Abort: En statsbetalt folketragedie

"Syndernes forladelse bør ikke udskiftes med syndernes tilladelse," skriver Hans-Ole Bækgaard om abort. På billedet ses redskaber til at udføre en abort. Foto: KEVIN CURTIS/SCIENCE PHOTO LIBRA

Abort er en tragedie, der tilsidesætter Bibelens menneskesyn, skriver formanden for Indre Mission

EN DEL PRÆSTER MENER, at livet begynder ved undfangelsen, sådan som en undersøgelse viser. I Kristeligt Dagblad den 23. juli hævder sognepræst Christine Gjerris, at alternativet til fri abort vil være meget værre, og de præster, som er imod provokeret abort, er fordømmende.

For sjælesorgen er det et problem at tale om helt at afskaffe loven, mener hun: Folk skal have lov til at mene det, de mener, uden at præster forsøger at lave om på det.

LÆS OGSÅ:
Hver fjerde præst er imod abortloven

Jeg er enig i, at der kan være en stor skyldfølelse forbundet med en abort, og det kan kalde mere på tilgivelse end fordømmelse. Abort er sjældent en nem løsning. Men for at få tilsagt Guds tilgivelse må der jo være en erkendelse af, at noget er forkert. At man har handlet mod Guds vilje. Derfor kan det at hjælpe et menneske til at erkende sin situation for Gud og i bekendelse bede om tilgivelse og få fred til at leve videre vel ikke være fordømmelse?

Syndernes forladelse bør ikke udskiftes med syndernes tilladelse. Kirkens rolle er en anden end altid blot at give mennesker ret. Det er en fattig trøst og ikke den mest kærlige og rette sjælesorg.

I 40 ÅR ER hundredtusinder ufødte børn blevet slået ihjel i det danske samfund ved provokeret abort for tiden cirka 16.000 årligt. En statsbetalt folketragedie! Nok har årsagerne været flertydige, men uanset hvad er der tale om at tage andres liv.

Debatten har ofte handlet om rettigheder: kvinders frihed eller retten over egen krop. Nok har abortloven imødekommet en række uretfærdigheder, som har reddet kvinder ud af rettighedskrænkelser og yderst skamfulde situationer. Men det er en fejlslutning at hylde den provokerede abort som løsning. Et menneskes rettigheder kan aldrig være baseret på et andet menneskes tab af rettigheder. Som samfund må vi holde op med at ofre det ufødte barn, for at andre ikke skal tabe rettigheder. Barnemordet kan ikke være løsningen. De fleste vil fastholde retten til fri abort og undgå tidligere tiders kvaksalveri. Den holdning spilles næsten altid på banen som et godt argument for loven. Jeg ønsker heller ikke genindførelse af kvaksalveri eller en intensiveret jagt efter abortmuligheder uden for landets grænser.

MEN HVORFOR omtales andre alternativer ikke tydeligere (eksempelvis bortadoption)? Hvorfor undervises der ikke anderledes om mennesket i skoler og om, hvad der er et meningsfuldt liv? Må menneskeværd komme mere på dagsordenen i samfundet, også hvordan vi kan hjælpe de menneskeliv, som kan koste familier og samfund mere?

Den holdning vinder dog mere frem, at antallet af provokerede aborter bør nedbringes. Jeg så gerne loven afskaffet samtidig med større hjælp og støtte til dem, som måtte overveje abort. Tingene er ikke bare sort-hvide. Men at gå på kompromis med det bibelske udgangspunkt i synet på menneskets værdi som skabt i Guds billede finder jeg ikke farbart.

Vi må især som kirke yde støtte, omsorg og være klar til at ofre os for dem, der er havnet i en situation, de ikke kan overskue. Vi har et ansvar i kærlighed. Samtidig må vi for eksempel tale imod, at et uønsket køn er grund nok til at slå ihjel. Vi må gå i dialog med de forældre, som overvejer at få en abort, fordi barnet har et handicap. En del aborter beror på den fejltagelse, at en alvorlig sygdom er uforenelig med et meningsfuldt liv.

Det ufødte barn er en Guds skabning og har ret til at leve. At ændre på det menneskesyn er en tydelig konsekvens af at tilsidesætte Bibelen og i stedet underordne sig en gudløs skabertanke.

Hans-Ole Bækgaard er formand for Indre Mission