Dyb bedøvelse af patienter splitter Frankrig

Ny lov, der skulle samle Frankrig om en bedre behandling af døende patienter, er blevet til et slagsmål mellem tilhængere og modstandere af dødshjælp

I princippet er det ikke aktiv dødshjælp, som det franske parlament i dag stemmer om.

”Lov om livets afslutning” nævner hverken dødshjælp eller hjælp til selvmord med et eneste ord. Alligevel er debatten blevet til en kamp mellem tilhængere og modstandere af dødshjælp, der hver især mobiliserede deres tilhængere forskellige steder i den franske hovedstad, Paris, da debatten åbnede i går eftermiddag.

”Alle har ret til en død i værdighed og fred,” fastslår lovforslaget, der åbner for dyb og varig bedøvelse (sedering) af uhelbredeligt syge patienter, der befinder sig på terminalstadiet. Andre af de i alt 14 paragraffer understreger retten til smertebehandling. Samtidig skærpes lægernes pligt til at respektere patienternes ønsker om indstilling af behandling eller smertelindring, herunder i form af et livstestamente.

For tilhængere af aktiv dødshjælp er loven hyklerisk, som det udtrykkes af organisationen Retten til en Værdig Død, fordi den tillader dyb sedering, men ikke at afslutte livet. For modstandere er muligheden for at ordinere varig bedøvelse af en patient en glidebane og et skalkeskjul for dødshjælp.

Frankrigs katolske kirke ad-varede allerede i januar om risikoen for, at lovforslaget åbner for en ny ret til dyb sedering, der fremskynder døden.

I mandags offentliggjorde fem religiøse ledere, der repræsenterer de franske katolikker, protestanter, muslimer, jøder og ortodokse en fælles appel i dagbladet Le Monde, hvor de advarer mod loven. Den indeholder, skriver de, en ”fristelse til at afslutte livet, uden at indrømme det, ved at misbruge bedøvelse.”

Frankrig har diskuteret dødshjælp og behandlingen af døende, lige siden den såkaldte Leonetti-lov i 2005 indførte muligheden for at indstille behandling og ”lade folk dø”, som det er blevet formuleret. Men det løser langtfra alle situationer, og en lov om ”en værdig afslutning på livet” var et af præsident Francois Hollandes valgløfter. Men han ønskede et lovforslag, der kunne få meget bred politisk opbakning.

Forslaget er udarbejdet af to repræsentanter for henholdsvis Socialistpartiet og gaullistpartiet. Og forslaget er i teorien sikret et flertal af både socialister og gaullister.

120 medlemmer af Socialistpartiet står imidlertid bag et ændringsforslag, der legaliserer aktiv dødshjælp. Og en anden gruppe af gaullister har fremsat ikke færre end 1000 ændringsforslag, der skal sikre, at den dybe bedøvelse ikke misbruges til aktiv dødshjælp.

For en række lægeetiske specialister er den store etiske udfordring ikke, hvorvidt dyb bedøvelse er en form for dødshjælp eller ej, men at der er mangel på palliative tilbud til døende.

”Den virkelige skandale er den fuldstændig uacceptable situation, der bliver det store flertal af vore medborgere til del i deres livs sidste fase,” skriver for eksempel Det Nationale Etiske Råd i en rapport fra oktober sidste år.

”Det bør ikke blive sådan,” påpeger Damien Le Guay, filosof og tilknyttet de parisiske hospitalers etikenhed, ”at manglen på palliativ behandling fører til, at folk foretrækker at gøre en ende på deres liv. ”

I Danmark er dyb sedering lovligt, og det er efter Ole Hartlings opfattelse ikke spor uetisk. Ole Hartling er ledende overlæge i nuklearmedicin ved Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd:

”I Danmark kender vi også den form for lindring. Vi kalder det terminal palliation eller terminal sedering. Det er yderst sjældent, at der er behov for at gøre det på den måde, men vi ville ikke behøve en lovændring, for muligheden rummes i forvejen i lovgivningen om lindrende behandling,” fastslog han i januar over for Kristeligt Dagblad.

Terminal sedering bruges herhjemme i de sjældne tilfælde, hvor man ønsker at fritage en døende patient for at være i konstant bevidsthed om sin situation. Man kan skrue op og ned for medicinen, så patienten kan modtage korte besøg fra sine kære, men altså ikke behøver at være bevidst om sin sygdom 24 timer i døgnet, forklarede Ole Hartling.