap, at det berettiger til en sen abort.
Her bør det også være inde i overvejelserne, at vi ikke har de perfekte forhold for handicappede i Danmark. Kommunerne skærer meget ned, og det er tilfældigt, hvilke tilbud man får som handicappet. Jeg kan godt forstå, at det spiller ind i forældrenes overvejelser, siger hun.
Hos SFs Karl Bornhøft er der ingen tvivl om, at abortsamrådene skal fastholdes.
Samfundet tilbyder nogle bestemte undersøgelser, men det er også samfundet, der lægger en etik til grund for, hvordan man efterfølgende skal forholde sig til resultatet. Det er bedst, selvom det nogle gange kommer på kollisionskurs med den enkeltes interesser, siger Karl Bornhøft, der mener, at sundhedsvæsenet bør være mere mådeholdent med at tilbyde undersøgelser, der reelt ikke kan bruges til noget efterfølgende.
Næstformand i Folketingets sundhedsudvalg, løsgængeren Pia Christmas Møller, mener, at der snarere er behov for en stramning af adgangen til sen abort end en øget liberalisering.
Man skal ikke sortere handicappede fra efter eget forgodtbefindende. Menneskelig forskellighed er et livsvilkår, og vi skal ikke give markedet frit. Der skal være tale om meget alvorlig sygdom, som vil være en stor belastning for barnet, før sen abort kan komme på tale, siger hun, der bliver bakket op af DFs Liselotte Blixt :
Jeg bliver faktisk oprigtigt ked af det, når jeg hører om forældre, der vælger deres børn fra på grund af mindre handicap eller dårlig timing. Det er et tegn på, at vi er nået derud, hvor jagten på det perfekte er løbet helt af sporet. Derfor er der i den grad brug for en debat, hvor vi kan se nærmere på, om det ikke er nu, vi skal stramme op. Samtidig skal vi tage stilling til, om Abortankenævnet i nogle tilfælde giver tilladelser til sene aborter, der aldrig burde være givet, siger hun.