Afrikas flygtninge får mindre mad

Flygtninge fra det centrale Afrika venter på grænsen til Cameroun på at få mad og tøj fra en af de humanitære organisationer Foto: Albert Masias/AFP

Hjælpeorganisationerne har ikke råd til at lade de afrikanske flygtninge spise sig mætte. Verden står med dethøjeste antal flygtninge i 70 år

Afrikanske flygtninge bliver ved med at strømme til lejrene på kontinentet, og nu kan de store flygtningeorganisationer ikke længere følge med. På grund af pengemanglen har 800.000 flygtninge i 22 afrikanske lande fået skåret markant i deres madrationer siden juni. Det svarer til hver tredje flygtning i Afrika, der ikke kan spise sig mæt.

De fleste har allerede fået deres madration halveret, og hvis ikke situationen skal forværres yderligere, skal donorlandene bidrage mere. Nærmere bestemt med 1,25 milliarder danske kroner ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og FN's Fødevareprogram (WFP).

Værst ramt er flygtningene i Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan, hvor knap en halv million mennesker har fået reduceret madrationen med mellem 50 og 60 procent.

Den udvikling kan ”nutidens verden af overflod” ikke være bekendt, mener FN's flygtningehøjkommissær, Antnio Guterres.

”Det er uacceptabelt, at flygtninge er kronisk sultne, eller at deres børn forlader skolen for at hjælpe familien med at overleve,” siger han i en kommentar.

I Irimidi-flygtningelejreni det centralafrikanske land Tchad kan Abdel Alim Fadoul, der er en af lejrens skolelærere, se, hvordan børnenes fremmøde hænger direkte sammen med, om der er mad nok på bordet hos familien. Ifølge Abdel Alim Fadoul er børnenes mødeprocent faldet drastisk, siden madrationerne blev skåret ned.

”I dag er her kun 26 elever ud af de 59, der går i klassen. De andre arbejder på det ugentlige marked i Iriba (en nærliggende by, red.). Hvis situationen fortsætter på den her måde, vil der snart ikke være nogen børn tilbage i skolerne,” siger han i den seneste rapport udgivet af FN's Flygtningehøjkommissariat.

Flygtningeorganisationernes finansieringsproblemer skyldes ikke, at der er blevet skåret i budgetterne rundt om i giverlandene, men at verden står med det højeste antal flygtninge siden Anden Verdenskrig.

”Antallet af omfattende sammenfaldende nødsituationer har, så vidt jeg ved, aldrig været højere end nu,” siger vicedirektør for FN's Flygtningehøjkommissariat, Paul Spiegel, til den humanitære nyhedsside IRIN.

Omkostningerne til distribuering af mad til flygtningene er ligeledes steget. Eksempelvis har konflikten i Sydsudan afskåret organisationerne fra at kunne bringe mad ud via lande- og flodveje. I stedet er FN's Fødevareprogram tvunget til at flyve mad ud til flygtningene, og nødløsninger som disse belaster budgettet yderligere.