Mennesker, der har overlevet abort, mødes på internettet

Ung kvinde surfer på bærbar computer med trådløs forbindelse efter nyheder på strand. Woman with laptop, communication on pc. Model released. Nøgleord: pc'er pcer computerbruger pige slapper af sidder business woman notebook arbejder sommer digital digitalt Foto: Mads Jensen/

På udenlandske netværk på internettet mødes abortoverlevere og deler historier. Fortællingerne gør abortspørgsmålet meget konkret, mener læge

I 1970 fik amerikaneren Betty Schmidt foretaget en abort i sin hjemby Los Angeles. På det tidspunkt vidste hun ikke, at hun var gravid med tvillinger. Den ene blev aborteret væk, den anden overlevede indgrebet. Barnet fik navnet Sarah Schmidt, og hun er i dag en voksen kvinde på 44 år.

"Min lillebror og jeg var begge dér i livmoderen og voksede os større indtil den skæbnesvangre dag. Før aborten var vi begge i live. Et øjeblik senere var jeg alene."

Sådan beskriver Sarah Schmidt sin voldsomme begyndelse på livet på den amerikanske hjemmeside The Abortion Survivors Network et netværk for folk, som har overlevet en abort.

Tilsvarende historier har Gianna Jessen, Melissa Ohden, Josiah Presley, Claire Culwell, Hope Hoffmann og mange andre folk fortalt på hjemmesiden.

SPECIALHISTORIE: En fars brev til den datter, der aldrig skulle have været født

Abtreibungsüberlebende, kaldes de i tyske medier. Survivants de l'avortement, hedder de på franske hjemmesider. Abortion survivors, omtales de på engelsk. Og abortoverlevere, ville man vel kalde dem på dansk, hvor der stort set ikke findes information om gruppen af ukendt størrelse.

Som Kristeligt Dagblad har beskrevet de seneste dage, overlever 1 ud af 500 fostre aborter før 8. graviditetsuge i Danmark. Det svarer til cirka 14 om året. Mange vil blive fjernet ved en ny abort, mens andre vil blive født. Hvor mange findes der ikke tal på.

Men på udenlandske sider på internettet findes der masser af personlige beretninger, ligesom der er dannet deciderede netværk og facebookgrupper, hvor abortoverlevere deler deres historier med andre i samme situation.

LÆS OGSÅ: 1 ud af 500 små fostre overlever abort

At abortoverlevere har behov for at dele deres historier er helt naturligt, siger Jakob Linaa Jensen, der forsker i blandt andet internetkulturer ved Aarhus Universitet.

"Den slags fora på nettet kan i høj grad bidrage til, at mennesker føler sig forstået blandt ligesindede. Især når man er i en situation, som er forholdsvis sjælden, og hvor man nok næppe møder andre, der har været igennem det samme nede på nærmeste gadehjørne," siger han.

Minoritetsforsker og lektor emeritus Helen Krag er enig.

"Især hvis minoritetsgrupper føler, at det, der kendetegner deres minoritet, også er et spørgsmål om deres identitet, og hvem de grundlæggende er som mennesker, kan man tale om, at de har behov for at møde ligesindede," siger hun og fremhæver internettet som et oplagt sted at mødes for netop abortoverleverne.

Særligt når der er tale om et mindretal i en situation, som de fleste nok vil betegne som en smule tabubelagt, er nettet et helt oplagt og mere anonymt medium at finde fællesskaber gennem, siger hun.

Sven Frederick Østerhus er medlem af foreningen Læger mod abort. Han mener, at abortoverleverne er i en helt anderledes eksistentiel situation end normalen, fordi de har været udsat for, at et andet menneske ikke har ønsket dem. Det vil helt naturligt sætte nogle tanker i gang om, hvorfor de så kom til at leve alligevel, og derfor er det forståeligt, at de har behov for at dele disse tanker med andre, siger han.

"Det er et spørgsmål om helt grundlæggende selvværd, hvis man som menneske går rundt med en vished om, at man slet ikke skulle have været her."

At abortoverleverne står frem og fortæller deres historier offentligt, kan have betydning for vores grundlæggende forestilling om abort, mener Sven Frederick Østerhus:

"Disse mennesker bliver en helt konkret fysisk manifestation af, hvad det er, der kunne have været forhindret, hvis aborten var blevet foretaget. At der er tale om liv. Lige pludselig ser man disse mennesker, hvor det er fælles for dem, at de egentlig slet ikke skulle være kommet til verden, og dét er tankevækkende."