Amerikansk delstat vil henrette dødsfange to gange

”En mand blev bragt til kanten af det, som han troede, var hans død, hvilket blev en langvarig, langtrukken prøvelse. Og nu vil Ohio gøre endnu et forsøg, hvilket synes både grusomt og usædvanligt.” Foto: Finn byrum/ Denmark

Domstol skal afgøre, om delstaten Ohio må henrette en dødsfange efter at have forkludret første forsøg

Fem år efter, at en dødsfange i Ohio overlevede en henrettelse på grund af teknisk sjusk, skal delstatens højesteret nu afgøre, om myndighederne har lov til at udsætte den dømte for endnu et henrettelsesforsøg. Sagen er blevet endnu et indlæg i den vedvarende etiske debat i USA om dødsfangers rettigheder og brugen af giftindsprøjtninger.

Hovedpersonen er den 57-årige Romell Broom, der i 1984 blev dømt til døden for at bortføre, voldtage og myrde en 14-årig pige. Da Broom blev bragt til henrettelseskammeret i 2009 for at dø ved giftindsprøjtning, brugte fængslets ansatte ifølge vidner mere end to timer på at forsøge at indføre en intravenøs kanyle i en tydeligt fysisk og psykisk lidende Romell Broom.

Henrettelsen blev afbrudt af delstatens guvernør, Ted Strickland, og Broom blev sendt tilbage til sin celle som den blot anden dødsfange i USA's historie, der har overlevet en henrettelse.

Romell Brooms sagførere har indgivet en appel over spørgsmålet om, hvorvidt henrettelsen af en dødsdømt, der allerede har overlevet et henrettelsesforsøg, vil udgøre tortur af en sådan karakter, at det krænker forfatningens forbud mod ”grusom og usædvanlig afstraffelse” samt forbuddet mod dobbelt strafbarhed.

”Ethvert forsøg på at henrette Broom for anden gang vil gentage den smerte, som han allerede har lidt, og som han kun kan påkræves at lide én gang,” argumenterer sagførerne Timothy Sweeney og Adele Shank.

Flere debattører er enige. Under international lovgivning er tortur, heriblandt skinhenrettelse, forbudt, påpeger eksempelvis journalisten Scott Martelle i avisen Los Angeles Times.

”En mand blev bragt til kanten af det, som han troede, var hans død, hvilket blev en langvarig, langtrukken prøvelse. Og nu vil Ohio gøre endnu et forsøg, hvilket synes både grusomt og usædvanligt,” skriver han.

Myndighederne hævder imidlertid, at eftersom henrettelsen i 2009 blev afbrudt, inden giften blev sprøjtet ind i Romell Brooms blodbane, vil et nyt forsøg ikke udgøre dobbelt afstraffelse, da ”et første henrettelsesforsøg aldrig fandt sted”. Sagen har bevæget sig igennem Ohios retssystem, indtil det i sidste uge havnede i delstatens højesteret.

Sagen falder sammen med en voksende etisk debat om de giftindsprøjtninger, der siden 1980'erne har erstattet andre henrettelsesmetoder de fleste steder i USA. Lægestanden tager afstand fra dem af etiske årsager, og medicinalfirmaer nægter at sælge de kemikalier, som bruges til indsprøjtningerne, hvilket har fået flere delstater til at købe unavngivne præparater af unavngivne leverandører.Giftindsprøjtningerne er jævnligt omgærdet af problemer, og især Ohio er berygtet for sjusk i dødskammeret. I 2006 varede henrettelsen af Joseph Clark eksempelvis 90 minutter, og året efter tog det fængselsansatte så lang tid at henrette Christopher Newton, at fangen fik en toiletpause undervejs. I maj udsatte en forbundsdommer alle henrettelser i delstaten indtil august som følge af den langtrukne henrettelse af Dennis McGuire, der gispede og spjættede i 25 minutter inden sin død.

Det er usikkert, hvordan sagen i Ohios højesteret vil falde ud. I 1947 afgjorde USA's højesteret, at ”udstyrssvigt” ikke udgør den slags unødvendig smerte, der ville krænke en dødsfanges ret til frihed fra ”grusom og usædvanlig afstraffelse”. Baggrunden for afgørelsen var den fejlslåede henrettelse af den dødsdømte sorte teenager Willie Francis, som overlevede sin første pinefulde tur i den elektriske stol.