Global debat

Krænker dødsstraf de konservative principper i USA?

Da den tjetjensk-fødte Dzhokhar Tsarnaev blev dømt til døden i Boston den 15. maj, var der også modstandere af dødsstraffen til stede foran retsbygningen, hvor de på deres protestskilte blandt andet proklamerede, at straffen er lig med mord. Foto: Scanpix

Er dødsstraffen et passende redskab til at straffe USA's mest afskyelige forbrydere? De fleste evangelikale og konservative amerikanere svarede engang ”ja” til det spørgsmål, men denne kollektive overbevisning er begyndt at vakle

Nebraska kan snart blive den første konservative delstat i fire årtier til at afskaffe dødsstraffen, og flere fremtrædende republikanske og højrekristne meningsdannere tilslutter sig landsdækkende bevægelser som Conservatives Concerned About the Death Penalty (Konservative, (der er) bekymrede over dødsstraffen).

Også den nylige retssag mod Dzhokhar Tsarnaev, der blev idømt dødsstraf for bombeangrebet på Bostons maratonløb i 2013, åbenbarer et voksende ubehag i konservative og evangelikale kredse mod brugen af ”øje for øje”-princippet i strafferetssystemet.

Den voksende evangelikale og republikanske modstand er rodfæstet i både praktiske, økonomiske, etiske og ideologiske hensyn.

I en opsigtsvækkende klumme i avisen Washing-ton Post erklærer den føren-de konservative kommentator George F. Will, at det stedsevarende amerikanske slagsmål om dødsstraffen er ved at nærme sig sin afslutning. Dødsstraffen tilfredsstiller en følelse af moralsk proportionalitet, men mange konservative er ved at konkludere, at den har uforholdsmæssige sociale omkostninger, skriver han.

”Magten til at forvolde døden indhyller staten med en ophøjethed og en falsk forstillelse af ufejlbarlighed, der er uforenelig med konservatisme,” skriver han og påpeger, at flere end 140 fanger på dødsgangene siden 1973 er blevet renset for skyld og løsladt.

Dødsstraffen krænker konservatismens centrale principper, fremfører også Marc Hyden, der er leder af Conservatives Concerned About the Death Penalty.

”Den gør ting, der er kardinalsynder for konservative. Den sætter uskyldige liv på spil. Den spilder skatteydernes penge, når der er billigere alternativer, og den er ikke repræsentativ for en begrænset stat,” siger han til ugemagasinet Time.

Netop disse bevæggrundeer medvirkende til, at et flertal af lovgiverne i den konservative højborg Nebraska i sidste uge stemte ja til at fjerne dødsstraffen fra delstatens strafferet. Hvis lovforslaget som ventet overlever et veto fra guvernøren, kan Nebraska gøde jorden for lignende tiltag i andre konservative delstater.

Det handler både om gudstro og ideologi, forklarer en af lovforslagets støtter, den republikanske delstatssenator Laure Ebke.

”Den tro, som oplyser mine egne holdninger på spørgsmålet om abort, og som påbyder, at livet er givet til os af Gud, kan ikke forenes med dødsstraffen, når andre typer straffe er tilgængelige,” siger han i avisen Los Angeles Times.

Men andre er uenige. Nebraskas guvernør, republikaneren Pete Ricketts, advarer om, at en afskaffelse vil sætte ”offentlighedens og familiers sikkerhed i fare”.

”Dette er ikke retorik. Det er realitet,” siger Pete Ricketts.

Han bakkes opaf konservative debattører som klummeskribenten Walter Hudson, der i et indlæg på det højredrejede internetmedie PJ Mediaaffærdiger de nye konservative betænkeligheder ved dødsstraffen.

”Modstand mod dødsstraffen er ikke pro-livet. Man bakker ikke op om livet ved at tolerere dets fornedrelse og ødelæggelse. Det er snarere dødsstraffen, som er pro-livet. Dødsstraffen bekræfter livets værdi ved at eliminere dem, der ringeagter det. At opponere imod dødsstraffen tilkendegiver en lavere agtelse for livets værdi, en tolerance for ubetinget ondskab. Det er der intet konservativt ved,” skriver han.

Takket være blandt andet en nedgang i frygten for kriminalitet og øget bekymring over retssystemets fejlbarlighed er den amerikanske befolknings opbakning til dødsstraffen faldet fra 80 procent i 1990'erne til cirka 60 procent i dag.

Flere af de 32 delstater, der stadig har dødsstraffen i lovgivningen, har sat henrettelser i bero, mens de venter på, at højesteret afgør, hvorvidt giftstoffer brugt i en forkludret henrettelse i Oklahoma krænker forfatningens forbud mod ”grusom og usædvanlig afstraffelse”.