Hjælpemidler kan forebygge ensomhed hos ældre
Der vil fremover være et stort behov for hjælpemidler til ældre, som også gerne vil bruge dem så længe de er udført i flot design og ikke ligner noget, der stammer fra et sygehus
Med et særligt armbind, der ved hjælp af velcro påføres rundt om underarmen og med en lille krog, der ligger diskret i håndfladen, kan ældre særligt gigtplagede bære rundt på fyldte indkøbsposer og tunge tasker uden at belaste fingrene.
Tau hedder armbindet, som er udviklet af en gruppe på seks ingeniørstuderende under et forløb på første semester på DTU, Danmarks Tekniske Universitet, hvor de studerende skulle udvikle nye hjælpemidler, der kunne gøre det offentlige rum mere tilgængeligt for ældre.
Vi har talt med mere end 50 ældre og opdagede, at flere ældre brugte rollator, fordi de havde behov for hjælp, når de købte ind. Vi tænkte, at det måtte være muligt med et hjælpemiddel, der var mindre indgribende i hverdagen, siger 21-årige Trine Grønborg, der var en del af den gruppe, der udviklede armbindet.
Hun påpeger, at armbindet muligvis kan udskyde behovet for rollator for nogle ældre eller virke som et supplement.
Blandt andre hjælpemidler, som de studerende på første semester på DTU har udviklet, er en stok med indbygget lys, der let kan foldes sammen og medbringes i en taske, samt en særlig rollator-anhænger til biler.
Det er eksempler på nye hjælpemidler, der skal gøre livet bedre for ældre med funktionsnedsættelse. Selvom udviklingen af hjælpemidler har været i gang i årtier rollatoren opstod eksempelvis helt tilbage i 1950erne er der stadig behov for at udvikle nye hjælpemidler, mener Christine E. Swane. Hun er kultursociolog, ph.d. og direktør for Ensomme Gamles Værn og har igennem 25 år beskæftiget sig med forskning og formidling om aldring og alderdom.
LÆS OGSÅ: Seniorer bør forberede sig på livet uden for arbejdsmarkedet
Selvom der i dag er færre år, hvor vi har funktionsnedsættelse og dermed behov for hjælpemidler, vil der i slutningen af de flestes liv være en årrække, hvor de er afhængige af hjælpemidler for at lette hverdagen og eksempelvis bedre kunne gå og høre. Der er snart en million danskere, som er over 65 år, så der er et stort behov for at nytænke og udvikle en bred palet af hjælpemidler, som kan understøtte og inkludere ældre i samfundet, siger Christine Swane.
Brugen af hjælpemidler kan betyde, at ældre forbliver selvstændige i længere tid, fordi de i højere grad kan klare sig selv. Det mindsker ikke bare behovet for dyr offentlig hjælp og pleje, men øger også livskvaliteten for den enkelte. Og så forebygger det ensomhed blandt ældre, påpeger Christine E. Swane.
Hvis ældre forhindres i at færdes uden for deres hjem, har de mindre chance for at vedligeholde deres sociale relationer, og så går det kun ned ad bakke, både fysisk og socialt. Fysisk fordi muskelmassen forfalder, mens de sidder i en stol hjemme i stuen hele dagen, og socialt fordi det mest afgørende her er, at de kan komme uden for hjemmet og besøge venner og deltage i forskellige aktiviteter. Det giver desuden større selvbestemmelse i den enkeltes liv, hvis de ikke er afhængige af handicapkørsel en gang om ugen eller måneden, men derimod selv kan bevæge sig mere frit omkring, siger hun.
Olav Felbo, der er chefkonsulent i Ældre Sagen, som repræsenterer over 600.000 medlemmer, er enig og understreger, at ældres sociale netværk er afgørende for at opretholde livsmodet og have noget at stå op til hver dag.
Derfor kan hjælpemidler være helt centrale for at forebygge ensomhed blandt ældre, og de kan være med til at udskyde tidspunktet, hvor man til sidst giver op over for de kriser og udfordringer, man møder i sin seniortilværelse, siger han og tilføjer, at mange ældre gerne vil bruge hjælpemidler, blot de ikke er alt for synlige og stigmatiserende.
En del af problemet for ældre mennesker er, at de har et stort behov og ønske om at komme ud, men at det for nogle kan være en overvindelse at skulle erkende over for sig selv og omverdenen, at man nu er blevet så svækket, at man er nødt til at gå med stok eller rollator særligt hvis det signaleres på lang afstand og ligner noget, der er taget fra et sygehus. Derfor foretrækker flere ældre hjælpemidler, som ud over funktionalitet er udført i et smart design og virker naturlige og smukke. På den måde er det muligt at opretholde fornemmelsen af at være velfungerende på lige fod med andre mennesker. Det gælder også i hjemmet, som nødigt skal ligne en hel institution med særlige håndtag, hvide gelændere og ramper, siger Olav Felbo.
For Trine Grønborg og hendes medstuderende på DTU var diskretion netop en af overvejelserne bag armbindet. Det skulle kunne bruges ubemærket, skjult under ærmet og i håndfladen. Diskrete hjælpemidler var vigtige for flere af de ældre, de talte med. Gruppen er dog endnu ikke afklaret med hensyn til, om armbindet skal videreudvikles og i produktion.
I princippet vil vi gerne gå videre med Tau. Det er lidt vores baby, men det vil også være tungt og dyrt at producere kommercielt, forklarer Trine Grønborg.