10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning

Kort introduktion til kunstig befrugtning. Foto: Kiyoshi Takahase Segundo/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Kunstig befrugtning kort fortalt

1. Hvad er kunstig befrugtning?
Kunstig befrugtning er enhver form for befrugtning, som ikke sker ved samleje. Reagensglasbehandling og insemination er begge former for kunstig befrugtning, som altså har til formål at bekæmpe barnløshed. Assisteret reproduktion er endnu en betegnelse for fænomenet. I Danmark er cirka fem procent af alle nyfødte reagensglasbørn.

2. De etiske dilemmaer
Kunstig befrugtning har gjort det muligt at bestemme over liv. Det skaber en række etiske spørgsmål, for hvilke grænser bør man sætte, og hvilke muligheder bør man skabe. Skal sæddonoren være kendt eller anonym? I hvilket omfang skal forældrene kunne designe deres eget barn? Skal det være gratis? Bør der være en aldersgrænse? Hvor mange børn lave ved kunstig befrugtning?

SE VIDEO: Formanden for Det Etiske Råd introducerer kunstig befrugtning

3. Historien bag
Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, kom til verden i Storbritannien i 1978. Seks år efter blev det første danske barn født ved kunstig befrugtning. Den store debat, der opstod med reagensglasmetoden, førte i 1987 til, at Det Etisk Råd blev oprettet for at rådgive Folketinget og skabe debat i befolkningen. Reagensglasmetoden sikrede opfinderen Robert Edwards fra Cambridge University nobelprisen i medicin i 2010.

4. Hvad er en reagensglasbehandling?
Ved en reagensglasbehandling, også kaldet IVF, blander man sæd og æg i et reagensglas. Efter et par døgn, når de befrugtede æg har delt sig nogle gange og består af 2-8 celler, indfører man et eller flere æg i livmoderen.

5. Hvad er insemination?
Ved en insemination foregår befrugtningen i selve livmoderen. Kvindens ægmodning stimuleres med hormonbehandling, så der løsnes mere end et æg. Når ægløsningen sker, fører lægen sædceller op øverst i livmoderen og forkorter dermed sædcellernes vej ud i æggelederne, hvor befrugtningen skal finde sted.

6. Kunstig befrugtning skaber ofte tvillinger
På et tidspunkt resulterede 27 procent af de fødsler, der opstod efter kunstig befrugtning i flere børn. Tallet er faldende, men mange kunstige befrugtninger har skabt tvillinger. Årsagen er, at man ved reagensglasbehandling tidligere lagde flere æg i livmoderen for at øge chancen for graviditet. I dag lægger man som regel maksimum to æg i livmoderen.

7. Lovgivning
I 1997 blev der fastlagt en lov om kunstig befrugtning. Den har ændret sig siden. Dengang skulle enten ægget eller sædcellen stamme fra parret. Kvinde skulle desuden være gift eller leve i et ægteskabeligt forhold. Enlige og lesbiske måtte derfor ikke insemineres. Fra 2007 har læger fået tilladelse til at behandle enlige og lesbiske. Grænsen for opbevaring af nedfrosne befrugtede æg er samtidig ændret fra to år til fem år.

8. Kan man designe sine reagensglasbørn?
Selvom nogen egenskaber kan vælges, så som køn, må man ikke. Der må i det hele taget kun foretages en genetisk undersøgelse af de æg, der kunstigt skal befrugtes, hvis der er en øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.

9. Aldersgrænse
Aldersgrænsen for kunstig befrugtning er 45 år. Kvinden kan derfor senest blive kunstig befrugtet ni måneder før sin 45 års fødselsdag. I andre lande, for eksempel England, er der ingen aldersgrænse. Danskere over 45 år kan derfor rejse til udlandet og få foretaget behandlingen.

10. Brugerbetaling
I januar 2011 blev der indført brugerbetaling på kunstig befrugtning. Det vakte stor debat, især fordi Danmark er et af de lande i verden, hvor kunstig befrugtning bidrager mest til at opretholde fødselstallet.