Den amerikanske fængselsindustri tjener millioner på ulovlig indvandring

Fængselsfirmaet The GEO Group har fokus på illegal indvandring og havde i 2000 en indtjening på 95 millioner, hvilket steg til 470 millioner kroner i 2011. Foto: .

Halvdelen af de varetægtsfængslede ulovlige indvandrere i USA bliver tilbageholdt i privatejede fængsler, som tjener på stramninger i indvandrerlovene

Godt halvdelen af de varetægtsfængslede ulovlige indvandrere i USA overnatter i fængselssenge, som er ejet af private firmaer. Det koster i gennemsnit staten 1000 kroner hver nat pr. fange at sove bag lås og slå.

Årligt overnatter omtrent 400.000 ulovlige indvandrere i private fængselsceller. Fængselsfirmaerne tjener derfor gode penge på love, der strammer lovgivningen omkring illegal indvandring.

LÆS OGSÅ: Ulovlig indvandring deler USA

Nyhedsbureauet Associa-ted Press har undersøgt fængselsindustriens regnskaber og politiske forhold, som viser, at USAs to største fængselsfirmaer har oplevet massiv vækst gennem de seneste 10 år især grundet strammere indvandrerlove.

Corrections Corporation of America, et af de tre fængselsfirmaer, var tæt på fallittens rand i 2000. Sidste år havde firmaet et overskud på 975 millioner kroner. 43 procent af dets kontrakter er baseret på varetægtsfængsling af illegale indvandrere. The GEO Group, et andet fængselsfirma med fokus på illegal indvandring, havde en indtjening på 95 millioner kroner i 2000, hvilket steg til 470 millioner kroner i 2011.

Samtidig fremgår det af undersøgelserne, at de tre fængselsfirmaer sammenlagt har brugt 270 millioner kroner på lobbyisme siden 2000. Pengene er blandt andet blevet brugt på kampagnedonationer til det republikanske parti i delstaten Arizona, hvor der er flest illegale indvandrere og særligt strenge regler om samme. Arizona har blandt andet vedtaget en lov, som pålægger politiet at undersøge, at alle, der mistænkes for enhver form for kriminalitet, kan dokumentere deres opholdstilladelse. Det har fået amerikanske ngoer og menneskerettighedsforkæmpere til at spekulere på, om firmaerne har indflydelse på amerikanske lovgivere.

Ole Ingstrup, der er tidligere direktør for Canadas kriminalforsorg og formand for den retspolitiske tænketank Forsete, har selv stiftet bekendtskab med den amerikanske fængselsindustri i forbindelse med sit tidligere arbejde. Han siger, at fængselsindustrien kløgtigt imødekom et amerikansk behov.

Firmaerne begyndte at bygge fængsler, fordi fangebefolkningen i USA har undergået en voldsom stigning. USA er et liberalistisk land, hvor den fremherskende tanke er, at den private sektor kan varetage den offentlige sektors opgaver bedre. Jeg har svært ved at forstå, hvordan privat fængselsdrift, inklusive ansættelse, sikkerhed, socialrådgivning, ledelse, mad og sygepleje kan gøres billigere og med fordel. Der er kun to måder, fængselsdrift kan gøres billigere på. Man kan give personale mindre i løn eller sørge for, at fængslerne er så fyldt med fanger som overhovedet muligt. Hver enkelt fange giver jo indtjening, siger Ingstrup.

Men de private fængsler er ikke billigere end de statsstyrede, viser Associated Press opgørelser. Alligevel får de private fængsler lov til at varetage fanger i stigende grad. Det er der ifølge Ingstrup en meget simpel forklaring på:

Når man først har dette foretagende kørende, er det svært at lave om. Det, de amerikanske fængselsvirksomheder i sin tid gjorde, var, at de byggede fængsler og ansatte personale og administration. Og så sagde de private fængsler til de enkelte stater og den føderale regering, at de kunne leje sig ind hos dem. Dermed undgik staterne etableringsudgifter. I starten var det billigere, men så stiger priserne, og til sidst er der ikke et alternativ.

Ole Ingstrup pointerer, at man med fordel kan benytte sig af privat arbejdskraft, når man driver et fængsel. I Canada brugte han private virksomheder, da fængslerne skulle udbygges, repareres eller lignende. Ole Ingstrup opponerer dog mod særlige aspekter af den amerikanske fængselsindustri.

Min personlige holdning er, at den mest ekstreme magtanvendelse i samfundet, at frihedsberøve folk, bør være en handling, staten har fuldt ansvar for. Hvis det offentlige driver et fængsel, bliver flest mulige midler anvendt i retning af at løse fængselsopgaver uden hensyn til aktionærerne. Hvis man sammenligner det med den private sektor, vil den være interesseret i, at der er flest mulige fanger i et land.

Der er et meget alvorligt problem, hvis mennesker er økonomisk interesserede i, at fangebefolkningen stiger. Der er næppe tvivl om, at en vis form for lobbyvirksomhed finder sted. Det er en helt naturlig del af at drive en virksomhed, men vores interesse som samfund er, at fangerne ikke kommer igen.