Den svære etik

"Etikbølgen har efterhånden skvulpet frem og tilbage i en snes år, og meningen er jo god nok: Hvem kan være imod, at virksomheder forsøger at producere miljømæssigt forsvarligt, forsøger at tage sociale hensyn til medarbejderne og forsøger at undgå børnearbejde eller overtrædelse af menneskerettighederne?" skriver Henrik Hoffmann-Hansen Foto: Kennet Havgaard.

Ordet er en kliche, men fint at virksomheder vil være etiske

Det lyder jo godt, at danske virksomheder vil være mere etiske, som vi skriver i dagens avis. Helt nyt er det dog ikke. Etikbølgen har efterhånden skvulpet frem og tilbage i en snes år, og meningen er jo god nok: Hvem kan være imod, at virksomheder forsøger at producere miljømæssigt forsvarligt, forsøger at tage sociale hensyn til medarbejderne og forsøger at undgå børnearbejde eller overtrædelse af menneskerettighederne?

Eller mere direkte: Hvilken virksomhed vil i dag være uetisk? Ordene moral og etik er desværre blevet så klichefyldte, at både virksomheder og konsulenter burde indføre det som dogmeregel for sig selv, at de ikke må bruge netop de to ord. Uden at de derfor opgiver selve begrebet. Konflikten mellem de stadige krav om øget indtjening og de blødere hensyn til for eksempel menneskerettigheder og miljø er nemlig reel nok.

Ind i mellem er der også herhjemme gjort forsøg på at gøre virksomhedsetik til en folkesag. Der har været etiske investeringsforeninger, som ikke ville investere i våben- eller tobaksvirksomheder, der har været forsøg med almennyttig bankvirksomhed og forsøg med at indføre såkaldte etiske regnskaber. Intet af det er dog for alvor slået igennem i Danmark – i modsætning til situationen i eksempelvis Sverige, hvor etiske investeringer har vundet større fodfæste. Det kan man tolke kulturelt, som at vi danskere vil have lov til at ryge og drikke i fred, og at vi ikke tror på "den politiske forbruger" som en mulighed for at ændre verdens gang. Nogle vil måske endda se det som udtryk for luthersk tænkning i dansk aftapning, nemlig at ingen "paver" skal bestemme, hvad der er etisk rigtigt og forkert.

I lige fortsættelse af den logik kan man også finde det nedslående argument om, at "syndige" investeringer i våben, alkohol og tobak giver meget bedre afkast end investeringer i et bedre miljø. Men bortset fra, at det ikke altid er rigtigt, så er pointen jo netop, at det ikke rækker bare at se på, hvad der kan betale sig her og nu. Det handler også om det lange perspektiv. På miljø- og råstofområdet skal man ikke have gået mange år i skole for at vide, at vores nuværende rovdrift på jordkloden er fuldstændig uholdbar. Udbredes Vestens nuværende forbrug og levestandard til den øvrige verden, vil undergrunden i løbet af få årtier være støvsuget for en lang række værdifulde råstoffer, ikke kun olie. Atmosfæren og vandet vil være voldsomt meget mere forurenet, og måske vil vi ligefrem få ødelæggende klimakatastrofer.

I lyset af den slags udfordringer er både samfundet, virksomhederne og det enkelte menneske nødt til at tænke – undskyld – etisk. Så fint, at de største virksomheder vil sætte fokus netop på etikken. Det bør alle andre også gøre.

hhh