Hvad er vigtigst: Forskning i demens eller dyrevelfærd?

Skal vi blive klogere på menneskehjernens aktiviteter og sygdomme såsom Parkinsons, kræver det forsøg på dyr. Foto: Scanpix

Dødstrusler og blødende dyr har bragt sindene i kog i Tyskland, hvor en hjerneforsker har følt sig tvunget til at opgive at lave forsøg på menneskeaber

I Tyskland har en anerkendt forsker følt sig presset til at droppe dyreforsøg med menneskeaber efter at være blevet udsat for en voldsom hetz og flere dødstrusler. Sagen har pustet nyt liv i en tysk debat om, hvorvidt dyreforsøg helt skal forbydes.

Den græske hjerneforsker Nikos Logothetis, der ved Max Planck-instituttet i universitetsbyen Tübingen forsker i blandt andet demens og skizofreni, vil fremover kun vil lave dyreforsøg på gnavere som rotter, mus og hamstere.

Hetzen mod Nikos Logothetis begyndte tidligere på året, efter at flere medier bragte billeder af instituttets forsøgsdyr, som en dyreaktivist havde optaget med skjult kamera. Det vakte især harme, at tv-billeder viser blødende og tilsyneladende lidende primater, der havde fået fastmonteret cementklodser i deres kranier. Billederne har været medvirkende til, at tysk politi har indledt en efterforskning af, om instituttet kan tiltales for dyrplageri.

Ikke overraskende har det vakt jubel blandt dyrevenner, at Nikos Logothetis indstiller forsøgene med primater i sin hjerneforskning. Mange håber, at det kan være første skridt på vejen til helt at forbyde alle former for dyreforsøg i EU's største land. Således også organisationen Stop Vivisektion, der forsøger at få indført et generelt forbud mod dyreforsøg på europæisk plan.

”Naturligvis er det forkert at true et menneske med vold eller død, men på den anden side er det også forståeligt, at folk er oprørte, når de ser blødende og lidende dyr. Vi mener, at dyreforsøg er overflødige, og at lægerne kan gennemføre deres forskning uden at mishandle dyr på den måde,” siger den tyske ingeniør Hans Speidel, der har deltaget i flere af Stop Vivisektions demonstrationer i Bruxelles.

De Grønne er kendt som det tyske parti, der engagerer sig i dyrs rettigheder, men i denne sag tager flere førende grønne politikere forskernes parti. Tübingens grønne borgmester, Boris Palmer, er forarget over, at en forsker, som hører til verdenseliten på sit felt, føler sig nødsaget til at opgive en væsentlig del af sit arbejde.

”Det er forkasteligt, at nogle tyskere går så langt, at de vil true andre mennesker for at beskytte dyr. Der er med sikkerhed begået fejl på instituttet, og de skal korrigeres, men det berettiger ikke til helt at holde op med en forskning, som er meget vigtig for mange syge mennesker. Forskere bruger ikke forsøgsdyr, fordi de er onde, men fordi de vil helbrede sygdomme som Parkinsons,” siger han.

Hans Speidel kritiserer dog, at mange dyreforsøg finder sted forgæves.

”Når forskerne indleder et forsøg med dyr, ved de ofte slet ikke, om de vil nå frem til et brugbart resultat, og det betyder, at dyr i en række tilfælde lider helt uden grund,” siger han.

Der har været flere demonstrationer i Tübingen imod dyreforsøgene på instituttet, og mange dyreværnsorganisationer forlanger nu, at forskerne i det mindste stopper med at bruge større dyr som primater og fremover kun laver forsøg med gnavere.

Hertil siger præsidenten for Max-Planck-instituttet, Martin Stratmann, til avisen Süddeutsche Zeitung:

”Lægevidenskaben bruger jo allerede mus og rotter overalt i forskningen, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, men netop forskning i hjernens aktiviteter er så kompleks, at forskerne har brug for dyr med en hjerne, der ligner menneskers så meget som muligt. De fleste gnavere har slet ikke udviklet de nødvendige strukturer i hjernen til, at man kan forske i helbredelse af sygdomme som for eksempel Parkinsons.