Cambodjas børn har ikke råd til privatliv

Skudattentatet mod konseilspræsident Estrup den 21. oktober 1885 illustrerede, hvor dyb samfundskløften i Danmark var på det tidspunkt. –

På børnehjemmet Acodo i Cambodja kan vestlige turister købe sig til et par timers leg og kreativ udfoldelse med forældreløse børn i alderen 3 til 10 år. Børnehjemmets ledelse er ikke blind for den etiske problemstilling, men der er ikke råd til andet i et af verdens fattigste lande

Børnehjemmet Acodo ligger i den ludfattige Siem Reap-provins, mindre end et par kilometers kørsel fra Cambodjas suverænt største turristattraktion, Angkor Wat. Det ældgamle tempelkompleks tiltrækker hvert år flere millioner turister, og nogle af dem vælger også at lægge vejen forbi det lille børnehjem i udkanten af Siem Reap by.

På børnehjemmet kan turisterne, der typisk kommer fra USA og Vesteuropa heriblandt Danmark købe sig til forskellige former for samvær med et eller flere af hjemmets i alt 49 forældreløse børn. For eksempel undervise en klasse i engelsk eller matematik, deltage i traditionelle cambodjanske børnelege eller hengive sig til mere rolige aktiviteter som at male et farverigt billede i selskab med et enkelt barn eller to.

Der er klare børnestemmer i baggrunden, da Kristeligt Dagblad kommer igennem til børnehjemmets assisterende direktør, Veasna Long, og han forklarer, at børnene netop er ved at synge farvel til en gruppe amerikanere, der har tilbragt det meste af dagen på hjemmet. Nu skal amerikanerne videre på deres rundtur. Børnene har leveret. Og donationen er løbet ind på kontoen.

LÆS OGSÅ: Klap et barn: Danske turister tager på børnehjems-safari

Veasna Long ved godt, at børnehjemmets turistprogram kan lyde som kold og kalkulerende forretning, og er ikke blind for den etiske problemstilling, som udlejning af forældreløse børn nødvendigvis må rejse. Men børn i Cambodja har ikke råd til den slags luksus, som privatliv er gjort af. I hvert fald ikke børnene på Acodo, der enten er fundet på gaden eller afleveret af desperate forældre, der ikke magter at brødføde dem.

Vi ved godt, at nogle synes, vi udstiller børnene. Men hverken vi eller børnene har egentlig et valg. Acodo drives udelukkende for donationer og sponsorater. Hvis vi skal blive ved med at tage børn ind og sørge for en tryg og kærlig base med mad, tøj og skolegang, så bliver vi nødt til fortsat at rejse penge, siger Veasna Long.

Og inden for de rammer har børnehjemmets ledelse så opstillet en række regler, der skal sikre hjemmets børn bedst muligt. Især de kindkyssende franskmænd har svært ved at lade være med at kysse hjemmets beboere; derfor instrueres alle besøgende nu i, at de ikke må kysse, kramme eller løfte på børnene. Kun give hånd. Og selvom turisterne gerne må tage billeder af børnene, så må de ikke fotografere i sovesale eller på badeværelser. Gaver og slik må gerne medbringes, men ikke gives direkte til børnene. Fordelingen tager de ansatte sig af for at sikre, at det ikke kun er de yngste og de kønneste, der får noget.

Det er svært ikke at synes, at det lyder lidt som et reglement i en zoologisk have, hvor man heller ikke må fodre eller røre, men kun kigge.

LÆS OGSÅ: Det gør en forskel, at det er små brune børn, vi kigger på, og ikke små lyserøde børn

Så galt er det dog ikke, forsikrer Veasna Long, der understreger, at turisternes besøg ikke kun er nysgerrig voyeurisme, men også har uddannelsesmæssig værdi for børnene på Acodo.

Normale cambodjanske børn er sky og generte, men vores børn har selvtillid og tør møde fremmede. Det har de lært, og det tror vi på ruster dem til fremtiden. Mange børnehjemsbørn er helt isolerede; det giver dem ikke mange forudsætninger for at fungere ude i virkeligheden. Vi føler os overbeviste om, at dette er den bedste løsning, og at vi giver vores børn en tryg og god base, siger Veasna Long.

Børnehjemmets ansatte forbereder børnene på, hvilke turister der kommer på besøg, og hvad børnene skal lave sammen med dem. I næste uge kommer en stor gruppe fra Singapore. De skal ikke være der mere end et par timer, men det er et stramt program, hvor turisterne både skal have en guidet tur på børnehjemmet og se børnene opføre et traditionelt cambodjansk syngespil.

Vi sørger for, at børnene ved, hvad der skal ske, og hvem der kommer. De må ikke føle sig bange eller utrygge. Det er bedre, når de er klar og føler sig stærke og fulde af selvtillid, siger Veasna Long.

Børnene på Acodo er mellem 3 og 19 år gamle, men det er primært børn i alderen 3 til 10 år, der er sammen med turisterne. Børnehjemmet er det eneste, de har, og de færdigheder og den skolegang, de får på Acodo, er afgørende for, hvordan de kommer til at klare sig.

Det er de vilkår, de børn har fået. Vi prøver at få det bedste ud af det, siger Veasna Long.