Abortkors bliver stående og kan ende i retten

Organisationen Retten til Liv har opstillet 16000 hvide kors ved motorvejen ved Hedensted, som protest mod abortloven. Foto: Nils Rosenvold Denmark

Retten til Liv afviser i et brev at fjerne de 16.000 kors ved en jysk motorvej. Vejdirektoratets endelige beslutning afgør nu, om konflikten ender i en retssag

De kontroversielle kors på marken ved motorvejen ved Hedensted i Jylland ser nu ud til at kunne blive stående en rum tid endnu.

Det står klart, efter organisationen, der står bag korsopsætningen, Retten til Liv, i et svar på Vejdirektoratets varsling fra 23. september afviser at fjerne de 16.000 hvide trækors.

LÆS OGSÅ: Uenighed om hvorvidt kors er propaganda

Foreningen Retten til Liv vil med korsmarken i al stilfærdighed illustrere, at vi i Danmark nu i 40 år årligt har aflivet gennemsnitligt cirka 16.000 ufødte børn, skriver landssekretær i Retten til Liv, Ellen Højlund Wibe i indsigelsen, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

Foreningen anfægter desuden Vejdirektoratets brug af ordet propaganda om korsmarken. Og derfor overvejer Retten til Liv at bringe sagen for en dommer:

Desuden anmoder vi VD (Vejdirektoratet red.) om en uddybende begrundelse og argumentation for synspunktet, hvis VD vælger at fastholde Propaganda-synspunkterne, således at foreningen får mulighed for at forholde sig til den reelle argumentation i VDs brev, herunder at vurdere, om VDs holdning skal undergives en retslig prøvelse, lyder formuleringen.

Selvom den oprindelige plan blot var, at korsene skulle stå på marken i 14 dage, har den seneste tids store debat om abort fået Retten til Liv til at lade dem stå på ubestemt tid:

Da vi oplevede, hvor meget debat korsene skabte, besluttede vi at lade dem stå. Og så længe sagen med Vejdirektoratet kører, vil der være omtale, og derfor lader vi dem stå. Vi mener, at Vejdirektoratet har forholdt sig ideologisk til sagen ved at kalde vores projekt propaganda, men deres opgave er udelukkende at forholde sig til sikkerheden på vejene, siger Ellen Højlund Wibe.

Hos Vejdirektoratet har man endnu ikke taget stilling til, om man vil udstede et påbud om, at korsene skal fjernes:

Vores perspektiv er, at vi skal kigge ordentligt på indsigelsen i brevet og så træffe en afgørelse på et velgennemtænkt grundlag. Vi vil behandle sagen velovervejet og kigge på alle aspekter af sagen, og bekymrer os ikke om, hvorvidt afgørelsen skulle opfattes politisk. Vi fokuserer alene på, om det er et brud på naturbeskyttelsesloven. Vi har aldrig haft sager af den karakter før, men vi er klar til at håndtere det, siger pressechef Martin Østergaard.

Hvis Vejdirektoratet i sidste ende vurderer, at korsene skal fjernes, vil Retten til Liv have mulighed for at trække sagen i retten, og så kan der ifølge juraprofessor ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch gå flere år, før der endelig afgørelse om korsenes fremtid foreligger:

Jeg har set flere eksempler på lignende sager, og der kan gå meget lang tid, før der falder en retslig afgørelse. Hvis Vejdirektoratet selv fjerner korsene, er det selvtægt, så det vil de ikke gøre. Og sådan en sag kan i princippet trække ud i over fem år, før den ender i højesteret, siger Ole Hasselbalch.

Selvom en eventuel retssag skulle trække ud, fortæller landssekretær i Retten til Liv, Ellen Højlund Wibe, at man senest vil fjerne korsene, når den lokale landmand skal så marken.