Etiske regler udfordrer den sunde fornuft

Stadig flere virksomheder og organisationer indfører etiske regelsæt, som ofte indeholder banaliteter for eksempel at man skal behandle kolleger og klienter respektfuldt. De etiske regler risikerer netop at få den stik modsatte effekt, når de træder i stedet for individuel etik og moral, lyder det fra iagttagere

Etiske retningslinjer for Statsautoriserede Fodterapeuter, Etiske Regler for Bedemænd og Regler for Etisk Korrekt anvendelse af Hesten til Ridesport. Det er vanskeligt at finde en branche, virksomhed eller forening, der endnu ikke har opstillet og nedfældet en række etiske regelsæt for god praksis og opførsel indenfor netop deres særlige område.

I løbet af de seneste 10 år er anvendelsen af etiske retningslinjer nemlig steget eksplosivt, lyder det fra en række eksperter, der samtidig peger på, at inflation i etiske regler kan gå hen og få den stik modsatte effekt end tiltænkt, når de sættes i stedet for den enkeltes etik og moral.

De mange etiske retningslinjer udvander ikke bare begrebet, men fratager også den enkelte ansvar. Det bliver reglerne og ikke den enkelte selv, der skal sikre helt almindelig ordentlig opførsel. På den måde løftes etik og ansvarlighed fra individet og over på papiret. Og det kan man jo sige sig selv er uholdbart. Man kan ikke regelsætte sig ud af alle tænkelige udfordringer og dilemmaer. Man bliver altså nødt til at tænke sig om og bruge sin fornuft, siger tidligere professor, dr.phil. Verner C. Petersen med tilknytning til Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet, der er ophavsmand til teorierne om værdibaseret ledelse.

LÆS OGSÅ: Danskerne vender sig imod voksende egoisme

Udbredelsen af regler og reglementer for god opførsel bliver ikke mindre problematisk, når de etiske retningslinjer i stadig stigende grad udgøres af selvfølgeligheder som for eksempel, at man bør behandle kolleger og klienter respektfuldt, føre samtaler i en ordentlig tone og tilstræbe et godt arbejdsmiljø og ligeværd.

Det er jo fuldstændigt platte og intetsigende almindeligheder, lyder det fra Verner C. Petersen, der bakkes op af lektor i anvendt etik ved Aarhus Universitet Morten Dige, som ligeledes peger på, at nedskrevne regler for etik faktisk kan gå hen og føre til decideret uetisk opførsel.

Etiske retningslinjer er blevet så moderne, at de få brancher og virksomheder, der endnu ikke har et sæt, kommer til at fremstå suspekte og mistænkelige. Og det på trods af, at der ofte er tale om meget vage formuleringer og almindeligheder, der lige så godt kunne være varetaget af sund fornuft. Det er i bedste fald fjollet, men i værste fald skadeligt, fordi den enkeltes vilje og mulighed for at handle etisk rigtigt og ansvarsfuldt sættes ud af kraft, siger Morten Dige.

Han er især bekymret for etikken i omsorgsfag, hvor behandlingen af svage eller syge borgere i stigende grad dikteres af regelsæt og detaillovgivning.

LÆS OGSÅ: Etik er ikke noget, vi kan læse os til

Vi har allerede set eksempler på socialsager, der ender helt galt og i voldsomt svigt, men hvor kommuner melder hus forbi, fordi lov og etiske retningslinjer er blevet fulgt til punkt og prikke. Det er den store risiko ved al den regelsætning, at der ikke længere kan placeres et personligt ansvar, og at man ikke længere er personligt forpligtet på at gøre det rigtigste i en given sag, men kun er forpligtet til at følge nogle nedskrevne regler, siger Morten Dige.

Også lektor i moralfilosofi ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen medgiver, at der er gået mode i etikken. Alligevel fremhæver han, at der også er positive sider i tendensen.

Det er klart, at de etiske regler i et vist omfang handler om at sende de rigtige signaler og gøre sig mindre sårbar over for kritik. Men det kan også være sundt og meget fornuftigt at stille skarpt på og definere de værdier, vi gerne vil have karakteriserer den branche eller den virksomhed, vi er i, siger Thomas Søbirk Petersen og fortsætter:

Det er især en aktuel øvelse i en tid, hvor alt går betydeligt hurtigere, og vi forventes at effektivisere og maksimere konstant. Her er det faktisk ganske fornuftigt at stoppe op og give tidtil at tænke over, hvad det egentlig er for en omgangs-tone og habitus, vi ønsker os, siger Thomas Søbirk Petersen.