Løkkesagen: Hvis ikke det kan forklares, kan det ikke forsvares…

Kurt

Kurt Strand sidder i Kristeligt Dagblads Etikpanel og svarer her på spørgsmålet om, hvorvidt medierne har drevet hetz mod Lars Løkke Rasmussen i bilagssagen Scanpix

De seneste dages mediefokus på Venstres 152.000 kroner dyre ekvipering af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen får mange til at spørge, om vi i Danmark går i for små sko (!), når forsider ryddes med nye detaljer om oppositionslederens garderobe? Her giver journalist Kurt Strand sit syn på sagen

I disse dage er debatten om Lars Løkke Rasmussens bilagssag på sit højeste, og flere har beskyldt medierne for at drive hetz mod Venstre-formanden.

Er der noget om snakken? Er medierne gået for langt i sagen, og er denne sag i det hele taget relevant for medierne at tage op, eller er den under bagatelgrænsen, som nogle har hævdet? Det spørgsmål har vi sendt videre til Kurt Strand, som sidder i Kristeligt Dagblads Etikpanel og svarer på spørgsmål om medieetik. 

Her følger svaret fra journalist Kurt Strand:

Spørgsmålet er vanskeligt at besvare entydigt, for selv om der altid er risiko, for at personfikserede sager stjæler fokus fra mere substantielle, er det naturligvis relevant at beskæftige sig med toppolitikernes gøren og laden – ikke mindst når der synes at være åbenlyse modsætninger mellem ord og handling.

I moderne politik har Thulesen, Løkke og Thorning som personer langt større betydning for vælgerne end de programmer, de er valgt på. Det er deres evne til at fremstå som troværdige, handlekraftige og overbevisende, der i sidste ende afgør, om de bliver (gen)valgt eller ej. At de med deres personlighed er altafgørende for deres partiers succes eller fiasko, er de almindeligvis bevidste om helt ud i fingerspidserne, og det er for enhver toppolitiker et selvstændigt mål at undgå ”sager”.

En ofte anvendt test er at diskutere, om en given handling kan tåle at komme på forsiden af Ekstra Bladet. Kan den det, kan den nemlig ikke blot forklares, men også forsvares. Omvendt; kan en handling ikke forklares, kan den heller ikke forsvares.

Hvordan partifunktionærerne i Venstre har håndteret disse egentlig ret enkle regler for politisk kommunikation anno 2014, er fortsat uklart. Men temmelig meget tyder på, at centrale medarbejdere i partihovedkvarteret i Søllerød helt har overset eller fejlvurderet risikoen for, at Lars Løkke Rasmussen igen kunne blive forsidestof. Bortforklaringer i form af beklagelser over, at bilag for tøj, sko og boksershorts er blevet lækket på ulovlig vis, er ikke blot ligegyldige, men også tåbelige. Og helt galt bliver det, når ledende Venstrepolitikere beskylder medierne for at bedrive hetz mod deres formand og statsministerkandidat.

Hvad medierne – og det er i den konkrete sag stort set dem alle – gør, er jo blot at passe deres arbejde og anfægte, at det skulle være nødvendigt at blive klædt på for et beløb, der for de fleste mennesker langt overstiger, hvad de har til forbrug og fornøjelser på et helt år. At det tilmed skete på et tidspunkt, hvor Lars Løkke Rasmussen fik omkring halvanden million kroner om året for at være statsminister, lader sig ikke forklare.

Samme bedømmelse gælder diskussionen om rimeligheden i, at partiet betalte en privat Mallorcarejse. Hvad specifikt rejsen angår, var det i øvrigt påfaldende, at Lars Løkke Rasmussen efter sit møde med Venstres forretningsudvalg tirsdag aften ikke var i stand til at svare klart ja eller nej til, om han havde betalt skat af rejsen. Manglende svar på åbenlyst klare spørgsmål er ikke med til at højne troværdigheden, når de samtidig udstilles foran rullende kameraer. Og uanset om der er brugt offentlig partistøtte, mangler selvangivelse til skattemyndighederne eller er brud på andre formelle regler, er det i sidste ende den moralske bedømmelse, som er afgørende. Hvis ikke den bedømmelse falder ud til Venstreformandens fordel, er det fordi, at hans og partiets handlinger ikke kan forsvares. I hvert fald ikke på en måde, som kan overvise vælgerne.

De seneste meningsmålinger tyder på, at end ikke Venstres egne vælgere er tilfredse med forsøgene på at lukke diskussionen om Lars Løkke Rasmussen. Selv opfordrer han igen og igen til at snakke politik i stedet for tøj, og at vælgerne koncentrerer sig om det mere end nogensinde vigtige valg til Europaparlamentet på søndag. Desværre har den tidligere statsminister kun sig selv, sit parti og sine nærmeste rådgivere at takke for, at det overhovedet er nødvendigt at komme med en sådan opfordring.

Imens kan vælgerne – desværre med god grund – overveje, om der mon er flere bilag i Venstres klædeskabe? Og om tidligere bilagssager, flybilletter på første klasse og tøj i dyre domme faktisk er udtryk for en norm i det tidligere regeringsparti? Hvis medier og journalister passer deres arbejde, vil den kommende tid formentlig skaffe svarene.
 
Har du også spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her