Vi omgiver os med overvågning
Overvågningen har taget nye former de seneste år. Det er ikke kun staten, men i høj grad borgerne selv, der overvåger hinanden. Forskere efterlyser mere debat om brug af overvågning
Har lige været til tandlæge. Skynder mig videre med min veninde til Herning Centret efter en ny kjole til koncerten i Aarhus i aften.
Sådan kan en typisk statusopdatering se ud på det sociale medie Facebook. Omkring halvdelen af alle danskere har en profil på et socialt netværk som Facebook, hvorfra de sekund for sekund kan følge med i venners, kollegers og familiemedlemmers liv.
LÆS OGSÅ: Øget overvågning gør os til et anmeldersamfund
De sociale medier er blot et af mange eksempler på, hvordan overvågningen har taget nye former de seneste år og i dag gennemsyrer hele vores samfund, mener Anders Albrechtslund, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og ph.d. i overvågning og etik.
De fleste forbinder overvågning med kameraer og hemmelig spionering, men det er i virkeligheden et meget bredere fænomen, som indgår i hverdagslivet hos os alle, siger han og kalder den nye form for overvågning på de sociale medier for deltagende overvågning.
På Facebook tager man aktivt del i sin egen overvågning modsat den klassiske forestilling om, at man bliver overvåget uden at vide det og bliver sat i en slags offerrolle. I stedet for at ville være i fred for andre mennesker er man nu optaget af selv at have kontrol med overvågningen.
I takt med den teknologiske udvikling har overvågningen udviklet sig til at blive en integreret del af vores liv.
Danmark er blevet et veludviklet overvågningssamfund, og der dukker hele tiden ny teknologi op, som giver nye muligheder for at overvåge, mener Peter Lauritsen, forsker i overvågning ved Aarhus Universitet og leder af Forum for Overvågningsstudier. Vi har ekstremt meget overvågning i forskellige afskygninger. Noget er kontrollerende eller omsorgsfuldt, og andet er underholdende, siger han.
Når kommuner opfordrer borgerne til at holde øje med og melde hinanden, kan det eksempelvis ende med at gøre os mistænksomme over for alt og alle, og så bliver overvågningen kontrollerende. Når ældre demente udstyres med gps og vandrebrikker på landets plejehjem, er der derimod tale om en omsorgsfuld brug af overvågning. I det tilfælde er der en klar gavnlig effekt. Det samme er tilfældet på skolerne, hvor lærere sender smser til forældrene, hvis børnene er fraværende. På den måde kan børnene ifølge Peter Lauritsen blive beskyttet og taget hånd om.
Den underholdende del af overvågningen ser man på Facebook, hvor statusopdateringer kan være morsomme og virke meget uskyldige.
Selvom der altså findes mange nye former for overvågning, breder brugen af de traditionelle videoovervågningskameraer sig stadig.
Det skønnes, at der er installeret omkring 350.000 overvågningskameraer i Danmark, og hvert år kommer der 50.000 nye til. Flere og flere byer rundtom i landet hænger kameraer op for at komme kriminalitet og hærværk til livs.
Det er tankevækkende set i lyset af, at vi tit taler om, at vi ikke vil have engelske tilstande. Kameraer bliver hurtigt en løsning, politikerne tyer til, fordi det er en fristende løsning på et aktuelt problem. Det signalerer handlekraft, men der er ikke noget forskning, der tyder på, at kameraer modvirker vold og kriminalitet, siger Peter Lauritsen.
Han er netop ved at lægge sidste hånd på sin nye bog om overvågning, Big Brother 2.0, som ventes at udkomme til september. Med bogen håber han at skabe en større debat omkring brugen af overvågning.
Hvor danskerne for få år siden var forskrækkede for overvågningskameraer og tanken om kontrol, er der i dag en bred accept af, at overvågning er positivt og skaber tryghed. Ifølge Peter Lauritsen er overvågning dog ikke nogen trylledrik, der kan løse alle problemer, men modsat mener han heller ikke, at det er entydigt negativt. Han savner derimod en større diskussion af, hvor meget overvågning vi vil have, og hvad den skal bruges til.
LÆS OGSÅ: Hjælp politiet med spor
Også Rikke Frank Jørgensen, seniorrådgiver ved Institut for Menneskerettigheder, efterlyser en større diskussion både fra politikernes og befolkningens side.
Jeg savner, at man tør tage debatten om overvågning op, og at man diskuterer, hvordan vi gerne vil, at vores samfund skal være indrettet. Skal det være indrettet med udgangspunkt i kontrol og mistillid eller ansvar og tillid? Man bør kun indføre overvågning, hvor der er en tvingende grund til det, og det er en afvejning, man bør tage, hver gang der dukker nye muligheder for overvågning op, siger hun.
I Danmark er der generelt stor tiltro til statsmagtens brug af overvågning, mens der i Tyskland er en større bevidsthed om de negative følger, som stammer fra DDR-tiden, mener Rikke Frank Jørgensen. Hvis der er diskussioner om privatliv og overvågning i Tyskland, ser man ofte befolkningen gå på gaden for at demonstrere. De stiller flere kritiske spørgsmål og har større skepsis over for staten, hvilket gennemsyrer debatten om overvågning.
Den sunde skepsis så jeg gerne, at flere danskere også havde, siger Rikke Frank Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Demente spores via gps
Jakob Wolf, lektor i teologi ved Københavns Universitet, mener ikke, det er let at opstille et for og imod overvågning, men han er enig i, at der er behov for en større debat.
Det er grundlæggende uetisk at overvåge hinanden. Det blik, man kaster på et menneske med overvågning, er ikke et blik, som tager vare på vedkommende, men det er et blik, som kigger for at se, om man er potentielt kriminel. Og det er en krænkelse. Men det betyder ikke, at vi ikke skal bruge overvågningen. Det vigtige er blot hele tiden at afveje det etiske dilemma i det, siger han.