Hver sjette kvinde i fertilitetsbehandling får depression

Efter et års fertilitetsbehandling uden succes oplever 15 procent af de barnløse kvinder alvorlige depressive symptomer. Blandt mænd er tallet 6 procent. Det viser en dansk undersøgelse bragt i tidsskriftet Human Reproduction. Foto: Scanpix

Mænd og kvinder i fertilitetsbehandling rammes med stor sandsynlighed af stress. Mange overvældes af en række eksistentielle spørgsmål, som kan være svære at håndtere alene, mener ekspert

Da Stine Stensgaard og hendes mand gik i gang med fertilitetsbehandlingen, var de fulde af håb.

”Jeg tænkte: Nu lykkes det. Nu bliver jeg mor,” siger 33-årige Stine, der bor i Tjørring.
 
Men selv om forventningerne var høje i begyndelsen, er alle behandlingerne igennem de seneste to år ikke lykkedes. Årsagen er, at Stines æg ikke er brugbare.
 
”Jeg har ofte følt, at jeg ikke var en rigtig kvinde, fordi jeg ikke kan blive gravid. Mit humør ryger hele tiden op og ned: Man starter på en ny behandling fuld af forventninger og gå-på-mod, og for hver gang det mislykkes, ryger man længere og længere ned. Det er så hårdt at tænke, at man måske ikke kan få den familie, man drømmer om.”
 
Stines humør faldt for alvor, da hormonbehandlingerne gik i gang, og lægerne begyndte at tage de første æg ud.
 
”Jeg kunne simpelthen ikke holde til det. Når jeg kom hjem fra arbejde, sad jeg og græd. Og da jeg efter en række sygemeldinger blev nødt til at lægge kortene på bordet for min chef, blev jeg fyret.”
 
 Efter endnu et mislykket forsøg med ægdonation brød Stine Stensgaard verden sammen.

”Jeg græd og græd og græd. Og jeg tænkte, nu er jeg altså nødt til at finde en psykolog, nu går den ikke længere.”
 
Stine gik derfor til sin læge, som godt kunne se, at hendes reaktion på behandlingen var alvorlig.
 
”Hun henviste mig derfor til en psykolog, som konkluderede, at jeg under fertilitetsbehandlingerne havde fået en depression.”

Stine er langt fra den eneste barnløse patient, der i løbet af et fertilitetsbehandlingsforløb er blevet ramt af alvorlig stress og depressive tanker.

I dag ved man, at op mod 15 procent af kvinderne efter et års fertilitetsbehandling uden succes oplever alvorlige depressive symptomer. Blandt mænd er tallet 6 procent. Det viser en dansk undersøgelse bragt i tidsskriftet Human Reproduction.

Samtidig falder både mænd og kvinders tilfredshed med tilværelsen for hver gang, en fertilitetsbehandling mislykkes, og mange oplever at få flere og flere depressive symptomer, jo flere mislykkede behandlinger, de går igennem.

Stressniveauet stiger især mellem en kunstig befrugtning og frem til, at patienterne får svar om, hvorvidt behandlingen er lykkedes eller ej.

Fagfolk er derfor ikke længere i tvivl om, hvorvidt fertilitetsbehandlingen sætter ikke bare fysiske, men også psykiske spor hos patienterne.

Læs også: Depression blandt barnløse i behandling kan forebygges 

”Det handler langt hen ad vejen om, at man har et brændende ønske, som man ikke kan få opfyldt. Derudover berører man nogle meget intime dele af folks liv under et behandlingsforløb, og det kan være utrolig grænseoverskridende for nogen,” siger klinikchef Søren Ziebe fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik.
Han understreger, at patienter reagerer mentalt meget forskelligt på behandlingerne, men hans erfaring er, at mange bliver meget følelsesmæssigt påvirket og oplever symptomer på stress.

”Vi har ikke dokumenteret det, men min fornemmelse er, at omkring syv til otte procent af patienterne ender med at hoppe fra undervejs, fordi det er for psykisk belastende for dem,” siger Søren Ziebe.
Også på fertilitetsklinikken Copenhagen Fertility Center kan læge Svend Lindberg nikke genkende til problematikken:

”Vi har nogle kort med kontaktoplysninger til psykologer og psykiatere i vores reception – og de kort forsvinder altid meget hurtigt. Så der er ingen tvivl om, at mange har brug for hjælp under behandlingen til at tackle den psykiske belastning, som de oplever,” siger han og tilføjer, at det psykiske pres formentlig også er en af grundene til, at folk, der ikke kan få børn, oftere bliver skilt end folk, der godt kan få børn. 

Man er først inden for de seneste ti år begyndt at forske i de psykiske mén i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Undersøgelser fra blandt andet Sverige, Holland og Danmark viser – måske lidt overraskende – at de barnløse, der begynder i behandling, er mere tilfredse med deres liv end gennemsnittet af befolkningen.

”De er generelt glade for deres parforhold, arbejde og hverdag,” fortæller Camilla Sandal Sejbæk, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Til daglig undersøger hun sammenhænge mellem infertilitet og depression.

”Det skyldes, at det hovedsageligt er de mest ressourcestærke barnløse, som orker at gå i behandling. Derudover er det formentlig også dem med mest overskud, der svarer på interviewforespørgsler og spørgeskemaer,” forklarer Camilla Sandal Sejbæk. 

Men når behandlingerne går i gang, dykker glæden ved livet, forklarer Lone Schmith, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Læs ogsåDepression blandt barnløse i behandling kan forebygges

”Et hollandsk studie, som har fulgt kvinder igennem fem års behandling for barnløshed, viste, at kvinders såkaldte depressionsscore stiger markant, hver gang en graviditet mislykkes,” fortæller hun.
”Men de depressive symptomer forsvinder også ligeså snart, kvinden er gravid. ”

Lone Schmith er en af de ganske få forskere herhjemme, der har beskæftiget sig med de psykologiske reaktioner på behandlinger af barnløse.

Hun mener ligesom fertilitetslægerne, at den store sorg over ikke at kunne få et barn er en af hovedårsagerne til, at mange bliver stærkt følelsesmæssigt påvirket under et behandlingsforløb. ”Når man finder ud af, at man ikke kan få børn, kommer det oftest som en ubehagelig overraskelse, og man overvældes af en række eksistentielle spørgsmål,” siger hun og uddyber:

”Man konfronteres med nogle helt fundamentale overvejelser, som for eksempel hvad er meningen med livet, hvis jeg ikke kan få børn? Man har pludselig ikke friheden til at bestemme over sit eget liv – og det kan være meget smertefuldt at erkende,” siger hun.

Samtidig sætter mange barnløse spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet og giver udtryk for, at de – ligesom Stine Stensgaard – ikke føler, at de er en ”rigtig kvinde” eller ”en rigtig mand”.
Men Lone Schmith understreger, at behandlingerne ikke kun fører dårlige ting med sig.

”Mange siger, at det styrker deres parforhold at have ”en fælles fjende”. De får talt om, hvad de vil med deres liv, og hvad det betyder for dem at få børn. Det giver et nærvær og en samhørighed, som kan være en stor styrke i deres liv fremover,” siger hun og understreger, at andre oplever det som et stort pres – også for deres samliv – og at dette pres i nogle tilfælde kan ende med at ødelægge forholdet.

Læs også: Depression blandt barnløse i behandling kan forebygges

Stine Stensgaard ville også ønske, at der var mere fokus på de psykiske mén på fertilitetsklinikkerne i Danmark. For hende har fertilitetsbehandlingen fået store mentale konsekvenser.

Depressionen medvirker til, at hun udover at sove utrolig meget også har svært ved at være i store forsamlinger, og så kan hun ikke længere læse bøger eller se en film.

”Min koncentration er blevet meget påvirket. Jeg kan simpelthen ikke bevare mit fokus igennem en hel bog eller film. Derudover har jeg i perioder svært ved at stå op om morgenen, og jeg tænker på behandlingen hele tiden,” siger hun.

”Men selv om det er meget psykisk hårdt for mig at gennemføre behandlingsforløbet, kæmper jeg videre. Drømmen om at få et barn holder mig oppe. Jeg er ikke klar til at opgive den drøm. Ikke endnu.”