Polske kvinder strømmer til udlandet for at få abort

A mother with a child ispasses a poster with inscription "Right to be born for every child" in ...

En polsk mor går forbi et skilt i Polen, hvor der står "Alle børn har ret til at blive født". Arkivfoto: AFP

Ultrasound Of Human Fetus (B/W) (Ultraljudsbild På Spädbarn,

"Ingen ved, hvor mange kvinder, der reelt rejser til udlandet. Det, vi ved, er, at et stort flertal i Polen er imod abort," siger Kaja Godek, talskvinde for organisationen Stop Abort. Foto: Elisabeth Edén / Bildhuset / TT / Scanpix

Selvom der også lokalt er måder at omgå Polens stramme abortlov på, tager polske kvinder til Tyskland og andre nabolande for at abortere

En perlerække af røde prikker dukker op langs den polsk-tyske grænse, hvis man søger på ordet ”frauenklinik” (kvindeklinik, red.) på internettet. Især delstaten Brandenburg lyser op på europakortet.

Brandenburg er sammen med Berlin den tyske delstat, hvor der foretages flest aborter på udenlandske kvinder, viser tal fra det tyske Statistikbureau Destatis. 17 procent af delstatens aborter blev i 2013 udført på udenlandske kvinder, mod 1,1 procent i resten af Tyskland. Og det er primært polske kvinder, der står for udsvinget, siger gynækologen Janusz Rudzinski, der driver en klinik i Prenzlau i Brandenburg.

”Tendensen er stigende. Der skal findes en løsning på problemet i Polen snart,” siger han til den tyske avis Die Welt.

”Problemet”, han taler om, er den polske abortlovgivning, der forbyder abort, undtagen ved livstruende misdannelser hos fosteret, voldtægt, incest, eller hvis kvindens liv er i fare. Loven har været heftigt debatteret i det polske parlament, der i sommer nedstemte et forslag om at stramme lovgivningen, så abort ved alvorlige misdannelser også ville blive forbudt.

De officielle statistikker i Polen viser, at der foretages mellem 700 og 1200 aborter hvert år. Kvinderettigheds-organisationer vurderer dog, at tallet snarere ligger på mellem 100.000 og 180.000 aborter årligt.

Ifølge Monika Platek, der er professor i strafferet ved Warszawas Universitet, er de sidstnævnte tal mest sandsynlige.

”Det eneste, de 700 officielle aborter kan fortælle os om virkeligheden, er, at staten har råd til at forsømme kvinders rettigheder,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Tallene fra den tyske statistik viser, at kun 1100 af de over 100.000 aborter, der blev registreret i Tyskland i 2013, blev foretaget på kvinder med adresse i udlandet. Men også dette tal er usikkert, mener Monika Platek.

”Mange polske kvinder har familie i den del af Tyskland, derfor opgiver mange den tyske adresse frem for den polske for at være på den sikre side,” mener hun.

Det er primært de velbemidlede polske kvinder, som har råd til en abortrejse til Tyskland, Østrig eller Slovakiet. Selvom der går historier om særlige ”abortbusser”, der samler kvinder op og kører dem til udlandet, så findes der også en underskov af illegal abortvirksomhed i Polen. En uønsket graviditet kan ordnes ved et kig på annoncesiderne i de fleste polske aviser. ”Problemer med at få menstruation?”, lyder overskriften på annoncerne for læger, der udfører abort.

Når mange søger til udlandet, skyldes det behandlingen, mener Monika Platek.

”Enhver polsk læge har en moraliserende tilgang til abortspørgsmålet. Med aborten følger en reprimande, en lektion i moral og ingen krisehjælp,” siger hun.

I Polen arbejder en lang række kvindeorganisationer på at få ændret landets abortlov, men der er også organisationer, der arbejder for at stramme loven yderligere, så abort forbydes i alle tilfælde.

”Ingen ved, hvor mange kvinder, der reelt rejser til udlandet. Det, vi ved, er, at et stort flertal i Polen er mod abort,” siger Kaja Godek, der er talskvinde for organisationen Stop Abort.

Læger som Janusz Rudzinski, der flere gange har optrådt i medierne med sin klinik i Tyskland, er med til at give indtryk af, at det er synd for polske kvinder. Den polske abortlov burde slå langt hårdere ned på aktivister, der giver kvinder mulighed for at søge abort, mener hun.

”De har en klar interesse i at plante disse historier, for de tjener penge hver gang, de slår en andens barn ihjel. Vi har et stort hul i loven og en mangel på konsekvens. Hvorfor tillader vi den slags reklame i avisartikler og annoncer, når vi har vedtaget en lov, der forbyder drab på børn?”.