Selvransagelse blandt breaking-news-journalister

En lang række medier kunne skrive det samme: Lars Løkke Rasmussen stopper som formand. Sådan gik det som bekendt ikke. Foto: Niels Ahlmann Olsen/Scanpix. Collage: Kim Schou

Løkke går af. Løkke bliver. Løkke forvirrer journalister, der ikke tøver med at spå. Tirsdagens nyhedsdækning vækker selvransagelse dagen derpå

Klokken 12.43 tirsdag blev toppen af Politikens hjemmeside plastret til af et stort, gult banner med overskriften: ”Breaking: Løkke går af i aften.”

Klikkede man sig ind på artiklen, kunne man læse, at ”det vurderer Politikens politiske redaktør Mette Østergaard. Få øjeblikke senere blev det ord, vurderer, ændret til ”erfarer”. Det var – eller blev i hvert fald ganske hurtigt – ganske vist.

Snart kunne en lang række medier skrive det samme; at de havde talt med en eller flere anonyme, men centralt placerede kilder, og de kunne bekræfte: Lars Løkke Rasmussen stopper som formand.

Sådan gik det som bekendt ikke. Dagen derpå var Lars Løkke Rasmussen stadig formand for partiet Venstre.

Måske har kilderne snydt journalisterne, måske har Venstre-formanden skiftet mening i løbet af dagen. Uanset hvad var nyheden ikke sandheden, når alt kom til alt.
 
Journalistisk lektor på Syddansk Universitet, Filip Wallberg, bemærkede på det sociale medie Twitter hen ad aftenen:

”Hvis Løkke ikke går eller bliver væltet i aften vågner mange op med ’erfarer’-tømmermænd i morgen…” 

Det fik han ret i.

Politikens tophistorie på hjemmesiden onsdag morgen lød ”Blev Politiken snydt af Venstre?

Her spørger en Politiken-journalist en anden Politiken-journalist, den politiske redaktør Mette Østergaard:

”Skal Politikens Christiansborg-redaktion i fremtiden lave færre ’erfarer’-historier?”

Redaktøren med gårsdagens nyheds-scoop svarer:

”Vi skal i hvert fald være ekstremt bevidste om, hvornår og hvordan vi bruger anonyme kilder. Og altid være ekstremt bevidste om at afkode deres mulige hensigter, og hvordan forløb kan udvikle sig.”

Også Jyllands-Posten skrev ved 12-tiden, at ”Løkke er færdig som V-formand”. Dagen derpå skrev leder af Jyllands-Postens politiske redaktion Christine Cordsen, at hun ”godt kan forstå, at det ser dumt ud,” og at forløbet "giver al mulig anledning til eftertanke:

"Vi nok alle blev lidt for grebet af stemningen kombineret med en kollektiv fejlvurdering af nogle kilder i Venstre," skrev hun og fortsatte:
 
"Det er dybt pinligt, at vi kom så galt af sted i går. Men derfra og så til at smadre hele den politiske journalistik er der et stykke vej.”

Østergaard og Cordsen var ikke de eneste journalister, der måtte tage solbad i bagklogskabens ransagende lys. Kritikken væltede forudsigeligt nok ud over hele journaliststanden på sociale medier som Facebook og Twitter, men ikke kun fra politikere og forvirrede læsere. Journalist på Danmarks Radio Puk Damsgård spurgte på Twitter

”Hvordan kan danske medier først erfare at Løkke går og så siden at han bliver og kæmper? Hvad er pointen for læserne og seerne?”
 

Politikens egen mellemøstkorrespondent Marcus Rubin skrev:

”Godt gået af Løkke. En fighter der gav hele den danske presse buksevand for åbent tæppe.” 

Og direktør for Kommunikationsbureauet København, Sune Bang, kommenterede

”Pressen skriver konstant om problemet ved at tilliden til Løkke falder. Forståligt. Den er nu lige så lav som tilliden til ...dansk presse.” 

Prisen for tirsdags-scoopet var høj, kunne mange hurtigt blive enige om. Professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard bliver krads i sin blog på Berlingske.

”Tirsdagens drama om Lars Løkke Rasmussens politiske skæbne, den fremtidige ledelse af Venstre og af den borgerlige opposition har krævet sine første ofre: Troværdigheden hos de politiske kommentatorer, specielt Politikens politiske redaktør Mette Østergaard og Fyens Stiftstidendes ditto Elisabeth Svane og deres respektive medier”

Øjvind Hesselager, ansvarshavende redaktør på journalisternes fagblad Journalisten, var tidligt onsdag morgen ude med reprimander og påmindelser:
 
”Nyhedsformidling skal være hurtig og korrekt. Det står i de vejledende regler for god presseskik. I går og i nat var den bare hurtig. Og pinlig,” skrev redaktøren under den bevidst falske overskrift ”Breaking: Redaktører trækker sig!” og fortsatte:

”Kan vi ikke blive enige om, at bare fordi vi kan udkomme, behøver vi ikke at gøre det? Det er lovligt at skubbe eftertanke ind mellem kilden og mediebrugerne. Faktisk er det en del af fagets tradition.”

Susanne Sayers, nyhedsredaktør på Børsen, skrev også på fagbladet Journalistens hjemmeside om det seneste døgns ”opvisning i manglende saglighed,” at pressen udefra må have lignet ”et kobbel hunde, der bare sitrer efter det øjeblik, hvor de slippes løs og kan få lov til at jagte ræven til døde”. 

”Vi blev grebet af vores egen historie og spændingen og glemte at bevare det kølige overblik, sagligheden, sansen for proportioner og væsentlighed,” skrev hun og spurgte sig selv og sine kollegaer i hele mediebranchen:

”Hvem tør lade være med at være en del af nyhedskapløbet? Kan man være et seriøst medie og så ikke dække sådan en begivenhed i væg til væg-format? Hvordan undgår vi, at vi bliver et kobbel hunde i blodrus, når det først går løs? Jeg har ikke svarene, men jeg ved, at det er nu, vi skal tænke over, hvordan vi gør det bedre ved næste store sag.”

Kurt Strand, journalist og mediekommentator, ser lidt anderledes på forløbet. Han understreger, at medierne skal tage de forbehold, der er nødvendige. At journalister skal være ekstra forsigtige i den ”breaking news”-kultur med nyheder 24 timer i døgnet, som er blevet virkeligheden. Men samtidig mener han, at mediernes fejlvurdering i den konkrete sag tirsdag, også handler om arbejdsvilkår:

”Jeg kan ikke sige, hvorfor medierne tog fejl, men det er klart, at når man skal sende i så mange timer, mens et møde står på, så er der risiko for, at man laver fejlvurderinger. Særligt, når man er afhængig af de få kilder, der er. Alternativet er ikke at beskæftige sig med det, indtil mødet er slut. Det ville også være en underlig beslutning. Det er så stor en sag, at medierne må sende den direkte og samtidig gøre det lødigt,” siger Kurt Strand og vurderer, at mediernes dækning af statsministerkandidatens tøjsag overordnet set har været god:

”Når man ser bort fra denne fejlvurdering, så synes jeg, at der har været en afbalanceret dækning,” siger han og slutter:

”At sige, at det hele er mediernes skyld er for meget. Jeg minder om, at de sager, som var afsættet for seneste ugers skriverier, stadigvæk er der.”

Tidslinje: Sådan endte Løkke i skæbnemøde