Nyhedsanalyse

Lovforslag udstiller USA's abort-ambivalens

"Ni delstater og forbundshoved-staden Washington har slet ikke sat en nedre grænse, hvilket i princippet betyder, at en gravid kvinde her kan vælge at få en abort helt frem til den dag, hvor hun skal føde," skriver Kristeligt Dagblads korrespondent i USA om landets abortambivalens. Foto: stock.xpert

Lovforslag om nedsættelse af abortgrænsen bliver næppe en realitet, men puster nyt liv i kompliceret amerikansk abortdebat op til næste års præsidentvalg

USA er et af blot syv lande i verden, hvor kvinder har ret til at afbryde et svangerskab efter den 20. graviditetsuge. Det er moralsk forkert, mener republikanske kongrespolitikere, der med et nyt lovforslag vil sænke abortgrænsen i USA fra 24. til 20. uge.

Repræsentanternes Hus vedtog i sidste uge lovforslaget, der nu skal igennem Senatet, hvor det ventes nedstemt. Præsident Barack Obama har allerede bekendtgjort, at han i tilfælde af et ”ja” til forslaget vil bruge sin vetoret til at forhindre det i at blive til lov. Ikke desto mindre har lovforslaget formået at fyre op under den amerikanske abortdebat, netop som kandidater fra begge partier er begyndt kapløbet om præsidentposten, som der er valg til i november 2016.

Lovforslaget er baseret på en ikke videnskabeligt bevist teori om, at fostre kan føle smerte fra 20. uge, og den indeholder begrænsede undtagelser for voldtægtsofre og for mindreårige incestofre. Alle republikanske præsidentkandidater støtter forslaget, mens det fordømmes af den demokratiske frontløber, Hillary Clinton. Ved det seneste præsident- og kongresvalg i 2012 følte mange midtervælgere, at Republikanerne førte en ”krig mod kvinder”, og det kom Demokraterne til gode.

Også fløjene i USA's abortkamp gør lovforslaget til genstand for et nyt slag på deres evige krigsskueplads. Aborttilhængere, den såkaldte pro-valg-fløj, advarer om, at det krænker kvinders rettigheder, mens modstanderne, den såkaldte pro-liv-fløj, betragter forslaget som en moralsk vindersag.

Den polariserede debat slører imidlertid for den kendsgerning, at amerikanernes synspunkter om abort er langt mindre kategoriske.

Ifølge en nylig undersøgelse fra opinionscentret Pew Research Center identificerer to tredjedele af alle amerikanere sig på en og samme gang som både ”pro-valg” og ”pro-liv”, og selv blandt gruppen af hvide evangelikale støtter næsten en tredjedel adgangen til lovlig abort. Denne ambivalens er i store træk rodfæstet i forsøget på at have en balancegang mellem frihedsidealer og etik og i et ønske om at undgå at kriminalisere indgrebet og øge efterspørgslen på ulovlige abortmidler.

Det republikanske lovforslag kaster også lys på et aspekt af den amerikanske abortdebat, som ofte overses af europæere.

I USA har højesteret sat den nedre grænse for, hvornår delstaterne må forbyde abort, til 24. svangerskabsuge. Dermed er den forfatningssikrede amerikanske abortret langt mere vidtrækkende end i de fleste øvrige vestlige lande, herunder i Danmark, hvor det er vanskeligt for en gravid kvinde at få tilladelse til en selvvalgt abort efter 12. uge.

Ni delstater og forbundshoved-staden Washington har slet ikke sat en nedre grænse, hvilket i princippet betyder, at en gravid kvinde her kan vælge at få en abort helt frem til den dag, hvor hun skal føde - hvis hun ellers kan få en læge til at foretage indgrebet.

Modstanderne af en ny abortgrænse i USA påpeger, at republikanske lokalpolitikere siden 2010 i al væsentlighed har udvandet abortretten med hundredvis af nye begrænsninger i socialt konservative delstater. Mange af disse begrænsninger gør det vanskeligt for især mindrebemidlede kvinder at afbryde svangerskabet tidligt i graviditeten, og derfor, lyder argumentet, vil en nedsættelse af abortgrænsen skade sårbare grupper.

Den amerikanske abortdebat er sandet til i dobbelttydigheder og selvmodsigelser. Men begge po-litiske partier profiterer fra hårdknuden, og abortslagsmålet vil derfor fortsætte i 2016 og årene fremover.