Hjertestartere sætter ældreplejen i et etisk dilemma

Hjerteforeningen arbejder for at udbrede hjertestartere overalt i landet, men spørgsmålet er, om genoplivning i alle tilfælde er godt

Fra Skagen i nord til den lille nordjyske by Dybvad i syd. Siden den 1. april i år har Frederikshavns Kommune udstyret hjemmeplejen med mobile hjertestartere. Hvert år er der godt 50 tilfælde af hjertestop i kommunen, og målet er, at flere nordjyder skal overleve hjertesvigt. 250 kilometer fra Frederikshavn har Esbjerg Kommune besluttet at udstyre samtlige kommunens 21 plejecentre med hjertestartere.

LÆS OGSÅ: Etisk råd peger på dilemma med hjertestartere

Hvert år oplever 3500 danskere at få hjertestop uden for sygehuset, og kun få hundrede overlever. Fra det øjeblik en person falder om med hjertestop, falder chancerne for, at personen overlever med 10 procent for hvert minut, der går, inden hjertet sættes i gang.

I Hjerteforeningen oplyser sundhedschef Charlotte Kira Kimby, at foreningen arbejder på at udbrede hjertestartere overalt i Danmark for at redde liv.

Men det må være op til personalet på et plejehjem at vurdere, om der er faglige begrundelser for, at nogle personer ikke skal genoplives med hjertestarter. Det tager vi ikke stilling til, siger Charlotte Kira Kimby.

I Danmark er der de seneste 10 år sket en fordobling i antallet af patienter, der får ydet livreddende førstehjælp uden for sygehuset, og overlevelsesraten for denne gruppe patienter er vokset fra 4 til 10 procent.

Men den ny teknologi rejser også etiske dilemmaer.

På et sygehus vil genoplivning i de fleste tilfælde foregå efter en lægefaglig vurdering. I ældrecentret er lægen ofte langt væk, og brugen af hjertestarter kræver en hurtig beslutning.

Det Etiske Råd peger i en ny udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling på det problematiske i at genoplive meget skrøbelige ældre mennesker, der måske selv ønsker at afslutte livet. Rådet foreslår derfor, at plejehjemspersonalet får mulighed for at lade være med at bruge hjertestarteren i de tilfælde, hvor den ældre ikke ønsker genoplivning.

Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, har selv besøgt plejehjem og fået henvendelser fra ældre, der var stærkt fortørnede over udsigten til genoplivning efter hjertestop.

Vi bør selvfølgelig ikke stoppe med at genoplive ældre borgere, men vi kan også gå for langt. At genoplive gamle medborgere på plejehjem for enhver pris kan let ende som et ensidigt hensyn udfra en misforstået respekt for borgeren, siger Jacob Birkler.

Enkelte plejehjem har reageret ved at nægte at installere hjertestartere, og Ole Mørk Nielsen, der er landsformand for plejehjemsledernes organisation LederForum, mener grundlæggende ikke, at hjertestartere hører til på et plejehjem.

Som gammel skal man ikke bo på plejehjem og være bekymret for, om nogen kommer farende og ikke vil give én lov til at dø en naturlig død. Det ville være rædselsfuldt, siger Ole Mørk Nielsen.

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er til gengæld ikke i tvivl om, at der er brug for hjertestartere på landets plejehjem.

Selvfølgelig skal der da være hjertestartere på plejehjem af hensyn til personalet, de pårørende og beboerne. Hvis en beboer ikke ønsker genoplivning er det vigtigt, at der bliver talt åbent om det. Man kan forestille sig et livstestamente, og at spørgsmålet tages op, når beboeren flytter ind, siger Bjarne Hastrup, der selv møder mange plejehjemsbeboere, som giver udtryk for, at deres livskvalitet er god.

For nylig besøgte jeg et plejecenter i Odense, hvor en ældre dame stod og lavede gule ærter nøjagtig på samme måde som en af de ansatte. Hun var dement, men hun var i godt humør og havde en god tilværelse.

Kilde: Hjerteforeningen