Kendt designer taget til nåde trods grov antisemitisme

British designer John Galliano appears at the end of his Spring/Summer 2011 women's collection during ...

Modeverdenen har tilgivet designeren John Galliano efter hans antisemitiske udtalelser. Foto: Benoit Tessier / Scanpix

Den kontroversielle engelske modedesigner John Galliano er igen kommet ind i modeverdenens varme, selvom hans karriere blev lagt i ruiner, efter at han udtrykte groft jødehad

”Jeg elsker Hitler!” “Mennesker som jer ville have været døde. Jeres mødre, jeres forfædre ville alle være blevet gasset!” ”Jeg slår jer ihjel!”

Disse antisemitiske udtalelser smadrede den anerkendte og højt profilerede modedesigner John Gallianos liv og karriere en decemberaften i 2011. Designeren var ude at spise på restauranten La Perlé i Paris, da han i yderst beruset tilstand forulempede en tjener og en række andre gæster med grove antisemitiske ytringer. 

Et par dage senere dukkede en video af hele optrinnet op, og John Gallianos daværende arbejdsgiver det franske modehus Dior suspenderede ham øjeblikkeligt. Derudover fik han en dom for antisemitiske udtalelser og blev pålagt at betale en bøde på 6.000 euro - svarende til omkring 45.000 kroner. 

Men nu har modeverdenen tilsyneladende tilgivet John Galliano hans ugerning, idet han er tilbage i modebranchen og er blevet ansat som kreativ direktør for det parisiske modehus Maison Martin Margiela.

Selv har John Galliano sagt, at han ikke mente et ord af de ting, han sagde om jøder.

”Det er det værste, jeg har sagt i mit liv, men jeg mente det ikke. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor min vrede var rettet mod denne race. Jeg indser nu, at jeg var så vred og utilfreds med mig selv, at jeg sagde det mest ondskabsfulde, jeg kunne,” siger John Galliano til det amerikanske magasin Vanity Fair. 

John Galliano har gentagne gange undskyldt sine udtalelser. Derudover har han søgt rehabilitering for at komme sin afhængighed af alkohol og piller til livs, og han har forsøgt at sone sin handling ved at læse bøger om Holocaust, møde jødiske ledere og få viden om den jødiske historie.

Derfor mener Abraham Henry Foxman, der er formand for The National Director of the Anti-Defamation League (ADL) og kendt for sit engagement i kampen mod jødehad, at John Galliano har bødet længe nok. 

“Han har helt sikkert prøvet hårdt nok at undskylde og at lægge fortiden bag sig for at rehabilitere. Jeg tror, det er tid for folk at komme videre,” siger Abraham Henry Foxman til det amerikanske nyhedsmedie Time Magazine. 

John Galliano er ikke den første, der er kommet i unåde ved at ytre sig positivt om Adolf Hitler. På et pressemøde i Cannes i 2011 fik den danske filminstruktør Lars von Trier kritik for at have udtalt sig kontroversielt om Hitler og jøder.

"Jeg ville virkelig gerne være jøde, og så fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden var nazi, fordi min familie var tysk, hvilket også gav mig en vis tilfredsstillelse," sagde Lars von Trier til pressemødet.

Derudover udtalte han om Hitler, at "jeg tror, at jeg forstår manden. Han er ikke, hvad vi kalder en god dreng, men jeg forstår meget omkring ham og sympatiserer en lille smule med ham."

Lars von Trier blev ifølge chefredaktør for filmmagasinet Ekko, Claus Christensen, også senere taget til nåde i filmverdenen, da Lars von Trier vandt en pris for sin film "Melancholia".

"Tyskland og Frankrig har helt åbenlyst syntes, at Trier havde brug for oprejsning. Det var jo Frankrig, der smed ham ud fra Cannes og Tyskland, der blev forbundet med hans herostratisk berømte udtalelse. Nu har man tilgivet Trier," siger Claus Christensen til Politiken.

Også den danske politiker Morten Messerschmidt (DF) måtte i 2007 forsvare et vers af sangen Lied der Deutschen, som han havde sunget under åbningen af restaurant Grøften i Tivoli. Morten Messerschmidt blev i B.T. beskyldt for i beruset tilstand at have heilet og sunget nazi-sange.

Det medførte, at Morten Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti. En måned senere vendte Morten Messerschmidt dog tilbage til partiet igen, idet B.T. beklagede, at der ikke var belæg for oplysninger om, at Morten Messerschmidt sagde eller råbte "Sieg Heil".