Demente skal ikke spærres inde

Tæt omsorg og fysisk aktivitet med ture i naturen kan være en mulig løsning for ældre demente, der forlader deres hjem og ikke kan finde tilbage igen. Foto: TRIAS PHILIPPE/PHOTOPQR/LE PROGRES

Der findes ingen god løsning på demente, der går hjemmefra og farer vild, skriver Christine E. Swane. Bedre uddannelse og mere tid for plejepersonalet vil dog være en hjælp

Er det i orden at spærre ældre med Alzheimer eller anden form for demenssygdom inde, hvis de er til skade for sig selv?

Svar fra Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i EGV (Ensomme Gamles Værn) og medlem af ekspertpanelet på etik.dk:

Spørgsmålet om, hvordan man beskytter mennesker med demens, som går udenfor i for lidt tøj, forvilder sig ud i trafikken, bliver borte og i værste fald omkommer i naturen, har ingen definitiv god eller enkel løsning. Det er ubærligt for familien, når det sker og for involverede medarbejdere. Jeg har da også i tidernes morgen interviewet en hjemmehjælper, som låste en aleneboende kvinde inde, indtil hun senere på dagen igen skulle aflægge hende besøg. Hun vidste godt, at det var ulovligt, men ville så gerne passe på den gamle kvinde.

LÆS OGSÅ: Særbehandling af ældre er omvendt aldersdiskrimination

Der er ingen enkel juridisk eller praktisk løsning på dette menneskelige og sociale problem. Offentlighedens fokus rettes mod plejeinstitutioner og deres ansvar. Også før en plejebolig blev defineret som eget hjem, var problemet der. Gennem årene er der taget mange initiativer og udfoldet stor fantasi. Gardiner, to håndtag eller malerier på dørene, store potteplanter osv. for at skærme udgangsdøre. Mange plejehjem låste tidligere dørene, selv om det var ulovligt.

I 2010 blev en længe ventet lov om magtanvendelse vedtaget, der giver mulighed for at ansøge kommunen om tilladelse til at anvende GPS eller lignende, når et menneske med demens ikke selv kan give sit samtykke. Det er således muligt at udstyre demenslidende med en GPS eller chip, så de kan spores, hvis de forvilder sig ud. Det kræver imidlertid, at de har de rigtige sko eller klæder på, og ikke går ud f.eks. i sutsko eller bare fødder.

Overvågning uden accept fra den overvågede er som udgangspunkt ulovligt, med mindre personen falder ind under den nye lovs bestemmelser. Det kræver indsigt og viden at vurdere. Derfor er der, som på hele det plejefaglige område, brug for bedre uddannelse af personale og populært sagt skal der være mere viden og bedre tid til at være sammen med demenslidende. En mulig form for løsning er tæt omsorg og involverende aktiviteter, tilstrækkelig fysisk aktivitet og ture ud i naturen som middel mod kedsomhed, kropslig uro og rastløshed. Det vil afhjælpe problemet hos nogle demenslidende, men ikke alle.

For de få, som af en eller anden grund forvilder sig ud eller har behov for at bevæge sig udenfor uden at kunne tage vare på sig selv eller finde hjem, er der pt. to muligheder. At der altid er en anden kompetent og forstående person til at gå med udenfor eller om nødvendigt at aflede opmærksomheden. En GPS er kun en ekstra sikkerhedsforanstaltning for at øge chancen for, at personen kan findes i tide, hvis uheldet er ude, og personen alligevel farer vild. Den anden mulighed, hvis problemet er meget stort, er at flytte personen til en institution med ret til at låse dørene, det der hedder et gerontopsykiatrisk plejehjem. Den slags er der dog i dag meget få tilbage af, efter at de fleste blev nedlagt i 1980erne.