Det er tabubelagt ikke at føle skyld over abort

Et seks uger gammelt foster. Arkivfoto

En amerikansk kvinde, som har fået filmet sin egen abort, har skabt debat om, hvorvidt der i dag findes en forventning om, at kvinder skal føle en vis form skyld ved at få foretaget indgrebet. Også i Danmark er det tabubelagt, hvis kvinder beskriver deres abort som problemfri, siger fagfolk

”Jeg er ikke klar til at få børn. Jeg har lige fået en abort – og jeg har det fint,” siger amerikanske Emily Letts og kigger insisterende ind i kameraet.

I en lidt over tre minutter lang video, hvor Emily Letts viser en sammenklippet version af sin egen abort og fortæller sin historie om, hvorfor hun vælger at gøre som hun gør, har i den seneste uge skabt debat på internettet. Reaktionerne på den har mange steder været stærke og følelsesladede og Emily Letts er blevet betegnet som alt fra ”modig” til ”babymorder”.

Emily Letts fortæller i videoen og i et åbent brev i det amerikanske magasin Cosmopolitan, hvordan hun ønsker at fortælle, at abort ikke nødvendigvis er en traumatisk oplevelse for alle kvinder, men at kvinder, der ønsker abort ofte forventes at beskrive oplevelsen som netop dét.

Se videoen nedenfor

Selvom abortdebatten i Danmark ofte er mindre skarpt optegnet end i USA, så er få foretaget en abort sjældent noget, man råber særlig højt om i dag, lyder det fra Charlotte Wilkens-Jensen, der er ledende overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Hvidovre Hospital:

”Selv i vores ellers meget liberale samfund, hvor alting er til diskussion, og meget er ude i det åbne, så er det at vælge at få foretaget en abort på mange måder stadig svært tabubelagt. Aborten taler man bare ikke rigtig højt om. Måske med sin mor, partner eller de allernærmeste veninder, men ikke bredt og offentligt,” siger hun.

Det genkender man hos Mødrehjælpens Rådgivningslinje, hvor man sidste år rådgav 248 kvinder landet over, der var i tvivl om, hvorvidt de skulle vælge abort eller ej:

”At skulle vælge en abort, er ofte ikke noget, som kvinderne ikke er specielt glade for at fortælle til andre. De er godt klar over, at en reaktion kan være en bebrejdelse af, hvorfor man dog ikke passede bedre på sig selv. Den bebrejdelse kan hos nogen fremkalde en følelse af, at man ikke er et ordentligt og ansvarsfuldt menneske,” siger rådgivningschef Ulla Krogager.
Samtidigt er noget, der ofte går igen hos kvinderne en høj grad af selvbebrejdelse:

”Nogle af de tanker, man ofte møder hos kvinderne, er alle de her overvejelser over, hvorfor man dog ikke passede på sig selv, og hvorfor man havnede i den situation” siger hun.

Denne overvejelse nikker Charlotte Wilken-Jensen genkendende til. Hun oplever ofte i sin praksis, at kvinderne stiller med mange redegørelser for, hvorfor de vælger at få en abort:

”Mange kvinder, som egentlig virker til at have det udmærket med valget om abort, og hvor man kan mærke, at de reelt ikke er i tvivl, virker til at føle, at de på en måde skal retfærdiggøre og forklare deres valg. Også selv om vi som sundhedspersonale er neutrale og ikke tager stilling. De er ofte meget opsatte på at blive bekræftede i, at det altså er nødvendigt og rigtigt at de får aborten. Man har oplevelsen af, at mange er bange for at komme til at fremstå som sløsede eller uansvarlige. Som et dårligt menneske, simpelthen,” siger hun.

Charlotte Wilken-Jensen har derfor meget svært ved at forestille sig, at man ville kunne se en lignende video i Danmark, eller at der vil komme mere offentlighed om denne side af abortspørgsmålet foreløbig:

”Det er jo uhyre få, som stiller sig frem i den offentlige debat og fortæller deres personlige historier om abort. Så længe den fri abort ikke er direkte truet, så kommer vi nok ikke til at høre offentlige historier om abort i Danmark,” siger hun.

Charlotte Wilken-Jensen mener dog samtidigt, at det er helt nødvendigt, at der også sættes fokus på, at abort i nogle tilfælde kan være problematisk:
”Det har bestemt også sine fordele, at man ikke tager alt for letsindigt på spørgsmålet om abort. For ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er det at få foretaget en abort jo noget andet og mere kompliceret end at få fjernet galdesten,” siger hun.

Læge Birgit Petersson, der er lektor og afdelingsleder for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ved Københavns Universitet, mener, at der er sket en udvikling i, hvordan man omtaler abort i de senere år, hvor fronterne flere steder trækkes hårdere op end hidtil:

”Når man ser det, som man kan kalde for skyldskampagner i forhold til abort, som man har set i de senere år i Danmark, hvor der vises meget konfronterende og ofte også meget misvisende billeder af fostre, så bliver der slået på, at det er et liv, som den enkelte kvinde tager. Af det følger så en idé om, at man skal føle sig skyldig over at få foretaget en abort, fordi argumentet er, at man slår ihjel,” siger hun.

Hun mener, at denne slags kampagner er med til at fjerne fokus fra de mere nuancerede etiske problematikker omkring abort og gøre debatten mere firkantet og til et spørgsmål om for og imod liv, på samme vis som man har det det ved den måde, som abortdebatten ofte udspiller sig i USA. Samtidigt kan disse kampagner have mere direkte effekt på den enkelte kvinde:

”At man bliver konfronteret med disse skyldskampagner kan medføre, at nogle kvinder føler, at deres oplevelse, som de måske slet ikke har det dårligt med, også er noget, som de i en vis grad forventes at føle skyld over. Men hvis man ikke oplever skyld, er det jo ofte helt enkelt fordi, at beslutningen var den rigtige,” siger hun.

Hos Retten til Liv, der er en af de mere markante foreninger mod abort i Danmark, betegner landsekretær Ellen Højlund Wibe den amerikanske video som ”grotesk” og ser den som et led i en tendens af modreaktioner på, at der i dag i højere grad end tidligere bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt provokeret abort er acceptabel:

”At nogle forsøger at fremstille abort som noget positivt og ligefrem frigørende, er svært problematisk,” siger hun.

Hun er skeptisk overfor tanken om, at abort for nogle kvinder kan være et skyldfrit eller problemløst valg, både som det fremstilles i videoen og mere generelt i Danmark:

”Jeg tror, at den skyld, som der kan komme efter en abort helt primært kommer fra hjertet og samvittigheden hos den enkelte kvinde, ikke fra forskellige påvirkninger udefra,” siger hun.

Ellen Højlund Wibe vil ikke udelukke, at det at få foretaget en abort for nogle kvinder kan oplevelses som en lettelse, men hun mener, at det drejer sig om et absolut mindretal:

”Samtidigt vil rigtig mange nok opleve, at de her mere negative følelser vil vende tilbage som en boomerang, selvom man ikke har dem i første omgang,” siger hun.

Jacob Birkler er formand for Det Etiske Råd og forfatter til bogen ”Provokeret abort – perspektiver og udfordringer”. Han mener, at det er vigtigt at fastholde, at man i Danmark har en lovgivning, hvor den juridiske ramme ikke kræver, at der skal gives en begrundelse for et ønske om abort:

”Det er afgørende at have in mente, at vi i dag har fri abort, som betyder, at man har ret til provokeret abort uden omsvøb. Det indebærer, at kvinder ikke skal redegøre for, hvorfor de ønsker abort, så længe aborten foretages indenfor den vedtagne abortgrænse. Fra et etisk perspektiv vil det være derfor skævt, hvis man begynder at tilskrive andre, at de burde have det anderledes og føle noget andet, end det, som de gør,” siger han.

OxPUKV-WlKw