Forsikringsselskaber afviser kunder efter selvmordsforsøg

AFSTEMNING Personer, som tidligere har forsøgt selvmord, er dårligere stillet end andre forsikringstagere. Det kan give dem store problemer resten af livet, siger ekspert

Det kan nemt blive en kostbar affære at køre galt i bilen eller komme til skade på rejsen, hvis man tidligere har forsøgt at begå selvmord.

Ifølge landsforeningen Sind, som repræsenterer sindslidende og pårørende, afviser mange forsikringsselskaber nemlig personer, som har forsøgt at tage deres eget liv. Afvisningerne dækker alt fra indbo- og rejseforsikringer til ulykkes- og livsforsikringer, siger Knud Kristensen, formand for Sind.

LÆS OGSÅ: Jeg ville bare sove stille ind

Det gør det svært for dem at leve et almindeligt liv med samme tryghed og muligheder som andre, hvis man for eksempel bliver syg eller får nedsat arbejdsevne. Og ofte kan de ikke rejse ud af landet, med mindre de vil risikere at tage af sted uden dækning og hjemmetransport, hvis de skulle komme til skade, siger han.

Problemet opstår, hvis man havner på skadestuen efter sit selvmordsforsøg. For så bliver det registreret, og det har man pligt til at informere forsikringsselskaberne om i sine helbredsoplysninger, når man skal tegne en forsikring. Og det er i den forbindelse, at man risikerer at blive afvist.

LÆS OGSÅ: Her er selvmord hverdag

I Forbrugerrådet er man imod, at ikke alle kan forsikres på lige fod. Det er med til at underminere grundtankerne bag forsikringsordningen, mener Mads Mølgaard Braüner, der er jurist i Forbrugerrådet.

Det er problematisk, at nogle grupper bliver betegnet som svagere og sorteres fra. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og personens familie. Forsikring bør være en solidarisk ordning, hvor alle støtter fælles for at kunne få individuel hjælp i tilfælde af eksempelvis tyveri, sygdom eller ulykke, siger han.

LÆS OGSÅ: Ingen har ansvaret for hjælp til selvmordstruede unge

Den kritik afviser Anne Seiersen, der er underdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

Det er helt legitimt for forsikringsselskaberne at afvise eller kræve forhøjede præmier eller gøre undtagelser, hvis det efter en konkret vurdering antages, at der er en højere sandsynlighed for, at der skal udbetales erstatning, siger Anne Seiersen.

Hun oplyser, at forsikringsselskaberne normalt kun spørger til helbredsoplysninger, som går 5 til 10 år bagud i tiden. Men er der begrundet mistanke, kan forsikringsselskaberne kræve uddybende oplysninger. Derfor kan et selvmordsforsøg i for eksempel ungdommen gøre det vanskeligt at tegne forsikringer mange år frem.

Hvis forsikringsselskaberne ikke afviser personer med højere erstatningsrisiko, vil det få konsekvenser for alle, siger Anne Seiersen.

Nogen skal jo betale for det. Præmien vil stige for alle kunder, erstatningerne vil generelt blive mindre eller også vil der være flere sygdomme og ulykkestilfælde, som ikke kan dækkes, siger hun.

Men det er ikke rimeligt, at forsikringsselskaberne kan gå tilbage og for eksempel afvise personer, som har forsøgt selvmord for 10, 20 eller 30 år siden, hvis de er velfungerende og raske. Det mener lektor i forsikringsret på Københavns Universitet Ivan Sørensen.

Han mener, at politikerne bør indføre de samme regler som i Sverige og Norge, hvor forsikringsselskaberne har kontraheringspligt det vil sige pligt til at forsikre alle. Vælger forsikringsselskaberne at afvise en kunde, kræver det en legitim og skriftlig begrundelse, som den afviste har mulighed for at gå til domstolene med.

Det vil gøre det sværere for forsikringsselskaberne på forhånd at udelukke visse grupper uden en grundig og legitim vurdering. I Danmark kan Ankenævnet for Forsikring sjældent tage sager op, fordi forsikringsselskaberne ikke har kontraheringspligt og derfor kan afvise kunder på grund af helbredsoplysningerne, siger han.

Mellem 6000 og 12.000 danskere forsøger årligt at begå selvmord.