Fremtiden tilhører den socialt ansvarlige virksomhed

Lise Kingo er kvinden bag den socialt ansvarlige forretningsstrategi, der har gjort Novo Nordisk til en ledestjerne på virksomhedernes stjernehimmel. -- Foto: Leif Tuxen.

Virksomheder, der ser stort på etikken, vil få vanskeligt ved at tiltrække samarbejdspartnere, kunder og dygtige medarbejdere, mener koncerndirektør Lise Kingo fra Novo Nordisk

Det er ikke mange år siden, der blev trukket på smilebåndet ad koncernchef Lise Kingo og hendes idéer om social ansvarlighed og etisk forretningsførelse.

I dag er det Lise Kingo, der smiler. Ikke hovent, ikke bedrevidende, men bare tilfreds. Og Novo Nordisk-direktøren har da heller ikke grund til andet. Fra sin plads på direktionsgangen har hun et panoramisk vue over en virksomhed, der i dag mere end noget andet karakteriseres ved sin socialt ansvarlige profil – og som af netop af den grund ofte fremhæves som den mest beundrede virksomhed i Danmark.

Mere end 5000 virksomheder verden over har ligesom Novo Nordisk skrevet under på den såkaldte "Global Compact"-kontrakt, der forpligter dem til at handle etisk og socialt ansvarligt. Antallet er på en og samme tid indikator for, hvor stor den ansvarlige forretningsfilosofi er blevet, og også for, hvor stort et vækstpotentiale den endnu har, mener Lise Kingo.

– Vi er først nu begyndt at udforske den sociale forretningsstrategis egentlige potentiale. Corporate Social Responsibility eller blot CSR, er blevet betragtet som et risikohåndteringsværktøj, men den er meget mere end det. Den integrerede – eller tredobbelte – bundlinje, der betyder, at man i alle beslutninger forholder sig ansvarligt og afvejer konsekvenser for indtjening, for mennesker og for miljø, gør samtidig, at man tvinges til at tænke nyt, finde nye løsninger og gå nye veje. Det er et innovativt værktøj, der radikalt vil forandre den måde, vi driver forretning på, siger Lise Kingo.

Og så tegner hun et billede af en fremtid, der ved første øjekast ser mere end bare en smule usandsynlig ud. Det er en fremtid, hvor pengestærke virksomheder kaster sig engageret ind i kampen for bedre arbejdsforhold og mindsteløn, hvor selv små forretninger profilerer sig på deres etik, og hvor indædte konkurrenter arbejder sammen til gavn for klima, miljø og mennesker. Lise Kingos fremtidsprofeti lyder for god til at være sand, men udviklingen er allerede i gang.

Novo Nordisk har for eksempel søsat et storstilet program, der skal forsyne sukkersyge børn i verdens fattigste lande med insulin og viden om diabetes. I første omgang er programmet nået ud til børn i Bangladesh, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Guinea, Tanzania og Uganda. Og samarbejdspartneren er ingen anden end medicinalgiganten – og konkurrenten – Roche. Novo Nordisk leverer insulinen. Roche leverer blodsukkermålerne.

– Allerede i dag er man blevet meget mere bevidst om, hvor meget længere man kan nå med et partnerskab – eller co-creation, som det også kaldes. Virksomheder kan meget hver for sig, og har over tid udviklet hver deres ekspertiser. Men i partnerskabet kan der skabes helt nye produkter og muligheder. Derfor vil samarbejdet – selv mellem konkurrerende virksomheder – blive et vigtigt element for de ansvarlige virksomheder i fremtiden, siger Lise Kingo.

Et partnerskab som det nævnte skaber nemlig ikke bare goodwill hos de lokale myndigheder; en goodwill, der gerne skulle komme til udtryk i en loyalitet over for Novo Nordisk og Roche, når landet selv skal købe medicin. De to medicinalgiganters engagement vil også falde i god jord hos deres kunder i andre dele af verden – og ikke mindst hos deres medarbejdere.

Og medarbejderne – eller snarere virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde de bedste af dem – vil blive helt afgørende for udviklingen af de socialt ansvarlige virksomheder. Allerede i dag spiller virksomhedernes etiske profil en stor rolle for den enkeltes engagement og loyalitet. Når Novo Nordisk spørger til medarbejdernes tilfredshed, scorer virksomhedens etiske profil altid højt – både hos cheferne i Bagsværd nord for København og hos fabriksarbejderne i Brasilien.

– Det kommer måske ikke til at ske i det næste tiår, men i løbet af tyve år, vil det være en selvfølge for enhver medarbejder, at den virksomhed, de arbejder for, har en etisk profil og holdninger til en række grundlæggende problemstillinger. Den unge generation er langt mindre autoritetstro end tidligere. De stiller spørgsmål og krav og vil ikke arbejde for en virksomhed, som de ikke kan stå inde for. De skal kunne identificere sig med værdisættet og føle stolthed over virksomhedens projekter. Hvis de ikke kan det, vælger de virksomheden fra, siger Lise Kingo.

Klima og miljø står højt på de socialt ansvarlige virksomheders dagsorden, og de vil fortsat stå stærkt i det næste tiår, selvom de får selskab af en række nye temaer. Det klassiske menneskerettighedsspørgsmål står foran en renæssance. Og ifølge Lise Kingo vil intet selskab kunne sige sig frit for at forholde sig til arbejdsforholdene for mennesker i den fattige del af verden.

– Selv virksomheder, der ikke har deres produktion i lande, hvor der er problemer med menneskerettigheder, må forholde sig til problematikken. Sandsynligheden for, at en virksomhed har leverandører her, er så stor, at ingen kan melde hus forbi, når det gælder menneskers ret til at organisere sig og tjene en anstændig mindsteløn. Derfor vil vi se virksomheder engagere sig i arbejdernes vilkår på en ny måde i de kommende år, siger hun.

Samtidig vil temaerne vand, fattigdom, fødevaresikkerhed, fedme og korruption spille en stadig større rolle. Der vil med andre ord komme fokus på både knaphed og overflod. Og virksomhederne vil forsøge sig med utraditionelle metoder for at gå udfordringerne i møde.

– Jeg tror vi vil se partnerskaber, der skaber nye former for arkitektur og en byplanlægning, der kan imødekomme den voksende fedmeepidemi, og det moderne menneskes behov for motion og bevægelse. I den anden ende af spektret vil man se produkter i andre materialer og i mindre størrelser for at gøre markedet tilgængeligt for mennesker, som har meget få midler til rådighed, siger Lise Kingo.

Den socialt ansvarlige profil har indtil nu været forbeholdt de store toneangivende virksomheder med økonomisk og innovativt overskud. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Også de mellemstore og helt små virksomheder vil i fremtiden nedfælde etiske retningslinjer, købe bæredygtigt ind og engagere sig socialt.

– Ansvarlighed har ingen størrelse; det er et tankesæt, som alle virksomheder kan drage nytte af, og som de med fordel kan begynde at prøve kræfter med allerede nu. Krav om hensyn til miljø, klima og arbejdsforhold vil nemlig også blive rettet mod de små virksomheder fremover, siger Lise Kingo og trækker et eksempel med en mindre vognmandsforretning frem:

– Et taxaselskab vil hurtigt kunne tiltrække sig et stærkt og solidt kunde-netværk, hvis det profilerer sig på et miljøvenligt brændselsforbrug – og for eksempel uddanner chaufførerne i at køre, så brændselsforbruget minimeres mest muligt. Hvis de omvendt forholder sig passivt, risikerer de, at kunderne vælger dem fra. En stor kunde vil kun spørge efter et mere ansvarligt produkt et par gange, før de søger et andet selskab, der kan levere varen, forklarer hun.

Men har virksomhederne det økonomiske og innovative overskud, der skal til, for at skabe den slags forandringer, nu hvor krisen kradser?

– Krisen vil ikke være en anledning til at kaste alle tanker om tredobbelte bundlinjer over bord og fokusere ensidigt på profitten. Tværtimod er krisen en lærestreg, der viser os, at en optimering af profit her og nu ikke kan måle sig med de langsigtede investeringer og det holistiske forretningssyn.

Er der så ingen udfordringer eller faldgruber i fremtiden? Kunne man for eksempel forestille sig, at CSR-filosofien bliver udfordret af en forretningsfilosofi, der går i den stik modsatte retning. Store tendenser har det jo med at møde deres modtendens?

– CSR-filosofien skal helst udfordres hele tiden. Den trives netop bedst, når hensyn til miljø og samfund spilles op mod målet om profit. Man kan sammenligne mekanismen med den kinesiske filosofi om yin og yang, hvor det optimale netop er balancen og ikke en overvægt af det ene frem for det andet. Virksomheder skal ikke udvikle sig til velgørenhedsorganisationer, de skal fortsat tjene penge. Det interessante er bare, at virksomheden kan blive betydeligt bedre til at tjene de penge, når den tænker og agerer ansvarligt, og at den med en voksende indtjening kan udvide sit sociale engagement og arbejde for miljø og klima.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk